Bryggeriet S.C. Fuglsangs store produktionsanlæg ligger på Bryggerivej 2 i Haderslev og er siden 1878 løbende blevet udvidet. Siloen stammer fra 1961, den høje produktionsbygning fra 1988.
.

Med de penge, Søren Christian Fuglsang fik for at afstå jord til en ny jernbane, grundlagde han i 1865 familievirksomheden S.C. Fuglsang. Han vidste ikke meget om ølbrygning, og de første år gik det skidt med kvalitet og afsætning. Det vendte, og i 1879 udvidede han med et malteri. Da 1. Verdenskrig brød ud, var virksomheden en af Haderslevs største. I mellemkrigstiden fik den bl.a. succes med mineralvanden Chabeso og eksport af malt til oversøiske områder. Under 2. Verdenskrig stoppede eksporten, og maltfabrikken overlevede krigen ved at fremstille kaffeerstatning.

I 2020 drives både bryggeriet og maltfabrikken af grundlæggerens tipoldebørn. Maltfabrikken eksporterer størstedelen af sin produktion, mens bryggeriets øl og sodavand især drikkes lokalt. I 2006 tredobledes maltproduktionen, da Sophus Fuglsang Export-Maltfabrik A/S opkøbte en anden af Danmarks mange familievirksomheder, Dragsbaek Maltfabrik A/S.

Videre læsning

Læs mere om erhverv og arbejdsmarked i Haderslev Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked