Clausholm

Hovedbygningen Clausholm set fra nordvest med frontispice, der indrammer hovedindgangen, og det symmetriske anlæg med to fløje og hvidkalkede mure med blå vinduer. Det barokke haveanlæg med kaskader blev anlagt i 1690’erne og genfortolket af C.Th. Sørensen i 1970’erne.
.
Dronning Anna Sophie malet af Johann Salomon Wahl i ca. 1727, efter at hun var blevet officielt gift med Frederik 4. i 1721. I Wahls portræt skildres en indtagende kvinde med et selvbevidst blik. Helt i barok stil omgives hun af svungne linjer skabt af draperiet og pelsværket, så ansigtets regelmæssige træk fremhæves.
.

Artikelstart

Hvor herregården Clausholm ligger i dag, lå allerede i middelalderen en borg med samme navn. Beliggenheden på en holm i det sumpede område omkring Alling Å skulle sikre mod fjender, men borgen blev erobret og ødelagt af kong Valdemar Atterdag i 1359 under det jyske oprør. Den var da i ridderen Lage Ovesen Panters besiddelse. Via giftermål overgik herregården i slutningen af 1300-tallet i Brokslægtens besiddelse. Især Axel Lagesen Brok udvidede mellem 1443 og 1498 dens tilliggende betragteligt. Ved hans død omfattede dette 85 gårde og en mølle i de nærmeste landsbyer, hvortil bl.a. kom 14 gårde i Hadsten og otte gårde som strøgods i Houlbjerg og Middelsom Herreder. I alt omfattede Clausholms tilliggende ved Reformationstiden 120 gårde. Selve herregården lå i 1300- og 1400-tallet på en af de to holme. Clausholm brændte flere gange, først i forbindelse med kongens belejringer i hhv. 1359 og 1368, senest kort før 1471, hvorpå Axel Lagesen Brok flyttede sit nybyggeri til den nuværende placering. Efter hans død i 1498 overgik herregården via arv til slægten Bydelsbak og siden via ægteskab til Mogens Gøye, som var landets rigeste adelige godsejer på den tid. Clausholm fik sit eget birk (dvs. egen retskreds) i 1472.

Conrad Reventlows barokanlæg

Godset blev 1683-84 overtaget af grev Conrad Reventlow, en af den nye enevældes højest placerede adelsmænd, fra 1699 storkansler. Han lod bygningerne nedrive og skabte 1693-99 et storslået barokanlæg, symmetrisk om hovedaksen fra nord mod syd, der sammen med tværakser samler bygninger og haver og rækker videre ud i landskabet. Alléen nordfra fører til porten i den trefløjede staldgård, der åbner sig mod hovedhuset. Det ligger stadig på en holm, omgivet af vandgrave, reguleret af faste, rette linjer. Den trefløjede bygning åbner sig mod den ankommende og fører aksen gennem den fornemste midterfløj videre ud til havens stigende terræn, der øverst afsluttes af en af avlsgårdens længer. I baroktiden forlængede et illusionistisk perspektiv aksen. Haven blev anlagt med terrasser, fiskedamme og kaskader, akserne markeredes med trærækker og alléer tegnet af Nicodemus den yngre Tessin i 1693.

Arkitekten Ernst Brandenburger opførte hovedbygningen og staldgården i prunkløs hollandskinspireret barokstil, med store, faste blokke, hvor sydfløjens midterfag, hele anlæggets kulmination, fremhæves med en trekantfronton mod gården. Der var oprindelig også en trekantfronton mod haven, og her blev den eneste ydre dekoration opsat: en portal, tegnet af Tessin, med Reventlows buste i en niche.

Også det indre er indrettet efter barokkens idealer, symmetrisk om hovedaksen, med de fornemste rum mod syd i midterfløjen: i underetagen spisesalen, i overetagen den senere ændrede kongesal. Alle rummene fik overdådige stukdekorationer på lofter og vægge. I vestfløjens nordende indrettedes et kapel i overetagen.

Kongeligt mellemspil

Efter Reventlows død i 1708 forelskede Frederik 4. sig i datteren Anna Sophie, som han bortførte fra Clausholm i 1712 og ægtede til venstre hånd. Efter dronning Louises død i 1721 blev hun viet til højre hånd og salvet som dronning.

I 1718 købte kongen Clausholm, som 1722-24 blev ombygget til kongeligt brug. Facaderne blev kalket hvide med malede blå dekorationer, og to korte sidefløje opførtes mod syd. Både de gamle og de nye rum indgik i de kongelige suiter, med nye trapper, forværelser, audienssal, tronsal, saloner og private kabinetter. De nye rum blev udstyret med rigt dekorerede stuklofter af Carlo Enrico Brenno, mens døre og paneler blev bemalet med elegante båndslyng.

Efter kongens død i 1730 forviste hans søn Christian 6. Anna Sophie til Clausholm. Hun foretog flere ændringer i rumindretninger og lod bl.a. paneler og døre dekorere med kineserier. Slotskapellet blev bemalet med blågrå marmorering, på stolestaderne blev angivet de 66 hoffolks placering efter rang. Under orglet lod hun indrette en stor lukket herskabsstol til sig selv. Både her og i mange andre rum understreges hendes kongelige rang med kronede monogrammer og rigsvåbenet.

Clausholm i dag

Efter Anna Sophies død i 1743 blev Clausholm igen herregård, siden 1859 ejet af slægterne Schilden, Holsten og Berner, der kun benyttede Clausholm som sommerbolig. I 1964 tog familien Berner fast ophold på herregården og indledte et flerårigt restaurerings- og bevaringsarbejde på hovedbygningen og det storslåede anlæg.

De væsentligste elementer i haven er terrasseanlægget med kaskader, alléerne samt voldgraven, der omgiver hovedbygningen. Vandets forløb begynder i den højtliggende skovsø, ledes via en bæk til karpedammene og videre til kaskader og voldgrav. 2007-11 blev slotshave og park renoveret af Preben Skaarup Landskab, bl.a. blev nye dobbelte stammehække af lind plantet på voldstedet, og hele vandsystemet blev istandsat. Clausholm fremstår således i dag som den barokke herregårdskulturs velbevarede hovedmonument i Danmark med 900 ha land- og skovbrug som bl.a. omfatter Mygind Skov ved grænsen til Syddjurs Kommune, foruden den lille Clausholm Skov og Dyrehave nordvest for herregården. Om sommeren er der offentlig adgang til park og hovedbygning.

Videre læsning

Læs mere om Herregårde og voldsteder i Favrskov Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder