Den gode jord i Salling afspejles i solide, grundmurede gårde bygget efter samme model: firlængede anlæg, der lukker sig om en gårdsplads. Anlægget består af et langt, fritliggende stuehus med regelmæssigt placerede dannebrogsvinduer og to indgangsdøre (til forstue og bryggers) og halvvalmet tag med flere skorstene. Over for stuehuset og sammenbygget med udlængerne ligger den store, høje lade med gennemkørselsport i gavlene. Byggemåden vandt frem i 1870’erne og først på de store landbrug. Den firlængede gård holdt sig i brug indtil omkring 1980. En ny kostald eller lade kunne erstatte den gamle, en svinestald kunne bygges på i vinkel, og et maskinhus kunne lægges bag lade eller stald. I dag er strukturen brudt op. Måske står stuehuset, men de nye produktionsanlæg breder sig mere. I Nordfjends er den ældre byggeskik ikke så homogen. Et ensartet præg er der dog over udstykningen fra Ørslevkloster, hvis husmandsbrug er opført i Bedre Byggeskiks formsprog.
I Salling fandtes der frem til 1830’erne sulebyggeri, der er kendetegnet ved en høj stolpe (sulen), der oftest står på en stor sten. Suler bærer tagets åsbjælke, som er det bærende tømmer under tagfladen.
