Christiansdal, Dalum Kloster, Odense

Dalum Klosters historie går tilbage til middelalderen, men er kun sporadisk belyst. Ingen af de nuværende bygninger er opført til klosterformål. Nordfløjen, som rummer middelalderlige dele, har oprindelig hørt til klosterets økonomianlæg. De øvrige fløje er i al væsentlighed opført i 1800-tallet. Fra reformationstiden i 1500-tallet og frem til 1906 fungerede bygningsanlægget som kongeligt len og herregård, fra 1682 under navnet Christiansdal. En katolsk søsterorden har siden 1907 drevet rekreationshjem på stedet. Omkring år 1200 flytter benediktinernonneklosteret, der lå på Nonnebakken i Odense, ud til Dalum syd for byen. Det middelalderlige kloster lå øst for den moderne Dalumvej og var et firfløjet anlæg, hvori den nuværende Dalum sognekirke udgjorde nordfløjen. Til klosteret hørte et økonomianlæg vest for Dalumvej. Det er sandsynligt, at den nuværende nordfløj i middelalderen var bolig for klosterets prior eller præst.

Ved reformationen 1536 blev Dalum Kloster krongods og kongeligt len med skiftende lensmænd. Det var klosterets vestlige økonomi-bygninger, der blev centrum i det verdslige gårdsanlæg. De tre klosterfløje i forbindelse med kirken forfaldt derimod hurtigt og synes helt forsvundet i løbet af 1600-tallet. Nonnerne havde dog fået lov at blive boende, og den sidste døde angiveligt i 1580. Rester af klosterets vestfløj er påvist arkæologisk sydvest for kirketårnet . I 1662 kom Dalum Kloster med tilhørende gods på private hænder. Med en ny ejer, Diderik Schult, fik herregården i 1682 navnet Christiansdal opkaldt efter Christian 5.

I en årrække, 1722-64, tilhørte Christiansdal igen kongen. Derefter fulgte en lang periode, 1764-1882, hvor herregården var i den samme familien Benzons eje, og hvor der gennemførtes væsentlige bygningsændringer. I 1812-18 blev den tofløjede hovedbygning udbygget med en grundmuret sydfløj, og vestfløjens midterfag blev forhøjet med en kvistetage. Da alle avlsbygningerne i den sydlige del af anlægget brændte 1832, blev der til erstatning opført en forpagtergård, Dalumgaard, vest for Christiansdal. Samtidig forlængede hovedbygningens vestfløj, der var blevet brandskadet, med en tolvfags grundmuret tilbygning mod syd. De bevarede dele af klassicistisk interiør stammer utvivlsomt fra Benzon-familiens ombygninger.

Efter nogle år med forskellige ejere købte den katolske Sct. Hedvigs søsterorden Christiansdal i 1906. Bygningsanlægget fik sit gamle navn, Dalum Kloster, igen og har under søstrene gennemgået store ombygninger og udvidelser. I 1930 blev der nord for den østlige ende af nordfløjen opført en lille katolsk kirke i røde sten samt en mellembygning, der forbinder kirken med nordfløjen. Kirke og mellembygning er ikke fredede. 1950 fornys taget på nordfløjen, og der indrettes værelser i tagetagen. I 1957-58 forlænges vestfløjen med yderligere en toetages tilbygning mod syd. Der er endvidere opført adskillige nye bygninger mod syd og øst på grunden.

Dalum Kloster ligger ca. 4 km syd for Odense Centrum. Dalum var tidligere en selvstændig landsby, men udgør nu et villakvarter i Odenses sydlige udkant. Lige over for klosteret, på østsiden af Dalumvej, ligger Dalum Kirke og Dalum Papirfabriks vældige anlæg. Odense Å løber øst og syd om klosteret, ikke langt derfra.Klosterbygningerne former tilsammen et stort F. Fløjene mod nord (fredet), syd og vest ligger symmetrisk omkring gårdspladsen med indkørsel fra østsiden (Dalumvej). Fra nordfløjens nordøstlige hjørne udgår den vinkelrette mellembygning, der forbinder klosteret med den katolske kirke (1930). Anlægget er mod syd og øst lukket af lavt nybyggeri, således at der dannes et gårdrum. Bygningerne omkranses mod nord, vest og syd af den gamle herregårdspark.

Bygningsanlægget har – formentlig kort efter den katolske søsterordens overtagelse i 1906 – gennemgået en større ombygning, hvor det fik sit nuværende ensartede præg med sammenhængende tagflader og kamtakkede gavle. Murværket er pudset og hvidmalet med sorttjæret sokkel. De røde tegltage brydes af adskillige ovenlysvinduer og på nordfløjen tillige af to kviste. Der er ikke bevaret nogen skorstenspiber. Vinduerne er af mange forskellige typer, og hovedparten er af nyere dato. Nord- og vestfløjen indeholder primært beboelsesværelser, mens fællesfunktioner som spise- og opholdsstuer samt køkken er samlet i sydfløjen. Der er ikke mange synlige vidnesbyrd om nordfløjens middelalderlige oprindelse. Vigtigst er et kælderrum med flade krydshvælvinger i den vestligste ende af bygningen. En fladbuet døråbning i sydmuren, skjult af vestfløjen, fører ned til kælderen, og på bygningens nordside ses to lysskakte umiddelbart over terræn. Et rum i stueplan (kartoffelkælder) umiddelbart over den hvælvede kælder indeholder ligeledes middelalderligt murværk i en kombination af munkeforbandt (to løbere, en binder) og polsk forbandt (en løber, en binder). Omfanget af bevaret middelalderligt murværk kendes ikke, men ydermurenes tykkelse indicerer, at bygningen som helhed er middelalderlig, ligesom der sandsynligvis er bevaret skillevægge fra middelalder og/eller renæssance. Endelig er der, især på den sydlige langside, store syldsten, som pga. overtjæringen ikke træder tydeligt frem.

Læs videre om

• Nedergade 7, Odense
• Overgade 60, Odense
• Vosemose Gård, Ravnebjerg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen