Carlsberg, Hillerød

Slotsskriver Johan Bøgvad, der først var i kongens tjeneste på Kronborg og senere på Frederiksborg, fik i området omkring Hillerød tre moser af Kong Christian IV i 1628. Johan Bøgvad ville sætte moserne under vand, så de kunne anvendes til fiskeri. Den ene af moserne lå tæt på Carlsbergs nuværende placering. I anden halvdel af 1600-tallet nævnes forskellige ejere af grunden og flere gange er der to ejere på samme tid. De skiftende ejere har blandt andet været kongelige fiskemestre, latinskolens rektor og en smed. Opførelsesåret for de første dele af hovedbygningen kendes ikke, men den del af bygningen der i dag udgør 34B, stammer tilbage fra 1600-tallet. Hovedbygningen lå med høj sandsynlighed på daværende tidspunkt i sammenhæng med diverse stald- og ladebygninger. I 1754 var ejeren Knud Carlsen, der også var fiskemester, og han opførte en gård. Da gården brandtakseres i 1781 er omfanget en hovedbygning på 9 fag i mur og bindingsværk over en grundmuret kælder med to køkkener og bryggers. Hertil er en tilbygning i syv fag af mur og bindingsværk med stråtag indrettet til kammer og bryggers. Samt en stald og vognremise på ti fag og endnu en stald- remise og ladebygning på 20 fag. Gården var i 1794 ejet af den kongelige hofjægermester Grev Rantszau.

I 1810 købte Christian Cornelius Lerche gården og i 1816 beskrives gården ved en brandtaksation som en 9 fag lang hovedbygning, halvdelen i grundmur og halvdelen i egebindingsværk med kvist. Christian Cornelius Lerche fik alle mure pudset og kalket og på langsiderne blev opsat trægesimser med indbyggede tagrender og i det indre fik han gipset alle lofter. På daværende tidspunkt var der to skorstene og ved den ene en bageovn i kælderen. I loftetagen var indrettet ni værelser og ti kamre. Ladegården lå på daværende tidspunkt vest og nord for hovedbygningen. I 1920'erne blev køkkenet i 34A flyttet fra kælderen til stueetagen. Tidligere har der været en kældernedgang til 34A i vestgavlen. I begyndelsen af 1950-erne blev grunden udmatrikuleret i to boliger, og i den forbindelse blev der opbygget et brandskel mellem de to boliger. På samme tid gennemgik 34A en stor ombygning, hvor vestgavlen blev omsat i grundmur, den var tidligere i bindingsværk, og vinduer blev udskiftet. I det indre af 34A blev grundplanen opbrudt, flere skillevægge fjernet, alle overflader fornyet og de tidligere snedkerdetaljer stort set fjernet. I 1956 blev Københavnsvej sænket 1,8 meter og det betød, at tilkørselsforholdene og gårdspladsen måtte ændres radikalt.

Der har gennem 1800- og 1900-tallet boet flere kunstmalere i bygningen og derfor findes der mange billeder malet af bygningen og haven. At der har boet kunstmalere, forklarer tillige hvorfor gavlværelserne er indrettet til atelier.

Hovedbygningen Carlsberg ligger ud til Københavnsvej, som er en fortsættelse af den gamle Kongevej, der forbinder Store Dyrehave og centrum af Hillerød by. Carlsberg ligger på et højt punkt i et nyere villakvarter lige uden for dyrehaven. Bygningen ligger vinkelret på vejen, og afgrænses mod Københavnsvej af en høj hvid mur og en lavt stengærde. Nord for hovedbygningen er en brostensbelagt gårdsplads og mod syd er en større have. Ved vestgavlen ligger et lavt udhus i bindingsværk, denne er dog ikke omfattet af fredningen.Hovedbygningen er grundmuret og opført i én etage over en høj kælder. Murene er pudsede og hvidkalkede over en gennemgående, sorttjæret kampestenssokkel. Selvom bygningen fremstår som et helstøbt hus er vestendens langsider opført i egetræsbindingsværk, mens den øvrige del og gavlene er grundmurede. Vestgavlens overgavl er udført med en vandret bræddebeklædning på klink. Bygningen afsluttes af et relativt stejlt heltag, der er hængt med røde falstagsten og afsluttes mod gavlene af sorttjærede vindskeder. I rygningen ses to nyere skorstenspiber med sokkel. Bygningens langsider har gamle, profilerede hovedgesimser i træ, hvor der har været indbygget tagrender, men i dag er der udvendige tagrender på hele bygningen.

Bygningen er i dag opdelt i to boliger med eget BBR-nummer, Københavnsvej 34A mod vest og Københavnsvej 34B mod øst. I det ydre ses dette tydeligst ved, at der er to hoveddøre samt ved at bygningsdetaljerne varierer, og ved at den østlige bolig har en stor trefags taskekvist i tagfladerne både mod nord og haven mod syd. De to hoveddøre, der er ældre og næsten ens tofløjede døre, der på indersiden er udført med tre fyldinger og på ydersiden er beklædt med rige Louis Seize-detaljer. Begge døre er tilbageliggende i murfalsen og har karme forsynet med kraftige bundstykker af egetræ, ligesom greb, hængsler og låse er ældre. Foran hoveddørene er meget gamle, tilhuggede granittrapper med tilhørende støbejernsrækværk. Ved siden af den østlige hoveddør, der hører til 34B, er en kældernedgang med en ny, tofløjet fyldingsdør, direkte fra terræn, hvor en meget gammel granittrappe til kælderen ligger inde i huset. Mod haven er der fra hver bygningshalvdel nye, tofløjede havedøre med små ruder. Havedøren, der hører til 34B er forsynet med nye jalousi-skodder og har en hævet terrasse og trappe foran. I vestgavlen er en nyere, tofløjet, fransk altandør, med koblede rammer. Vinduerne i 34B er korspostvinduer med bevarede hjørnebånd og skoddestabler, mens vinduerne i nr. 34A er nyere, torammede vinduer. Det samme gælder kældervinduerne, som er torammede vinduer med skoddestabler. Alle vinduer er småtopsprossede og hvidmalede. Den nordlige og sydlige tagflade fremstår ens, med store trefags taskekviste længst mod vest, og i østdelen af bygningen tre, nyere rundbuede kviste og to store ateliervinduer. Vindskeder, kviste og vinduer i tagfladerne er zinkinddækkede og flere steder ses udluftningshætter.

I det indre er bygningen opdelt i to boliger og beskrives derfor i det følgende som to afsnit. I 34A er en ny grundplan i alle tre etager og her er kun få bevarede ældre bygningsdele. I stueplan ses mod nord et lille vindfang, hvorfra der er adgang til et lille gæstetoilet, et åbent køkken og et rum med en nyere trappe til tagetagen. Midt i bygningen er to særskilte, nyere kældertrapper. Mod syd findes en spisestue og en stor vinkelstue. Stort set alle overflader er nyere, herunder parketgulve, hvorunder det dog formodes at de ældre bræddegulve ligger. I stuerne er synlige bjælker beklædt med profilerede brædder og herimellem er forskellige nyere loftplader. I det lille vindfang findes et dekorationsmalet glasloft med blysprosser, som nok er fra perioden omkring 1900. Vinduerne i stueetagen er forsynet med nye forsatsrammer og alle døre er nyere, udført som en- eller tofløjede glasdøre eller glatte pladedøre. I tagetagen er et nyere badeværelse og et par værelser, hvoraf der i kvistværelset mod syd er enkelte bevarede brystningspaneler og i gavlværelset mod vest er et hvælvet loft. I kælderen er et fyrrum og et vaskerum med fyldingsdøre fra slutningen af 1800-tallet, den øvrige del af kælderen er indrettet til gildestue og her er alle overflader nye, inklusive en ny åben pejs, der dog har ældre ølandsfliser foran. I kvisten mod syd og i de to nordlige kældervinduer er bevaret rundposte fra slutningen af 1700-årene.

I 34B er en velbevaret grundplan fra 1810. Mod nord ligger en større kvadratisk hall, hvorfra der er adgang til et trapperum med en ældre trappe midt i bygningen og en stor stue mod øst med en åben pejs. Mod syd ligger et lille kvadratisk kabinet og en havestue. I stueetagen er lagt parketgulve, hvorunder det dog formodes, at de ældre bræddegulve ligger. I alle rum er pudsede lofter med enkel stuk samt flere forskellige paneler, som brystningspaneler og lysningspaneler samt fyldingsdøre med bevarede beslag, indstukne hængsler, låse og greb. I kabinettet er tillige bevaret feltinddelte vægge. Ved de ældre vinduer findes lodposte med gliphager (udløserbeslag) for skodderne (som er fjernet i dag), anverfere og stormkroge samt ældre forsatsruder. Den tidligere nævnte hovedtrappe forbinder stueetagen med tagetagen og kælderen, og er en toløbstrappe i træ med retkantede balustre, rundet håndliste og dekorerede vanger. Tagetagen er indrettet med en korridor midt for, der giver adgang til tre værelser og et nyere badeværelse. Gavlværelset mod øst, som har fungeret som atelier i mere end 100 år, er ført op til underkant af øverste hanebånd, og i skillevæggen ind til det øvrige loft er et rundbuet vindue, der tidligere har været placeret i gavlen. Gavlværelsets dør er en ældre bred fyldingsdør med to fyldinger, bred karm og konsolbåret udhæng henover. I tagetagen er bræddegulve, skillevægge af brædder og flere lofter med synlige bjælker, loftet i gavlværelset er dog pudset med stukkant. I kælderen er et stort køkkenildsted delvist bevaret og heromkring er et nyere køkken. Kælderen indeholder tillige et par mindre rum indrettet til badeværelse, fadebur og værelser. Overfladerne er nyere, men traditionelle, herunder stengulve, pudsede vægge og lofter. Fra køkkenet i kælderen til stueetagen er en lille madelevator.I 34A er i tagetagen en nyere loftlem, mens der i 34B er en velbevaret oprindelig trappe op til spidsloftet. Spidsloftet over begge boliger fremstår uudnyttet med en ældre tagkonstruktion og tagstenene er understrøget.

Den miljømæssige værdi for Carlsberg knytter sig til hovedbygningens markante, højtliggende placering ved ankomsten til Hillerød, da dette er med til at fortælle om bygningens oprindelige placering solitært i landskabet med åbne marker og søer omkring. Hertil kommer den brostensbelagte gårdsplads ved indkørslen mod nord, der antyder, at dette tidligere har været en stor gårdsplads, der engang har været indrammet af staldbygninger. Det endnu bevarede lille udhus mod vest underbygger fortællingen om dette. De markante granittrapper og stengærdet understøtter den miljømæssige værdi og få hele anlægget til at fremstå med høj autenticitet.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens fremtræden med forskellige bygningsdetaljer og materialer, der afspejler den lange opførelsesperiode. Bygningens store volumen og bygningsdetaljer påviser, at bygningen har været beboet af byens velhavende borgere. Man fornemmer, at den vestlige del 34A er opført i delvist bindingsværk grundet springet i murtykkelse, samt at denne del har vinduerne placeret tæt op mod hoved- og havedør samt i kvisten med kun en stolpebredde imellem, mens der er væsentligt større afstand mellem vinduerne i den østlige grundmurede del, 34B. Den profilerede gesims, og de bevarede vinduer mod øst er elementer, der stammer fra 1700-tallet, mens de to detaljerige, tofløjede hoveddøres udsmykning knytter dem til den klassicistiske stil i slutningen af 1700-tallet. Også taskekvistene hører til i perioden fra 1700-årene op gennem 1800-tallet. De rundbuede tagkviste kan måske tidssættes til perioden først i 1900-årene. I det indre påviser de bevarede bygningsdetaljers skiftende udtryk tillige de forskellige perioder, hvor bygningen har gennemgået store ombygninger. I 34A gælder det hovedsagligt de enkelte bevarede lodposte, da disse er udført med den for 1700-tallet så yndede rundpost.

I 34B fornemmer man i dag i langt højere grad bygningens alder grundet de mange bevarede overflader og bygningsdetaljer. Især de mange vinduer, der stammer fra 1810 fremstår intakte med profilering, beslag, hængsler, låse og greb. De bevarede gliphager vidner sammen med de udvendige stabler om, at bygningen tidligere har været forsynet med skodder. I tagetagen ses døre med barokke fyldinger, som derfor må antages at stamme fra 1700-tallet, mens samtlige døre i stueetagen er fra 1810, idet de er udført som slanke tofløjede døre, der har tre fyldinger samt indstukne hængsler. At dørene fremstår med ældre låse, dørskilte og greb betyder tillige, at man kan fornemme alderen i huset. Bygningen var i starten af 1900-tallet lejet ud til kunstmaleren Niels Skovgaard, som var søn af P.C. Skovgaard og bror til Joakim Skovgaard. I Niels Skovgaards bolig dannede således rammen om et kunstnerhjem, med besøg af tidens kendte kunstnere, blandt andet Høyen, Marstrand, la Cour og Frølich. Skovgaard lejerede sig ind netop på grund af at der var atelier i begge gavle.

Den arkitektoniske værdi relaterer sig til den enkle og velproportionerede bygningskrop, der fremstår markant med sit store volumen, de høje facader og det stejle tag. Hertil kommer den høje sorte sokkel, som giver en solid base til bindingsværket samtidig med, og de markante, tunge granittrapper løfter hoveddørene op fra terræn, hvilket tildeler en statelig pondus til facaden. At hoveddørene tillige er næsten ens betyder, sammen med vinduernes småtopsprossede ruder, at der er en vis harmoni mellem de to dele af bygningen, selvom mange af bygningsdetaljerne varierer. Sammenhængen og opfattelsen af bygningen som ét volumen styrkes endvidere af den ens materiale- og farveholdning. Det arkitektoniske udtryk forfines i dørenes dekorationer, hvor hvert dørblad er tredelt med base, kanneleret søjle og kapitæl, som fremhæves af stafferingerne. At dørene er sat dybt i falsene tildeler dybde til facaden og de intakte hængsler, lås, greb og dørskilte betyder, at dørene fremstår meget harmoniske.

Hertil kommer den arkitektoniske betydning af tagets kviste, hvor taskekvistene skaber vertikale linjer i facaden, mens de små rundbuede kviste fremstår lette og unikke. Gesimsens raffinerede løsning med at kunne skjule tagrenden på facaden er endvidere en stor arkitektonisk værdi. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig primært til den østlige del, boligen i 34B, hvor den gennemgående traditionelle materialeholdning og de mange velbevarede bygningsdetaljer giver et elegant interiør, der binder rummene naturligt sammen. De mange detaljer omkring paneler og fyldingsdørene understøtter tillige det raffinerede og herskabelige udtryk, som slås an i facaden. Hertil kommer den store rumhøjde, der sammen med de store vinduer sørger for lyse rum. Den ældre hovedtrappe med dekorative vanger, balustre og rundbuet håndliste har endvidere stor arkitektonisk værdi og forbinder etagerne på naturlig vis.

Læs videre om

• Frederiksborg Slot, Hillerød
• Frederiksborg tidl. Statsskole, Hillerød
• Stutmesterens Hus, Hillerød

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen