Christiansfeld

©
Et medlem af Brødremenigheden serverer te til et Liebesmahl - kærlighedsmåltid - som er et liturgisk måltid. Det er således ikke en nadver, men et måltid, der kan samle alle kristne. Måltidet består af en særlig te og bolle, der bliver serveret, mens menigheden synger. Måltidet finder sted i forbindelse med en kirkefest og holdes to gange om året: ved Stiftelsesfesten, som er søndagen tættest på d. 13. august, og som på billedet ved Ældstefesten, der bliver fejret den søndag, der kommer tættest på d. 13. november.
.
Licens: Begrænset anvendelse
De lange lige gader med huse i gule Fiensborgsten, hvoraf flere har træbeklædte gavle eller gulpudsede facader samt røde tegltage. Udtrykket er enkelt og harmonisk og et enestående eksempel på opførelsen af en kristen idealby.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Befolkningsudviklingen i Christiansfeld 1801-2020. Fra og med 1940 tillægges Tyrstrup.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Det centrale Christiansfeld, 2020. Midt i kortet krydser Lindegade Kongensgade, som er en del af landevejen mellem Kolding og Haderslev. Her findes den turistvendte detailhandel, fx det berømte honningkagebageri. Karréagtig bebyggelse ses især i Lindegade og Nørregade. Brødremenighedens by samler sig om pladsen ved Salshuset, menighedens kirke, der markerer sig i bybilledet ved sin størrelse og sit sorte tag. Gudsageren mod nordøst er Brødremenighedens gravplads, nu omgivet af parcelhuskvarterer. Mod øst fører Lindegade gennem et erhvervskvarter med dagligvarehandel og Christiansfeld Mejericenter Arla Foods.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Honningkagesalg dør om dør i 1967. Honningkagebyen Christiansfeld var i den grad leveringsdygtig i honningkager, som de mange turister i en årrække kunne købe fra både Brødremenighedens bageri og fra Brødrehusets Bageri, der lå lige over for hinanden.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Befolkning og areal i Kolding Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2020).
.
Licens: Begrænset anvendelse

Den brostensbelagte Kongensgade i Christiansfeld set mod øst. Gaden løber parallelt med Lindegade gennem byens midte, og den krydses af byens hovedgade, Kongensgade, der løber fra syd mod nord gennem hele byen. Herefter bliver Nørregade til Museumsgade, og det er i gaderne omkring dette kryds, at byens handelsliv udfolder sig.

.
Licens: Begrænset anvendelse
Kirkepladsen er sammen med Saishuset, som Brødremenighedens Kirke hedder, centrum for byen. Kirken blev indviet i 1777 og er Danmarks største kirkerum uden søjler. Kirken er i gule Fiensborgsten som resten af byen, men adskiller sig ved at være refendfuget: De kraftige, tilbageliggende fuger inddeler facaden. Kirken adskiller sig også ved sit sorte tegltag og tagrytteren. Kirkepladsen er udformet som et kors, og det var herfra, at brødrene opmålte byen i hamborgske alen. I midten af pladsen står en brønd.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Christiansfeld har en befolkning på 3.016 og et areal på 2,4 km². Byen ligger ca. 15 km syd for Kolding og 12 km nord for Haderslev. Vest for byen er en 97 m høj randmoræne en del af Det Jyske Hovedvandskel; selve byen ligger på en moræneflade i 20‑30 m’s højde. Nordfra kommer Taps Å og runder byen vest- og sydom for så at løbe østpå gennem en smal tunneldal mod Lillebælt.

Christiansfeld er med sit stringente og meget homogene udtryk med gule bygningskroppe, store røde tegltage og træbeklædte gavle noget helt særligt og et tidligt eksempel på den planlagte by. Denne var fra begyndelsen øst-vest-orienteret med Lindegade og Nørregade som hovedakser, der samledes i kirkepladsen. Anlæggelsen af landevejen Kolding-Haderslev i 1853 greb ind i byplanen; det samme skete, da byen i 1899 blev endestation på jernbanen fra Haderslev, som nedlagdes i 1932. I 1970’erne blev den gennemgående vejtrafik henvist til omfartsvej og motorvej vest for byen, og nu er Brødremenigheden en lille del af en moderne parcelhusby, der siden 1960’erne har spredt sig mod syd, nord og især nordøst. De nyeste kvarterer ligger i byens nordøstlige del, hvor der stadig udstykkes øst for den lille Lune Skov. Mod øst og nord ligger erhvervskvarterer, det sidste med fjernvarmeværk og solfangere. Bebyggelsen omkring Tyrstrup Kirke syd for byen voksede helt sammen med Christiansfeld i mellemkrigstiden. Kongebro over Taps Å forbinder den lille bebyggelse Tagkær med Christiansfeld.

Stednavnets betydning

Navnet opstod i forbindelse med byens grundlæggelse 1771‑73. I de ældste omtaler optræder det i formen Christiansfeldt (1775), fra midten af 1800-tallet i formen Christiansfeld. Forleddet i navnet er mandsnavnet Christian, mens efterleddet er feld, her snarest efter det tyske substantiv Feld, »mark, jordstykke«. Den samlede betydning »Christians mark« refererer til, at Christian 7. havde tilladt herrnhuterne at købe Tyrstrupgård med henblik på anlæggelse af en by på dens jorder.

Mere om stednavne i kommunen

Brødremenighedens by

Christiansfeld er en af brødremenighedens bedst bevarede byer. Byens historie går tilbage til 1771, hvor der blev givet kongelig bevilling, og området blev erhvervet af Brødremenigheden, hvis virke har præget byen både før og nu. Brødremenigheden er nu en evangelisk-luthersk frimenighed, og i 2015 blev Christiansfeld optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Brødremenigheden stammede fra byen Herrnhut (Herrens varetægt) i Sachsen på grev Nicolaus Ludwig von Zinzendorfs gods, hvor de havde mødt forståelse, beskyttelse og mulighed for at dyrke deres tro. Brødrekirken blev indstiftet her i 1727 og kaldes derfor også herrnhuter. Der var forordninger mod menigheden i perioden 1744-46.

Brødremenigheden i Christiansfeld

Brødremenigheden blev etableret i hertugdømmet Slesvig på Tyrstrupgårds jorder. Christian 7. ønskede at skabe økonomisk vækst og øge handelen i Hertugdømmerne, og på hans livlæge J.F. Struensees opfordring blev Brødremenigheden inviteret til hertugdømmet Slesvig for at anlægge en by. Kongen havde oplevet Brødremenighedens dygtige håndværk og handelsevner, og området kunne økonomisk styrkes ved deres tilstedeværelse. Christian 7. underskrev koncessionen (bevillingen) i 1771, og i taknemmelighed opkaldte brødremenigheden byen efter kongen. På grund af Struensees fald blev overdragelsen til Brødremenigheden forsinket til 13. august 1772, der fejres som Stiftelsesfest.

Brødremenigheden i Christiansfeld stod i modsætning til den officielle statskirkelige pietisme, som stod stærkt i det sydjyske Ribe Stift, hvor salmedigteren H.A. Brorson var biskop. Han ønskede at knytte pietismen til den lokale præst, mens brødremenigheden principielt var en lægmandsbevægelse, som i kraft af de omrejsende emissærer (udsendinge) søgte at organisere og fastholde fællesskabet mellem de vakte.

I 1739 var Brødremenighedens Societet i København blevet stiftet, og herfra blev der udsendt flere emissærer, der holdt vækkelsesmøder på Fyn og i Jylland. Menigheden var dog forbudt i perioden 1744‑46. Som følge af koncessionen fik brødremenigheden særstatus i forhold til beskatning og statskirke. Den fik således frihed inden for kirke og skole samt erhvervsvirksomhed, og brødrenes missionsarbejde skulle ikke stå under den danske statskirkes biskoppelige tilsyn. Man blev således teologisk selvbestemmende, så længe man holdt sig inden for statskirkens bekendelsesgrundlag. Tysk var det officielle sprog i Brødremenighedens forsamlinger og institutioner, men dansk blev anvendt søndag eftermiddag, beregnet for omegnens medlemmer.

Menighedens organisering

Menighedsordningen blev vedtaget af Brødremenighedens medlemmer og underskrevet i 1780. Øverst i samfundet stod ældsterådet, der var selvsupplerende og havde det overordnede ansvar for alle anliggender. Der var ikke tale om et demokrati, men en stærkt centraliseret ordning. På den anden side udviklede det sig ikke til et enkeltmandsstyre, for mange medlemmer var med i de forskellige underordnede råd.

Indtil i slutningen af 1800-tallet var brødremenighedens medlemmer inddelt i kor, hvoraf de ugifte boede i korhuse: ugifte brødre, ugifte søstre og enker. Til hvert hus hørte en korsal, dvs. en lille kirkesal, samt sovesal, spisesal, landbrug og en have med lysthus. Dagen gik med husarbejde og håndværk, bl.a. fremstilling af tekstiler, og her var et aktivt religiøst liv med megen musik og sang.

I den første tid var byggeaktiviteten stor, da staten havde givet både skattefrihed og et tilskud til byggeriet. Brødremenigheden havde sin blomstringstid i 1800-tallets begyndelse, hvor størstedelen af indbyggerne var medlemmer af menigheden. Andelen af medlemmer ift. indbyggertal faldt dog fra midten af 1800-tallet, og nedgangen fortsatte i 1900-tallet.

Opbygningen af byen

Christiansfeld blev opført efter den klassiske brødremenigheds idealbyplan med kirkepladsen og kirken, kaldet Salshuset, som byens centrum, hvorfra udgik to parallelle gader. De vigtigste bygninger ligger omkring kirkepladsen, og det var også fra pladsen, at brødrene begyndte opmålingen af byen ud fra en tanke om en symmetrisk og egalitær byplan. I Salshuset findes intet alter, men derimod et liturgibord, hvorfra præsten leder gudstjenesten.

De ældste huse i byen er formentlig tegnet af Johan Gottfried Arndt, der blev drifts- og bygningsinspektør i den nye by. Byen blev anlagt langs med og mellem de to øst-vestgående gader Lindegade (tidl. Søndergade) og Nørregade. Mellem gaderne anlagdes kirkepladsen, nu Grev Zinzendorfs Plads, som byens centrum. På vestsiden placeredes Salshuset, opført 1776‑77 og sidefløjene 1795‑97. På østsiden ligger byens ældste hus, Grev Zinzendorfs Plads 11, hvis grundsten blev nedlagt d. 1. april 1773; senere kom et sprøjtehus og endnu et beboelseshus til. Samme dag nedlagdes grundstenene til byens gæstehus (i dag Brødremenighedens Hotel), Lindegade 25, og to huse på kirkepladsens sydside til de to ledende personer i menigheden, Lindegade 26 til J. Briant, i dag præstebolig, og Lindegade 28 til Johannes Prætorius, menighedens første præst.

Langs Lindegade byggedes i de følgende år bygninger til menighedens mænd, Brødrehuset i Lindegade 34 og på hjørnet af Kongensgade til ugifte mænd. Langs Nørregade placeredes kvindernes bygninger: Midt for kirkepladsen blev Søstrehuset opført, Nørregade 14 huset til de ugifte kvinder og vest herfor Enkehuset i Nørregade 16. Pigeskolen lå i Nørregade 12. Herefter opførtes en række bolighuse og håndværkerhuse, og omkring 1810 havde byens gamle del antaget nogenlunde det omfang, som kendes i dag.

I byens huse kan genfindes stiltræk fra senbarok, rokoko, klassicisme og empire i en dansk national toneart. Mange af husene er bygget af gule Flensborgsten og har de karakteristiske træbeklædte gavle og røde tegltage.

Gudsageren

Kirkegården, kaldet Gudsageren, var placeret lidt væk fra den øvrige bebyggelse. Den blev indviet i 1774 og udvidet 1869 og igen i 1997. Mænd og kvinder ligger i hver sin side. Gudsageren består af et rektangulært gravfelt, der omgives og underdeles af lindealléer, således at der fremkommer seks felter hver på ca. 35 x 50 m. Lighedstanken går igen i gravstenenes placering, der er ensartede ud fra den tanke, at alle er lige. De ligger skråt, og stenene bevares, selv efter at navnetrækket er visket bort; ingen grav sløjfes.

En af Brødremenighedens særegne traditioner både i forbindelse med gudstjenester og begravelser er, at turen til Gudsageren ledsages af et blæseorkester kaldet basunkoret.

Bevaring af byen

I perioden 2002-15 har brødremenigheden sammen med Kolding Kommune og flere fonde foretaget en omfattende restaurering af byen med Jørgen Toft Jessen som ledende arkitekt.

Med udgangspunkt i en plan for Christiansfelds grønne struktur har tegnestuen Schønherr A/S 2005‑15 nænsomt opgraderet byens rige landskabelige kulturarv, herunder nødvendig forenkling af inventar og skilte. En vigtig del af den grønne struktur er linderækkerne på Nørregade og Lindegade. Prætoriustorvet er omlagt med knoldebro- og pikstensbelægninger, der er så karakteristiske for det centrale Christiansfeld, og den symmetriske, græsklædte kirkeplads er fornyet med lindetræer i række. Den ligeledes symmetriske Comeniushave er en ny have anlagt over hovedmålene 20 og 40 alen, som med udgangspunkt i Christiansfelds idealplan skal vise, hvordan en Christiansfeldhave så ud i 1772.

Honningkager

Brødremenigheden har stået bag mange af byens virksomheder og traditioner, således også et af Christiansfelds kendetegn – honningkageproduktionen. Traditionen med de bløde og krydrede kager stammer fra Tyskland, hvor de kaldes Pfeffer- eller Lebkuchen. Allerede fra slutningen af 1700-tallet kender man til Pfefferküchlereien (peberkagebagerier) i Christiansfeld, og da honningkagerne i løbet af 1800-tallet blev solgt på markeder i bl.a. Kolding og Fredericia, blev de efterhånden et kendingsmærke for byen.

De til menigheden knyttede bagerier har været familiedrevne og har videregivet de traditionelle og hemmelige opskrifter. Der bages fortsat honningkager flere steder i byen, og de er en yndet souvenir for de mange turister.

Christiansfeld i dag

Brødremenigheden er stadig aktiv i byen. Den ejer ca. 35 bygninger, heriblandt Salshuset og korhusene.

Søstrehuset rummer i dag bl.a. Brødremenighedens Museum, Brødremenighedens Mission samt flere kulturinstitutioner, herunder Christiansfeld Centret, Kulturskolen Kolding og Christiansfeld Lokalhistorisk Arkiv og Forening. I Søstrehuset kan man også se eksempler på Felderovnene: Christiansfelds særlige kakkelovne, der er blevet fremstillet siden 1700-tallet.

Videre læsning

Læs mere om byer i Kolding Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer