Gårdene i Farum og Værløse var oftest firlængede, bestående af en hovedbygning og tre staldbygninger, der lå enten i et lukket kvadrat med en port eller med en indkørsel til gårdspladsen i et af hjørnerne. Væggene var af træ og ler, der oftest var kalket hvide, således at bindingsværket ikke fremstod så tydeligt. Taget var lavet af strå eller siv/rør, der kunne høstes i de nærliggende søer. Et eksempel herpå er Mosegården i Værløse. I Hareskovby ligger Annexgården fra 1750 med bindingsværksfacader og stråtag med kragetræer, som er typisk for Sjælland.
I midten af 1800-tallet kom gårdene til at afspejle den rigdom, som selvejet betød for gårdmandsklassen. Når en gård brændte, blev den genopført i grundmur med tegltag, og hovedbygningen blev mere prangende. I Farum kom bygmester O.A. Lundqvist, der var inspireret af herregårdsbygninger, til at sætte sit præg på mange gårde, således at de fik et pilasterudsmykket indgangsparti med en frontispice. Da tre af gårdene i Farum brændte i 1908, blev hovedbygningerne opført i samme stil som villaerne i byerne, hvilket markerede overgangen fra landsby til stationsby.
