Der findes ikke mange gårde med original byggeskik i kommunen. Den midtsjællandske gård fra 1800-tallet var tidligere at se mange steder i kommunen, og i dag kan ses eksempler som fx Bukkehøjgård i Ågerup og Hejnstrupgård i udkanten af Gundsømagle. Gårdtypen var normalt firlænget, det var den i landsbyen, og det var den også efter udskiftningen. Taget var tækket med tagrør eller alternativt langhalm. Tagrørsbundterne, dukkerne, blev fastholdt med hasselkæppe, der var syet til spærene. Væggene var bindingsværk med lertavl.

Stuehuset kunne have en større bredde og derved større højde end længerne med lader og stalde. De fire længer lukkede sig om gårdspladsen, kun gennem porten var der adgang til gården. I gårdens facader ud mod landsbyen var der kun få vinduer. I gårdens hjørner var der almindeligvis trekantede tjærede trægavle.

De ældst bevarede gårde har de laveste bygninger og laveste stuer og rum. Det skyldes styrtrumskonstruktionen, hvor den tværgående bjælke er tappet ind i stolpen et stykke nede af stolpen. Konstruktionen kan kendes på bjælketappen, som går gennem til stolpens yderside, hvor den er naglet fast. På Midtsjælland var både lertavl og bindingsværk hvidkalkede.

I områder med mange marksten ses det, at de kløvede sten blev anvendt til konstruktion af vægge i lader og staldbygninger. Fra 1850’erne begyndte de brændte tegl at vinde indpas. Stuehusene blev adskilt fra lader og staldbygninger. Porten forsvandt, og det grundmurede stuehus orienterede sig ud mod haven og omverdenen gennem mange vinduer og døre. Et tidligt eksempel er Østrupgård ved Østrup. Stilen var som regel klassicistisk eller nyklassicistisk. Stråtaget forsvandt fra gårdens længer til fordel for træ og tagpap og senere eternit, som også ses på stuehusets skiffertag.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Roskilde Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Byggeskik