Højremshuse var udbredte i Thy og er kendetegnet ved, at spærene hviler på højremme, der bæres af stolper inde i huset, således at den bærende konstruktion er beskyttet. Fra højremmen føres stikspær ud til ydervæggene, hvorved der dannes udskud langs bygningens sider.

.

Det barske klima i Nordjylland havde indflydelse på byggeskikken i den nuværende Thisted Kommune, hvilket ses både i materialeanvendelsen og byggekonstruktionen. Den traditionelle bebyggelse på landet i Thy og Hanherred samt i hele Vendsyssel adskiller sig fra det øvrige Jylland ved at være præget af højremshuse, også kaldet udskudshuse. Princippet bag højremshuset, hvor de tagbærende stolper er anbragt i to rækker inden i huset, kendes tilbage fra jernalderen. Konstruktionen beskyttede derved det bærende tømmer. I højremshuset hviler stolperne direkte på syldsten og fastholdes foroven af loftsbjælker og højremme, der er vandret løbende bjælker mellem gavlene, som bærer tagspærene. Fra stolperne og ud til ydervæggene dannes en lang sidebygning, et såkaldt udskud. Ud for beboelsens stuevinduer udelades udskuddet for at give lys til rummet. Tavlene var ofte lerklinede, men ler kunne være svært at skaffe, og i Thy hentede man det enten i havet eller brugte kalksten, kridtsten, flint eller strandsten med lerklining.

I det sydlige Thy var tavlene ofte rødkalkede, mens de i resten af Thy var hvidkalkede. Tagene var tækkede med enten rør, strå, lyng eller halm og med en mønning af græstørv samt enten hel- eller halvvalmede gavle, der skånede gavlene mod vinden.

Diagonaltstillede ruder ses i bygningernes overgavle samt på hver side af gavllemmen i laden. De ældste bondehuse var enlængede, men fra 1700-tallet blev gårdene tolængede med længerne liggende parallelt med øst-vestvendte gavle; et stuehus og en lade-, lo- og staldbygning med en mellemliggende gårdsplads. Længerne kunne også ligge i en vinkel, hvilket i Thy blev kaldt et krumt sted.

I køkkenet – fremmerset – var et stort åbent ildsted, hvorfra der blev fyret til bageovn, gruekedel og bilæggerovnen i stuen. Langt op i 1800-tallet var lyrehullet almindeligt i Thy. Lyren er navnet på et lille hul i tagryggen, hvor røgen kunne sive ud.

Fiskerhuset fra Agger er et eksempel på den oldtidstradition, der endnu kan spores i den nordvestjyske bygningskultur.

I 1800-tallets sidste halvdel blev bindingsværket oftest udskiftet med grundmur, og i dag hører det til sjældenhederne at støde på en oprindelig bindingsværkskonstruktion. De grundmurede bygninger har ofte midterskillerum og kan derfor gøres dybere, op til ca. 10 m, hvilket giver mulighed for andre planløsninger, inspireret af købstædernes huse.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Thisted Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byggeskik