Gamle Trine, døbt Ane Kathrine Sørensdatter, står ved sit fattige hus i Staulund ved Haderup. Hedetørv blev på hedeegnene ofte brugt til midlertidig isolering i de kolde måneder. Om foråret fjernede man tørvevæggen igen, så lerkliningen kunne tørre. Foto fra ca. 1900-20.
.

Byggeskikken i det nuværende kommuneområde har været præget af de store hedearealer og bøndernes særlige dyrkningsmetoder på heden. Her var få landsbyer, men gårdene, som var placeret tæt på ådalenes bedre jorder, lå oftest i mindre klynger af tre til fire. De fritliggende gårde på de mindre gode hedearealer blev opført med tre længer, der skærmede mod vestenvinden. Stuehuset lå på traditionel vis mod syd, mens laden lå mod nord. Staldlængen lå mod vest, og den var som oftest bygget en smule lavere end stuehus og lade. Hedens gårde var præget af manglen på træ, og derfor har de kun haft et minimum af stolper og bjælker. For at spare penge blev der mange steder muret helt eller delvis med soltørrede lersten imellem bindingsværkets stolper. De soltørrede sten kunne hedebonden selv fremstille, og de var meget billigere end brændte sten. Hedetørvene blev brugt til isolering af de til tider utætte huse: Om efteråret opsatte man en tørvevæg rundt om huset, så kun døre og vinduer var fri. Om foråret skulle tørvevæggen fjernes igen, så lerkliningen kunne tørre. På grund af manglen på træ benyttede man sig på hedeegnen af lyng til at tænde op. Da lyng gnistrer meget ved afbrænding, placerede man ofte den murede bageovn i god afstand fra huset.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Herning Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Byggeskik