Caritasbrønden ligger på Gammeltorv i Københavns Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Caritasbrønden blev bygget i 1608 på Gammeltorv, der dengang var byens rådhusplads, og derfor var en naturlig placering for et fornemt springvand. Springvandet blev opført af Christian d. 4 ovenpå en af byens brønde. Egentlig var der tale om en flytning og modernisering af et ældre springvand opført af Frederik d. 2 i forbindelse med etableringen af en seks kilometer lang vandledning af træ fra Emdrup Sø ind til Gammeltorv. Da niveauforskellen mellem søen og Gammeltorv var ni meter, kom der nok vandtryk til, at man kunne opføre et springvand. Selvom det nok mest var til pynt, indgik brønden i Københavns almindelige vandforsyning. Figuren blev udformet i træ af billedskæreren Statius Otto og derefter støbt af bronzestøberen Peter Hoffmann. Bronzen til støbningen blev leveret fra Kronborg Gjethus og stammer fra danske kirkeklokker, der var blevet beslaglagt af Christian 4. i årene 1601-02 med henblik på kanonstøbning. Oprindeligt sprøjtede den kvindelige figur vand ud af brysterne, og den lille dreng "tissede" ned i bassinet. Oprindeligt var anlægget hævet ca. 1 meter over terræn, men allerede i 1634 blev kar og figurer nedsænket i den omgivende stenkumme, og herved gik den monumentale virkning lidt tabt. Generalbygmester Johan Conrad Ernst rettede i 1706 op på dette forhold ved at erstatte stenkummens øvre del med et luftigt gitter. I 1781 var monumentet i meget dårlig stand og måtte gennemgå en større restaurering. I denne forbindelse kom den nuværende piedestal af norsk marmor til. På foden blev indgraveret Christian VII's monogram og Københavns byvåben. I 1800-tallets borgerskab blev det opfattet som værende anstødeligt, at der kom vand ud af gudindens bryster, og at den lille dreng tissede. Derfor blev hullerne plomberet i 1857.I 1890 blev springvandet hævet 2½ meter og figurgruppen yderligere ½ meter ved stadsarkitekt Ludvig Fenger, der også tilføjede det store granitbassin. Kobberdelfinerne blev også opsat i 1890. I 1940 blev de tilstoppede huller i figurerne genåbnet.

Beskrivelse

Caritasbrønden er et springvand placeret på Gammeltorv ved Strøget midt i den ældste del af København. Springvandet står på en plint med granitkant og fire jernlanterner. Springvandet består af et vandfyldt, ottekantet granitbassin, hvor der i midten er en markant granit- og marmorsøjle, som bærer et rundt kobberkar. På hver side af granitbassinet er hugget monogram og årstal for flere forskellige danske regenter. Den store søjles nederste del i granit har fire støttepiller og fire vandspyende kobberdelfiner/dragefisk. Den del af søjlen som er udført i marmor bærer på den ene side Christian d.7 monogram omkranset af en laurbærkrans med krone og på den anden side Københavns byvåben. Kobberkaret er dekoreret med guldbelagte blade og vandspyende slangehoveder med guldkroner. Karet afsluttes af en udskåret kobberkant med guldmønter. Øverst i karet står en bronzestatue af næstekærlighedens gudinde Caritas med hendes to børn. Carita har en forgyldt hovedbeklædning, børnene holder hver et forgyldt æble, og ved deres fødder er forgyldte delfiner. Fire gange om året springer der kobberkugler belagt med 24 karat guld i springvandet. Det sker på regentparrets og tronfølgerens fødselsdage samt på grundlovsdag. Guldkuglerne symboliserer guldæbler og er en tradition fra 1700-tallet.Under springvandet er et cirkulært kammer med en stor muret søjle i midten og hvælvet loft. Gulvet er belagt med gule teglsten og alle vægge er af tilhuggede granitblokke, der delvist er dækket af salt- og kalkudtrækninger som i en drypstenshule. Adgangen til kammeret sker gennem en todelt jernlem i belægningen på Gammeltorv på den nordlige side af springvandet. I kammeret er vandsystemet til springvandet installeret.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til springvandets placering midt på torvet i det indre København, hvilket er et vidnesbyrd om at netop denne plads har haft en særlig og central betydning i 1600-tallets København. Det har derfor stor miljømæssig værdi at der stadig er en åben pladsdannelse omkring springvandet, hvilket også gør, at det er muligt at komme på afstand og herfra betragte springvandet i sin fulde højde.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til Caritasbrønden, der regnes for at være et af Københavns fornemmeste mindesmærker fra renæssancen og det ældste springvand i København. Den øverste del, der er den oprindelige del af renæssancebrøndens springvand kendetegnes ved de antikke referencer. I renæssancen genopfandt kunstnerne antikken og studerede den menneskelige anatomi for at kunne skabe et billede af det perfekte menneske. Idealet blev dermed det nøgne, harmoniske menneske i sin rene skønhed. I springvandet er dette symboliseret ved næstekærligheden og barmhjertighedens gudinde Caritas. I Danmark forbinder man ofte renæssancen med Christian IV, fordi mange af hans bygninger blev opført i renæssancestil, og fordi han i sin tid som landets konge fra 1588 til 1648 kom til at præge Københavns bygningsmæssige udvikling. Endelig er der kulturhistorisk værdi i fortællingen om den oprindelige brønd og dermed Københavns tidligste vandforsyning, hvilket kan ses i det bevarede brøndkammer under springvandet.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi relaterer sig til springvandets formgivning med en gennemført symmetri. Tillige er der arkitektonisk værdi i springvandets komposition hvor plinten og det store tunge bassin giver en markant og tung base til den midterste søjle. Anvendelsen af geometriske former i de grundlæggende og bærende elementer understøttes af disse elementers udførelse i granit og marmor. En naturlig modvægt til dette er de mange sirlige og detaljerige skulpturers og bladmønstres udførelse i lettere og mere forfinede materialer som kobber og guld. Materialeanvendelsen understøtter således de enkelte elementer, og det irgrønne kobber og de strålende guld får detaljerne til at træde tydeligt frem.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links