I den bevaringsværdige landsby på Lyø byggede man oprindelig enlængede gårde. Den enlængede gård var den dominerende type helt frem til midten af 1800-tallet, hvor gårdene på Lyø blev ombygget til firlængede gårde med fritliggende stuehuse, som gradvis blev grundmurede. Det typiske bindingsværkshus på Lyø er et længehus med halvvalmet stråtag. Tavlene er kalkede, og bindingsværket er sorttjæret, ofte med en karakteristisk lyseblå eller grå opstregning som overgang mod de lyse tavl.
De ældste grundmurede huse blev udformet med halvvalmet tag og røde vingetegl og en muret, hvidkalket gesims. En nyere udgave af det grundmurede hus er kortere, med en større husdybde og facadehøjde og uden halvvalm. Tagene var fortsat dækket med røde vingetegl. Facadematerialet var enten gule teglsten med fremhævede stik, murstenshånd og gesims eller kalket murværk. Facaden var symmetrisk omkring en frontispice med en regelmæssig fagopdeling.
I forbindelse med landboreformerne sidst i 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet og en omfattende udflytning af gårdene i sit baroni indførte Ludvig Reventlow på Brahetrolleborg en »mønstergård«. Gården bestod af tre sammenbyggede længer og et fritliggende stuehus mod nord. Oprindelig ønskede Reventlow at grundmure stuehusene, men det viste sig at blive for dyrt. Derfor blev alle fire længer opført i bindingsværk. I dag kan man endnu se rester af disse mønstergårde på egnene omkring Korinth, især er gården Plovheld et godt eksempel.
Overalt i kommunen byggede man fortrinsvis i bindingsværk helt frem til slutningen af 1800-tallet. Men omkring år 1900 slog det grundmurede hus med fast tag igennem. Det afvalmede tag erstattedes af et traditionelt saddeltag, og dannebrogsvinduer blev populære. I de købstadsnære landsbyer ses en tydelig påvirkning fra købstadens villabebyggelser. Flere steder i kommunen ses velbevarede husmandskolonier, fx Mellemhaverne ved Korinth og husmandsudstykningen langs vejen Østrup ved Østrupgård.
