Før hed det Grønttorvet og lå i Valby. Nu hedder det Copenhagen Markets med binavnet »a world of food and flowers«. På det store engrosmarked og distributionscenter for frugt, grøntsager og blomster begynder arbejdsdagen typisk ved 4-tiden om morgenen. Der er årligt besøg af ca. 600.000 last- og varevogne.
.

Copenhagen Markets på Litauen Allé 13 i Høje-Taastrup Kommune åbnede 4. april 2016. Det er et af Nordeuropas største engrosmarkeder for frugt, grøntsager og blomster. Det er afløseren for det gamle grønttorv i Valby. I 2013 optog Grønttorvet København A/S et lån på en halv mia. kr. til byggeriet af det nye marked. Grunden er på 220.000 m2 og ligger langs med jernbanen ved Høje-Taastrup TransportCenter. Markedet består af tre haller på sammenlagt 67.000 m2, en til blomster og to til frugt og grøntsager. Fra 80 sluser henter og afleverer vare- og lastvogne deres varer.

Videre læsning

Læs mere om handel, service og oplevelseserhverv i Høje-Taastrup Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked