Rigt bindingsværk er kendetegnende for Hedensted Kommune, hvor man har bygget med både fodrem og rigeligt fyldtømmer, fx to underdokker og en dok over løsholten (vandret tømmerstykke, der spænder mellem stolperne), hvor der ikke var et vindue. Der er også brugt skråstivere, som gik fra nederste bygningshjørne til stolpe nummer to. Stuehusene blev bygget som kaminhuse med ildsteder i både dagligstue og bryggers. Bindingsværket havde generelt en rig farveholdning i tavl og træværk. Nogle steder er tavlene streget op, andre steder ses sågar opstreget murværk i de kalkede tavl.
I Bjerre Herred fandtes tidligere eksempler på sulebygninger, hvor en høj sule (indvendig tagstolpe) bærer tagets ås. Flere eksempler på byggemetoden er fundet bl.a. ved Stouby.
På Hjarnø har man førhen brugt tang til tækning. Der er dog ingen tangtækkede huse bevaret på øen. På Hjarnø og Endelave bandt man ikke tangen i vasker, som man gjorde på Læsø. Tang kendes også som byggemateriale andre steder i Bjerre Herred, hvor det bl.a. blev anvendt til mønninger, æltet med ler, samt til tangstoppede gavle. Til rygninger anvendtes også tørv eller halm. Fra Bjerre Herred kendes en metode til fastholdelse af rygningsmaterialet med halmbånd, lagt på tværs over rygningen, hvorpå en lægte lagdes over båndenes ender og syedes fast.
Fra midten af 1800-tallet vandt de grundmurede bygninger frem. De store bygninger blev tegnet af bygmestre, og nogle gårde opførtes med kamtakkede gavle og andre med mange formsten som dekorative elementer i murværket. På Bakkegården i Bjerre lod man Viggo Norn tegne de nye bygninger, der blev indviet i 1907.
I sidste halvdel af 1800-tallet blev der i kommunens landområder bygget en del bygninger helt eller delvis i kampesten. Bygningerne havde ofte murede detaljer ved vinduer, døre og gesimser. Kløvede og tilhuggede kampesten anvendtes også gerne som en høj sokkel til de grundmurede stuehuse. Der er i kommunen bevaret en række fine kampestensbygninger, fx de fredede udlænger til Tønballegård. Ved indsejlingen til Horsens Fjord ser man det monumentale kornpakhus i Snaptun opført i kampesten og mursten. Huset er opført ad flere omgange i perioden 1856-63, da handelen med korn til bl.a. England tog fart. Huset var fredet i perioden 1980‑2018.
