De gunstige jordbundsforhold på Koldingegnen har bevirket, at næsten hele kommunen er præget af store statelige firlængede gårdanlæg med imponerende stuehuse, nærmest herregårdslignende gårdanlæg som fx Lykkesgård fra 1858, Skibelundvej 15, Varmark. Frem til midten af 1800-tallet var størstedelen af gårdene i kommunen bindingsværksbyggeri. Gården Bøgeløkkes stuehus fra 1794 på Rytterskolevej 28 i Nørre Bjert er et eksempel på den lokale bindingsværkstradition.

De nye stuehuse blev fra midten af 1800-tallet ofte opført i grundmur i klassicistisk stil med brede hvidpudsede facader og ofte forsynet med en frontkvist med en trekantet frontispice over hovedindgangen. Flere af de største gårde havde desuden hævet stueetage med tilhørende herskabelig granittrappe op til hoveddøren. Senere blev specielt den sydlige del af kommunen præget af tysk byggeskik, bl.a. Juhlsgård ved Skartved, der er et godt eksempel på det trempelbyggeri, som blev brugt ved både stuehuse og avlsbygninger. Andre påvirkninger sydfra ser man bl.a. på villaen Skibelundvej 7, syd for Sønder Stenderup, der er opført i såkaldt schweizerstil med store tagudhæng, udskæringer i de synlige spær og mønstermuring. Endelig findes der også en del eksempler på elementer af historicisme, bl.a. på Eltanggårds kamtakkede gavle. Efter Genforeningen i 1920 vandt Bedre Byggeskik frem, særligt i de områder, som havde været under tysk herredømme, da man anså stilen som »kernedansk« arkitektur.

Rundtom i kommunen er bevaret forskellige interessante mindre landbebyggelser. Stenholt i udkanten af Sønder Stenderup er en samling tidligere landarbejderboliger, som består af en række lave stråtækte huse med små lavhækkede haver. I den sydlige del af kommunen findes desuden eksempler på områder præget af de statshusmandsbrug, som blev oprettet på de gamle tyske domænegårdsjorder efter Genforeningen. Ved Drejensvej (Elvighøj) og Bjert Strand (Moshuse) findes et par bevaringsværdige selvgroede fritidshusmiljøer fra første halvdel af 1900-tallet. Endelig skal nævnes Binderuplund, en lille enklave af hvide bevaringsværdige villaer på Binderup Villavej. Villaerne blev opført i perioden 1910‑20 som aftægtsboliger for nogle af områdets storbønder.

Bullader

De såkaldte bullader med de karakteristiske vægge af tværliggende egetræsplanker er et særtræk for byggeriet i det østlige Syd- og Sønderjylland, selv om kun få bygninger er bevaret. Byggemåden gjorde, at man relativt let kunne skille bygningerne ad og flytte dem. Tømmerforbruget til bulbygninger førte allerede i 1554 til et kongeligt forbud mod denne byggeskik i Nørrejylland, og i 1577 også i Sønderjylland. Med sine imponerende 36 m er bulladen ved Tyrstrup Gamle Præstegård fra 1668 den største bevarede bullade i landet, som stadig står på sin oprindelige placering. I Den Gamle By i Aarhus findes en mindre bullade fra Sønder Bjert fra ca. 1735.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Kolding Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Byggeskik