Campus Horsens er et uddannelsesområde under opførelse i Horsens på det tidligere slagteriområde ved jernbanen og tæt ved byens banegård. Det nye campusområde forventes færdigt i 2021 og skal ifølge kommuneplanen kunne rumme 8.000 studerende.

VIA University College i Horsens med 28 dansk- og engelsksprogede uddannelser og ca. 3.700 studerende (2019), er på det nye campusområde i gang med at opføre nye bygninger, der skal stå færdige i 2021. Den gamle slagterigrund på 85.000 m2 skal foruden VIA bl.a. rumme Social- og Sundhedsskolen, der opfører nye bygninger, som skal stå færdige til august 2020. Dermed vil en række velfærdsuddannelser være samlet på ét sted med det formål at skabe et samlet miljø og tiltrække flere studerende.

Campusgrunden skal herudover bl.a. rumme Horsens HF & VUC og boliger til unge.

Videre læsning

Læs mere om uddannelse i Horsens Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Uddannelse, sundhed og omsorg