Byggeskikken på landet i Stevns Kommune er karakteriseret af bygninger opført i bindingsværk, hvor der er anvendt fyrretræ. Bindingsværket er simpelt med stor stolpeafstand uden dokker eller skråbånd. Helt særligt for byggeskikken er brugen af den lokalbrudte kridtsten, som siden middelalderen har været anvendt i byggeriet, primært i kirkerne. Bønderne anvendte ligeledes kridtsten til udmuring af bindingsværksfelter, men eftersom de skulle betale for stenene, ses der også lerklining, hvortil materialerne var gratis. Det ændrede sig i slutningen af 1700-tallet, hvor bønderne begyndte at blive selvejere.
I nogle bevarede gårde kan man se, hvordan bønderne vendte kridtsten på højkant, så de sparede materiale og dermed penge, men det er en teknisk uheldig løsning. Et særligt træk i bindingsværket er, at afstanden fra syldsten til løsholt og fra løsholt til toprem blev bestemt af kridtstenenes tykkelse.
I de grundmurede gårde erstattede kridtsten i 1800-tallet murstenen som byggemateriale, og det viser, at kridtstenen anvendtes i de fleste typer bygninger. I en periode blev stenen pudset eller overkalket.
