Chr. Iversens Hospital, Ejby

Grunden, hvorpå der oprindeligt stod et toetages hus på otte fag til gaden og otte fag lade bagtil havde Agent Christian Iversen (1706-1788), der både købte og solgte huse og gårde samt var købmand og drev bankvirksomhed, købt i 1765 af avlsmand Niels Andersen. Hospitalet lod Christian Iversen opføre i 1767. Da hospitalet stod færdigt var det ud over kirken byens eneste grundmurede bygning, og først efter en stor brand i 1791 kom der flere grundmurede bygninger til.

Agent Iversens fundats dateret den 17. marts 1769 viser, at Stiftelsen som en pligt var pålagt Christian Iversen af hans kone Anna Gregoria Iversdatter og hans svigermor Sybilla Melhoff, som døde i henholdsvis 1761 og 1769.

Hospitalet bestod af syv fag i en etage med stentag og indkørsel til gården bagved, hvor der var en brønd og en lille have. Hospitalet var beregnet til husly og fribolig for fire fattige enker. Der var to værelser, og i hvert af dem stod en jernkakkelovn og to senge samt et køkken med to madskabe. I 1790´erne boede der seks enker i huset.

Indtil 1988 fungerede hospitalet som ældrebolig, hvorefter Middelfart Byarkiv flyttede ind i det gamle hospital. Byarkivet flyttede i 2009 tilbage til dets tidligere adresse, Algade 8, og hospitalet blev solgt til privateje.

I 2015 er ejerne ved at lægge sidste hånd på en gennemgribende istandsættelse, hvor man blandt andet har fjernet køkkenets nyere opdeling i to små rum, der er at finde på en opmålingstegning fra 1961. Her ses også, at der var et lille toilet modsat hovedindgangen. Ved istandsættelsen har man valgt at inddrage det nordlige kammer til badeværelse, at fremdrage køkkenets ildsted samt at erstatte den stejle kvartsvingstrappe fra tiden, hvor der var byarkiv i bygningen, med en ny kvartsvingstrappe. Førstesalen er ligeledes blevet indrettet med to værelser og et toilet, og i den forbindelse er der blevet sat et vindue i gavltrekanten samt tre nye tagvinduer mod gården.

Forhuset, kaldet Chr. Iversens Hospital, ligger i Middelfart og indgår i Algades husrække, hvor det mod vest er sammenbygget med nabobygningen, mens der mod syd er et portfag med en tofløjet revleport, hvorigennem der er adgang til den langstrakte grund. Portfaget er ikke omfattet af fredningen.

Forhuset er en grundmuret bygning i en etage med et rødt, let opskalket, teglhængt heltag med en kraftig, hvidkalket skorstenspibe med sokkel og krave i rygningen. I tagfladen mod gården er tre nyere tagvinduer i støbejern. Bygningen står på en høj, gråmalet sokkel, murværket står i gul, blank mur og afsluttes af en profileret, hvidkalket hovedgesims. Gavlen og gårdsiden har sorttjæret sokkel og gulkalkede facader. Mod gaden er en ældre, tofløjet revledør med pålagte fyldinger. Døren sidder i et kurvehanksbuet stik og herover er en opmalet tavle, hvorpå der står Hospital Opbygget af Slg. Agent Iversen. Foran døren er en granittrappe med et smedejernsgelænder. På hver side af døren er to ældre krydspostvinduer med fire ruder i hver ramme. Mod gården er en nyere bræddedør med et smalt, opdelt overvindue, og foran døren ligger to trappetrin – et støbt og et af granit. Døren flankeres af ældre vinduer henholdsvis to etrammede og to torammede vinduer med små ruder. I gavltrekanten er et nyere, torammet vindue med små ruder. Samtlige døre og vinduer er malet røde.

I det indre er en ældre planløsning bevaret med en centreret forstue, der flankeres af to stuer, og fra hver stue er der adgang til et kammer og herimellem ligger køkkenet, hvori der er et ildsted. Fra forstuen fører en nyere, stejl kvartsvingstrappe op til tagetagen, der er udnyttet med to værelser samt et toilet, hvor ildstedskorstenen er synlig. Bygningen har en nyere, men traditionel materialeholdning med klinkegulve i forstue, køkken og badeværelse samt bræddegulve i de øvrige rum. Vægge og lofter er pudsede, og i tagetagen, hvor der er åbent til kip, ses fritliggende hanebånd. I tagetagen er vestgavlens bindingsværk synligt og malet mørkebrunt ligesom hanebåndene. I stueetagen er der ældre tofyldingsdøre med bukkehornsbeslag og låsekasser med klinkefald, og hvor der er opsat nye gerichter og fodlister er de udført som kopi af de oprindelige. Vinduerne har bevaret de ældre, håndsmedede anverfere og stormkroge. På første sal er der nye, plane døre.

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Algade, hvor det enetages forhus indgår som en integreret del af husrækken og dermed er med til at opretholde den gamle gadestruktur i Middelfarts bymidte. Hertil kommer portfaget med den fladbuede portåbning og den tofløjede revleport, som på grund af materialesamhørigheden og detaljeringsgraden hænger visuelt elegant sammen med forhuset, og tilsammen understreger de gadens historiske bymiljø.

Endvidere er der miljømæssig værdi ved den store og langstrakte grunds traditionelle bebyggelsesmønster med et forhus, en portgennemkørsel og et baghus samt en stor have bagest på grunden, som er karakteristisk for den tætte by.

Chr. Iversens Hospital har kulturhistorisk værdi, idet bygningen indgår som en vigtig del af fortællingen om oplysningstidens ønske om forsorg af de ældre og fattige. Bygningens oprindelige funktion som hospital er aflæselig i den opmalede tavle over hoveddøren, hvis inskription Hospital Opbygget af Slg. Agent Iversen er et vidnesbyrd om købmanden, som lod hospitalet opføre. Funktionen som hospital er aflæselig i bygningens enkle dimensionering med symmetriske facader omkring en centreret indgangsdør, et heltag og en skorstenspibe i midten, der i udtryk lægger sig tæt op ad de rytterskoler som Frederik IV (1671-1730) lod opføre i første del af 1700-tallet. Hertil kommer bygningens formsprog, der tager afsæt i barokken med det stejle, opskalkede heltag, de symmetriske facader med profileret hovedgesims og kurvehanksbuet døråbning med en flammeret dør og krydspostvinduer med fire ruder i hver ramme. Selvom Chr. Iversens Hospital i størrelse er en beskeden bygning er den opført som en gedigen, grundmuret bygning i gul blank mur med et yderst repræsentativt ydre. Tillige har det kulturhistorisk værdi, at Chr. Iversens Hospital i samtiden var byens eneste grundmurede bygning ud over kirken, hvilket afspejler, at bygherren med hospitalet har haft et ønske om at manifestere sin rigdom og magt udadtil.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den oprindelige grundplan med beboelse i stueetagen og opbevaring af tørv på loftet. Hospitalets indretning med en smal forstue flankeret af to kamre samt et køkken bag forstuen med et ildsted i den centralt placerede ildstedskorsten er en karakteristisk plantype for 1700-tallets hospitalsbyggeri på Fyn, der ofte var udformet som forholdsvist dybe bygninger. Hertil kommer køkkenets genskabte ildsted med ildstedshammer, der beretter om beboernes beskedne levevis. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved de ældre bygningsdetaljer som vinduernes anverfere og stormkroge samt tofyldingsdørene med bukkehornsbeslag, låsekasser med klinkefald og gerichter, der understreger bygningens anseelige alder.

Den arkitektoniske værdi ved Chr. Iversens Hospital knytter sig til den relativt lille, men velproportionerede bygningskrop med den kvadratiske grundplan og det opskalkede heltag med skorstenspiben i rygningen, der giver bygningen en helstøbt fremtræden. Hospitalet har en enkel, men monumental fremtoning med gadesidens ubrudte tagflade og de symmetriske facader, der mod gaden er udstyret med elegante detaljer. Facadens opbygning med en centralt placeret og markant hoveddør med flammering og et fladbuet stik samt en granittrappe foran sikrer, at opmærksomheden samler sig om bygningens midte og tildeler samtidig bygningen et harmonisk, raffineret og lettere herskabeligt udtryk, der også understreges af de smårudede krydspostvinduer. Facadens fremtoning med gråmalet sokkel, gul, blank mur, hvidtet hovedgesims og rødt tegltag giver bygningen en enkel og nærmest asketisk fremtræden, der stemmer overens med bygningens funktion som fribolig for fattige enker.

I hospitalsbygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den symmetriske planløsning, den store rumhøjde og den traditionelle materialeanvendelse.

Læs videre om

• Henner Friisers Hus, Museet, Middelfart
• Hindsgavl, Middelfart
• Tjenergården, Brenderup

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen