Byggeskik på landet i Norddjurs Kommune

Indkørslen til Hammelev Præstegård markeres af to store elmetræer. Gården består i dag af tre længer rig bindingsværkskonstruktion på fodrem med dokker, skråbånd, løsholter og gennemstukne bjælkeender. Bygningens halvvalmede stråtage og tagskægskviste er karakteristiske for tidens byggeri i Østjylland.
.

Den ældre del af byggeskikken i Norddjurs er præget af bindingsværksbygningerne, der stadig er at finde rundtom på landet. To eksempler er Hr. Sørens Hus i Vejlby og Hammelev Præstegård, der begge har sorttjæret bindingsværk og hvidkalkede tavl, hvilket er en typisk farvesammensætning for egnen. Derudover er det meste bindingsværk lavet af fyrretræ importeret fra Norge, idet området i 1600‑1700-tallet var fattigt på bygningstømmer.

I nyere tid har byggeskikken i høj grad været præget af Bedre Byggeskik. Landsforeningen, der blev stiftet i 1915, havde til formål at forbedre bygningskulturen i Danmark, og byggestilen er kendetegnet ved at være enkel, velproportioneret og funktionel med fokus på det gode håndværk. Disse arkitektoniske træk præger i høj grad de mange gamle husmandssteder, der ligger spredt ud over landskabet på Norddjurs. Husmandsstederne består af et stuehus samt driftsbygning, og de er ofte bygget som vinkelbyggeri eller trelængede gårde. I 1960’erne og 1970’erne opgav mange husmænd deres landbrug og flyttede til byerne. Husmandsstederne var nu billigt til salg, hvilket tiltrak en stor gruppe unge kollektivister, der ønskede at udleve drømmen om selvforsyning og nye familieformer. Denne udvikling var medvirkende til, at de mange husmandssteder stadig kan ses i landskabet.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Norddjurs Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byggeskik