Den ældre byggeskik i kommunen følger overvejende den øvrige sjællandske byggeskik med spinkelt bindingsværk, der er hvidkalket over stok og sten. Der er stejle, træbeklædte gavle og et ofte opskalket (taget har et svaj forneden) stråtag, hvor halmmønningen holdes sammen af kragetræer og med en enkelt skorstenspibe.
I Nord- og Vestsjælland var såkaldte sidebåndskonstruktioner udbredte frem til 1800-tallet. Det var en ældre form for bindingsværk, som adskilte sig fra andre konstruktioner, ved at tømmeret ikke er tappet sammen, men »bladet« (eller glammet) sammen. Det vil sige, at løsholterne er erstattet af enklere tømmer, der kan være bladet enten udvendigt eller indvendigt på stolperne. Der findes ikke velbevarede eksempler på sidebåndskonstruktioner i kommunen, men det spinkle overkalkede bindingsværk kan man godt støde på, og skikken med kragetræer ses også på det ældre, grundmurede byggeri, fx Oppe Sundby gamle Skole.
Fælles for Frederikssund og Jægerspris er et bebyggelsesmønster, hvor en række større villaer ligger højt placeret på den tidligere kystklint eller skrænten mod Sillebro Ådal. De fremtræder med en rig variation i arkitektur og stiltræk, men har det tilfælles, at de har udsigt over vandet hen over de lavereliggende bygninger. Også Slangerup har en række højt placerede villaer, hvis placering udnytter det bakkede morænelandskab.
