Landsbyen Barsmark rummer flere ældre gårde, som er udflyttet efter en karakteristisk udskiftningsform med dobbeltgårde. Den firlængede gård på billedet ligger måske på Danmarks længste bygade, den knap 5 km lange Barsmark Bygade. Gårdens udlænger rummer bulhus-dele fra 1600-1700-tallet, mens de murede ydersider og stuehuset er fra søfartens storhedstid på Løjt Land i 1850’erne.
.
I Røllum sydvest for Aabenraa ligger den fredede, trelængede Jacobsgård fra begyndelsen af 1700-tallet. Gården har flere egnskarakteristiske træk, fx den store vognport, som ses på billedet, der danner adskillelsen mellem stuehus og stald midt i hovedlængen, hvilket er særligt for det sydlige Sønderjylland.
.

Aabenraaegnen var siden 1400-1500-tallet domineret af den »slesvigske« gård med en hovedlænge med både stuehus og stald, adskilt af et tværgående fremgulv (forstue) eller som syd for Aabenraa en port. Et eksempel er Røllum Bygade 41 fra 1739, som viser, at de enlængede gårde tidligt fik sidelænger. I 1700-tallet fik mange gårde fire længer, dog stadig med både bolig og stald i hovedlængen, men på halvøen Løjt Land blev ægte firlængede gårde introduceret allerede i 1600-tallet. Nogle stuehuse fik også et korshus (udbygning med 1‑2 stuer), bl.a. Øster Løgum Præstegård.

I 1800-tallet blev nogle gårde bygget som trefløjede anlæg, bl.a. Ankergrund i Stollig fra 1866. På Løjt Land ses også eksempler på de engang almindelige bulhuse, bygget med planker mellem vægstolperne. Rester ses bl.a. i stuehusene Barsø Bygade 26 og Barsmark Bygade 260 samt i porten til Barsmark Bygade 61.

Grundmuringen kom tidligt til Aabenraaegnen. På Løjt Land fik de mange kaptajnsgårde nye fritliggende stuehuse med detaljer hentet fra byhusene i Aabenraa: liséner, bryn over vinduerne, murankre med årstal mv., og nogle huse fik endda skorstene prydet med kroner. Eksempler ses bl.a. på Stennevej 48 i Stentoft fra 1785 og på Dyrhave 101 på Løjt Land fra 1769. I det indre blev husene udstyret med paneler og bemaling, bl.a. af maleren Jes Jessen, fine møbler og eksotiske souvenirs. Også småhusene blev fornyet og bidrager til bybilledet i Løjt Kirkeby og Barsmark.

Efter 1830 blev gårdbyggeriet påvirket af klassicismen med gule sten og kvaderliséner, fx Sdr. Brunsgård i Skovby fra 1841 og Jakobsgård i Barsmark fra 1852. Kaptajnsgårdene fra slutningen af 1800-tallet blev præget af nordtysk historicisme med søjleprydede indgangspartier, som det også kendes i Holsten, og kan ses bl.a. på Stolligvej 14 og 54, Stollig Bygade 2 og Kongensgade 25 samt gårde i Barsmark og Bodum.

Op til Hjelm Skov ligger landets ældste stadig eksisterende kolonihaveområde, der blev etableret for at skaffe dyrkningsjord til den fattige del af befolkningen. En lang lindeallé fører gennem området. Kolonihaveforeningen Hjelmhaverne med 77 haver blev fredet i 1979 sammen med naboforeningen Virkelyst fra 1949.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Aabenraa Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Byggeskik