Familie på en gård på Søvigbækvej ca. 1933. Gården, der er fra midten af 1800-tallet, har egnskarakteristiske detaljer som fx de halvvalmede, stråtækte tage og enkle hvide dekorationer som vinduer og gesims. Stuehuset ses til venstre med to skorstene, mens avlsbygningen til højre for stuehuset har trempelkonstruktion.
.

Af landsbyer med velbevarede gårde i kommunen kan nævnes Vesterlund og Lønne. Indtil sidst i 1700-tallet var de fleste gårde i kommunen opført i bindingsværk i en sparsom konstruktion pga. mangel på træ. Ude ved kysten blev strandingstømmer ofte anvendt. Tagene, ofte med halvvalmede gavle, blev tækket med skiftevis lyng og strå. Undertiden blev udhuse tækket med lyng alene. Parallelgårde med to længer over for hinanden og vinkelhuse med to længer i vinkel var almindelige. Bageovnen lå ofte som en lille selvstændig bygning ved gården. Enkelte tre- og firlængede gårde fandtes også i området, og deres stuehuse lå ofte nordligst med indgang fra gårdspladsen.

Fra midten af 1700-tallet bredte kendskabet til brændte teglsten sig fra Sønderjylland til Vestjylland, og grundmurede bygninger blev efterhånden enerådende. Enkelte udhuse blev bygget i bindingsværk i denne periode, men tavlene blev nu muret ud med tegl. Ler brugtes i stedet for mørtel, og man beskyttede fugerne ved at trække dem op med kalk. Tagene blev fortsat tækket med strå og lyng og afsluttet med en mønning af store græstørv. Der brugtes også ler og hakkelse blandet sammen, hvilket gav en stærk mønning. Bevarede eksempler på disse tidlige grundmurede gårde er Henne Kirkeby Kro, opført ca. 1790, og Ho Præstegård.

I den fuldt udbyggede firlængede gård blev stuehuset placeret mod syd med døre væk fra gårdspladsen. To- og trelængede gårde var lige så almindelige som firlængede anlæg. Den større produktion af både husdyr og foderafgrøder stillede nye krav til især udhusenes størrelse. De blev nu brede avlsbygninger med trempel (en slags støttestolpe, der laver en lav væg mellem tagremmen og det øverste bjælkelag).

Der er en del bevaringsværdige kroer i kommunen, fx Fåborg Kro og den tidligere Vesterlund Kro (opført 1840‑50). Sidstnævnte fik mange kunder blandt egnens bønder, der bjærgede hø på Værnengene også kaldet »Værnet«, og jægerne, som gik på jagt på Værnet. Skipperhuset i Janderup blev første gang omtalt som »Privilegeret Kroe« i 1787. Det nuværende Skipperhus blev opført i 1812. Kroen lå attraktivt med et stort kundegrundlag pga. ladepladsen, der i århundreder fungerede som en naturlig havn. Beliggenheden medførte dog, at kroen flere gange har været oversvømmet. En del af kroerne i kommunen oplevede at blive lukket af afholdsbevægelsen eller omdannet til afholdskroer i begyndelsen af 1900-tallet, hvor afholdsbevægelsen stod stærkt.

Sommerhusbyggeriet begyndte tidligt i Blåvand, hvor det første sommerhus blev opført i 1877, derefter kom Vejers Strand (første sommerhus opført 1910 på klittoppene) og Henne Strand (første sommerhus opført ca. 1917). De ældst bevarede sommerhuse ved Vejers Strand er fra 1930’erne. I klitterne syd for Henne Strand ligger Henne Mølle Å Badehotel. Hotellet er i funkisstil og tegnet af forfatteren og arkitekten Poul Henningsen i 1935.

Ringbjerge Båke, 2 km syd for Vejers Strand, og Kærgård Båke, 6 km syd for Henne Strand, er bygget i hhv. 1884 og 1885 og fredet i 1997. Båkerne var blot nogle af de sømærker, der blev placeret langs hele Vestkysten for at øge sikkerheden til søs.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Varde Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Byggeskik