Bebyggelsen i det åbne land har været præget af fritliggende gårde og husmandssteder. Området var indtil 1700‑1800-tallet præget af parallelgårde, men de er alle nedrevet. Grundmurede stuehuse blev allerede i begyndelsen af 1800-tallet udbredt på egnen, hvilket dels hang sammen med manglen på træ, dels med gårdteglværkerne, som der fandtes flere af i området. Derfor er der især i den vestlige del af kommunen genbrugt strandings- eller skibstømmer til byggeri. Men også andet materiale kunne bruges, fx støbejernsstolperne fra skibet Bradgø, der strandede i 1921, som i dag indgår i et rækværk langs Banegårdsstien i Lemvig, ligesom indgangene til stuehuset på Vestergård er udsmykket med Bradgøs balustre.

Der er bevaret flere store agerumslader opført med højremskonstruktion, som muliggør udskiftning af ydervæg. Denne konstruktion var velegnet i et blæsende og barskt kystklima. Et eksempel på en sådan konstruktion kan ses på Rubyvej 15 i Fjaltring.

I dag er beboelsesbygninger især langs hovedvejene truede af forfald, og mange bliver revet ned og giver i de små landsbyer »huller« i husrækken.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Lemvig Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Byggeskik