COVID-19 i Danmark

Danmark blev i 2020 i lighed med andre lande ramt af covid-19-pandemien. Der blev i den sammenhæng iværksat en række foranstaltninger for hurtigt og effektivt at begrænse og forsinke smittespredningen. Grundlaget var to ændringer af Epidemiloven i marts og april 2020. Sundhedsministeren alene eller i samspil med andre ministre fik en række bemyndigelser til at fastsætte regler, som regulerede borgeres og virksomheders adfærd i en række sammenhænge, begrænse deres rettigheder i henhold til anden lovgivning samt adgangen til en række institutioner. Det særlige ved de to ændringslove var, at de kun byggede på bemyndigelser, som samtidig var vidtgående sammenlignet med andre bemyndigelser. Nogle af bemyndigelserne gav ministeren/ministrene hjemmel til at gribe ind over for fx forsamlingsfriheden og den private ejendomsret, ligesom der på et tidspunkt var forslag om at give myndighederne adgang til private hjem uden retskendelse.

Lovændringerne havde karakter af kriseindgreb. Regeringens forslag blev hastebehandlet efter dispensation fra reglerne i Folketingets forretningsorden. Det muliggjorde færdigbehandling og vedtagelse af et enigt Folketing på meget kort tid. Samtidig blev forslagene ikke sendt i offentlig høring. Begrundelsen var, at situationen krævede øjeblikkelig indsats og stor smidighed i myndighedernes indsats. Lovændringernes vidtgående karakter førte sammen med de knappe frister for deres behandling til en diskussion om det demokratisk og retligt betænkelige i forløbet. For at afbøde disse betænkeligheder indeholder lovene en såkaldt solnedgangsklausul, som begrænser deres gyldighed til ét år. Der blev derudover under udvalgsbehandlingen indsat en klausul om, at sundhedsministeren i efteråret 2020 skulle fremsætte forslag til revision af loven. Tilsvarende blev der nedsat en covid-19-følgegruppe bestående af sundhedsordførerne fra samtlige partier og yderligere en følgegruppe bestående af partilederne. Regeringen er politisk forpligtet til at rådføre sig med de politiske følgegrupper forud for udstedelse af regler med hjemmel i bemyndigelserne. Endelig er det forud for vedtagelsen af den sidste lovændring gjort til en betingelse, at regeringen indhenter rådgivning fra de sundhedsfaglige myndigheder og offentliggør denne rådgivning, inden den træffer foranstaltninger i henhold til loven.

Ændringerne i Epidemiloven førte til stærk kritik såvel i Folketinget som i den offentlige debat. Da regeringen i efteråret 2020 fremsatte et forslag til en permanent epidemilov, lagde den op til en videreførelse af den tidsbegrænsede lovs mange bemyndigelser. Alle partier uden for regeringen afviste imidlertid lovforslaget. Det førte i december 2020 til en bred politisk aftale, der imødekommer kritikken ved at oprette et nyt stående folketingsudvalg. I medfør af loven skal regeringen forelægge udkast til bekendtgørelser for udvalget. Finder de ikke tilslutning hos et politisk flertal, kan regeringen ikke udstede bekendtgørelsen. Samtidig får alle bekendtgørelser udstedt med hjemmel i loven en fast udløbsdato i form af en solnedgangsklausul. Endelig skal en National Epidemikommission rådgive regeringen og Folketinget forud for udstedelsen af bekendtgørelser, ligesom der tages foranstaltninger til en hurtig høringsprocedure.

Pandemien har haft markant indvirkning på økonomien. På udbudssiden er dette sket via nedlukning og hjemsendelse af medarbejdere, og på efterspørgselssiden især ved at begrænse folks forbrugsmuligheder, særligt inden for restaurations- og turismeerhvervet.

For at modstå de økonomiske følgevirkninger af nedlukning og hjemsendelser har Danmark i lighed med de fleste andre lande ladet pengene rulle via de offentlige kasser for at undgå massefyringer. Til trods for massive offentlige initiativer har det ikke været muligt at undgå et massivt fald i BNP. BNP faldt med hele 8 % fra fjerde kvartal 2019 til andet kvartal 2020 (se figur). Spørgsmålet er, om hjælpepakkerne har kunnet forhindre et stort fald i beskæftigelsen.

Dette er søgt belyst ved at sammenholde faldet i beskæftigelsen med antallet af præsterede arbejdstimer. Det fremgår, at mens beskæftigelsen faldt med 2,7 % i perioden fra andet kvartal af 2019 til andet kvartal af 2020, er antallet af arbejdstimer faldet med hele 6,5 % i samme periode. Dette svarer til et fald i præsterede timer pr. beskæftiget på ca. 4 %.

Det synes således ret klart, at hjælpepakkerne i form af lønkompensation har holdt hånden under mange jobs i første halvdel af 2020; dog steg ledigheden fra 3,6 % til 5,4 % af befolkningen. Pakkerne har i nogen grad bidraget til at opretholde beskæftigelsen, men de har af åbenlyse årsager ikke kunnet forhindre faldet i produktionen.

På efterspørgselssiden faldt det samlede forbrug med omtrent 26 mia. kr. fra andet kvartal af 2019 til andet kvartal af 2020. Dette fald i forbruget er dog noget større end faldet i lønsummen i samme periode, som var på ca. 4 mia. kr. Det tyder på, at folk har reageret på pandemien med en væsentlig stigning i opsparingen. Dette afspejler en velkendt adfærd i krisetider, hvor folk lægger penge til side ud fra et sikkerhedsmotiv.

Endelig er det bemærkelsesværdigt, at selv om der er tale om en global krise, er både den direkte sundhedskrise og den afledte økonomiske krise primært blevet imødegået med nationale initiativer. Dog er der i regi af EU taget en række initiativer for at afbøde virkningerne i de hårdest ramte medlemslande. Siden det massive fald i BNP i andet kvartal i 2020 har økonomien i mange lande og herunder i Danmark oplevet en hurtig genrejsning. Det skyldes især udrulningen af vacciner og virksomheders hurtige omstilling. Samtidig havde husholdningerne ekstra opsparet købekraft fra nedlukningsperioden. Det resulterede i en stigende efterspørgsel på varer og arbejdskraft. Derved blev frygten for en længerevarende periode med negativ vækst samt frygt for faldende boligpriser afløst af optimisme med en overraskende stor fremgang i økonomien.

Realvæksten var således på 6,2 % i tredje kvartal af 2020. I takt med den høje realvækst og stigende efterspørgsel var ledigheden i slutningen af 2021 på et lavere niveau end før pandemiens indtog. En afledt effekt af genåbningen af samfundet og den stigende efterspørgsel blev et pres på forsyningskæderne, råvarepriser og fragtpriser. Det resulterede i 2021 i en stigende inflation efter tre årtier med gennemsnitlige prisstigninger på under 2 %.

Læs mere om Danmarks samfund og befolkning

Læs videre om

• Sundhed og omsorg i Danmark
• Regeringen i Danmark
• Folketinget
• Danmark i Verden

Læs også om

• Magtdelingen i Danmark
• Lovgivningen i Danmark
• Interesseorganisationerne i Danmark
• Regionerne i Danmark
• Kommunerne i Danmark
• Velfærdssamfundet i Danmark
• Økonomi og erhverv i Danmark

Se alle artikler om politik og planer