Cort Adelers Gård, København

Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Kong Christian 4., som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner. I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget. Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse. I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer for Christianshavn, som truede med at udslette de ældre dele området. Siden 1970'erne har man haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning. Selve ejendommen Strandgade 22 har en for Christianshavn forholdsvis typisk udviklingshistorie: Den oprindelige storgrund omfattede både nuværende nummer 22 og 24, og den gik ud til det nuværende Wildersgade. I 1623 var stedet, hvor den nuværende ejendom ligger, endnu ubebygget, men her fik Jens Sparre skødet på storgrunden. Mellem 1736 og 1743 blev den bagerste del af grunden solgt fra, ligesom den resterende mod Strandgade blev delt i det nuværende nummer 22 og 24. Det nuværende forhus i Strandgade 22 stammer fra Jens Sparres tid, hvor det blev opført omkring 1630, men den eneste synlige del af denne bygning er sandstensportalen omkring porten. Forhuset blev af Cort Adeler ombygget i 1670'erne. I 1737, hvorfra den første detaljerede beskrivelse af bygningen stammer, beskrives et forhus på to etager over en kælder, som er seks fag bredt med en kvist over de fire midterste fag. Tredje etage blev bygget på i 1770, hovedgesimsen er fra 1812 og mansardtaget kom til i 1927. Sidehuset i bindingsværk er fra 1600-tallet, og det er muligvis opført samtidig med forhuset. I 1758 omtales opgangen til stueetagen ad en stentrappe, og i 1801 blev gårdsiden og den ene gavl omsat til grundmur. I 1933 blev sidehuset forlænget, ligesom baghuset, som ikke er fredet, her blev opført som erstatning for en tidligere bygning på stedet. Muren ind til nummer 24 blev opført i forbindelse med grundens opsplitning i 1743.

Ejendommen i Strandgade 22, Cort Adelers Gård, består af et forhus med sidehus. Sammen med et baghus og en hegnsmur, hvor sidstnævnte hører med til fredningen, danner for- og sidehus rammen om et lille, traditionelt, rektangulært gårdmiljø. Cort Adelers Gård har et forhus i grundmur på tre etager over kælder. Bygningen har seks fag og teglhængt mansardtag med sortglaserede tegl mod gaden og røde mod gården. Facaden er glatpudset og malet i brækket hvid, og der er en lav sortmalet sokkel. Over stueetagen er en kordongesims, og der er hovedgesims med markante konsoller under taget. Mellem første og anden sal i de fire midterste fag er et blankt, fremtrædende murfelt. I stue- og kælderetagen er ældre, enrudede butiksvinduer, mens der på første og anden sal er ældre, hvidmalede korspostvinduer. Der er i mansarden seks ældre tagkviste med zinkklædte flunker, buet tag og lav segmentfronton med torammede, gråmalede vinduer. I rygningen sidder to skorstene, en mindre mod nordøst med udkraget sokkel, gesims og skorstensrør og en over gavlen mod sydvest med langt glat skaft og gesims. Fjerde fag fra nordøst har en dør til stueetagens butik. Denne har enrudet overvindue og gerichter udskåret som søjler. I første fag er en ældre, grønmalet, tofløjet revleport med guirlandedekorationer, rosetter, friser m.m. Porten har oprindelig sandstensindfatning med bosser og beslagværk, og denne prydes øverst af en senere, men ældre, forvitret kartouche med guirlander. Tagfladen har fire ældre, småtopsprossede tagvinduer. Gårdsiden har fire synlige fag, og over de to midterste er en hejsekvist med svagt profileret fronton. Der er en profileret hovedgesims, og mellem første og anden sal er tre murankre. Muren er glatpudset og malet i brækket hvid. I mansarden er på hver side af hejsekvisten en ældre tagkvist med zinkklædte flunker, buet tag og lav segmentfronton. Samtlige vinduer er ældre og hvidmalede – i stueetagen, først og anden sal er korspostvinduer, mens der i hejsekvisten er trerammede, småtopsprossede vinduer. Vinduerne i kvistene samt et enkelt i anden sal er torammede og småtopsprossede. Der sidder i mansarden og tagfladen flere ældre, småtopsprossede tagvinduer, og i kælderetagen er et blændet vindue og en delvist blændet døråbning. Sidehuset er grundmuret mod gården og i gavlen, men har bagside i bindingsværk. Det er to etager højt og tæller ti fag, og det har rødt, teglhængt halvtag med mansard. Mod gården er muren glatpudset og malet i brækket hvid, og under taget er en mindre, profileret hovedgesims. Hovedindgangen til for- og sidehus er i første fag af sidehuset. I tredje fag er en kældernedgang med nyere, skrå, dobbeltfløjet, grønmale revleluge, og der er i ottende fag indgang til bagtrappen. Samtlige af sidehusets vinduer er hvidmalede, og i stueetagen og første sal er der ældre, småtopsprossede korspostvinduer. Der er i mansarden seks tagkviste med zinkklædte flunker, buet tag og torammede vinduer, undtagen det andet fra gaden, som er trerammet og har segmentfronton. I tagfladen er mod forhuset en bred pultkvist bredt, småtopsprosset vinduesparti med i alt otte rammer, og der er i tagfladen flere ældre, småtopsprossede tagvinduer. Mod rygningen er to skorstene, begge med sokkel, hvoraf en er lav, og en er høj og flerpibet. Sidehuset tæller på bagsiden 16 fag i bindingsværk med sortmalet træværk og tavl kalket i jernvitriol. Sidehusets gavl har to fag med ældre, hvidmalede vinduer, og den er pudset og gråmalet. Gårdens mur er grundmuret, glatpudset og malet i lys grå. Murkammen er dækket med røde vingetegl. Den har en hovedgesims, og der er fem store sparenicher med slutsten, vederlagsgesims og basis. På muren sidder midtfor er en ældre smedejernslampe, og herunder er en marmorplade med inskriptionen: ADMIRALEN CORT ADELER LEVEDE HER 1668-1675. Portrummet har belægning af chaussesten med kørespor af bordursten i midten. Væggene har til brystningshøjde grønmalet bræddebeklædning med fod- og håndliste, herover er væggen pudset og gulmalet, og der er igen bræddebeklædning på øverste del, der ligeledes er gulmalet. Loftet er beklædt med plader. Hovedindgangen, som ligger i sidehusets første fag, har en marmorbeklædt trappe op til stueetagen med dertil hørende ældre smedejernsbrystning og håndliste. Døren er en ældre, grønmalet fyldingsdør med småtopsprossede vinduer, ligesom det halvcirkelformede overvindue er småtopsprosset og grønmalet. Der er vederlags- og slutsten, sidstnævnte med en lampe i, hvorover er et halvtag i metallægter med bølgeeternit. I trapperummets stueetage er der boisering i sidehuset. Hovedtrappen er en ældre treløbstrappe med udskårne balustre og håndliste, kvadratisk mægler og indstemte trætrin. Strandgade 22 anvendes til bolig, undtagen forhusets stue- og kælderetage, der bliver anvendt til butik. Bygningen har med få undtagelser bevaret den oprindelige planløsning. Fra hovedtrappen har man adgang til en entré, og herfra enten adgang ligefrem mod gaden til den sydvestligeste af de tre en suite-stuer på henholdsvis to, tre og et fag eller på første sal et trefags værelse mod gården og dertil et etfags værelse, eller på anden sal en lille gang ved midtskillevæggen, hvorfra der er adgang til et tofags værelse mod gården og dernæst et etfags værelse. Tredje sal har bevaret en ældre disposition, hvor der er entré mod gården og badeværelse samt en lille gang mod midtskillevæggen, køkken, endnu en gang med pigeværelse mod gården og sidst et større soveværelse. Her er stuerne mod gaden fra sydvest på et, tre og to fag. På første sal er ældre parketgulve i sildebensmønster, mens der på anden sal er ældre bræddegulve. På tredje sal veksler det mellem linoleum, ældre bræddegulve og ældre parketgulve. Der er i de fleste værelser ældre hel-, lysnings- og brystningspaneler på første og anden sal, ligesom der er ovnpilastre omkring midtskillevæggen i de nordøstlige værelser. På første sal er en ovnniche i den sydvestligeste stue, hvor der også er stuk med plantemotiv i overgangen mellem væg og loft, og der er en ældre fajanceovn i den midterste stue. På anden sal er en åben pejs med kakler foran i den sydvestligeste stue. I stuerne på alle etager er ældre, simple stukrosetter. I den nordvestligste stue på første sal er yderligere stuk med gentagne plantemønstre omkring hjørnerne. Der er på første og anden sal adskillige ældre døre med tilhørende detaljer, mens der på tredje sal kun er nyere, men ikke nutidige, døre med tilhørende detaljer. Stueetagen, som er indrettet til butik, har fra indgangen på Strandgade to lokaler mod gaden, et mindre mod nordøst og et større mod sydvest. Herfra er adgang til en entre til hovedtrappen i sidehuset, nyere halvsvingstrappe til kælder og to lokaler brugt til opbevaring mod gården. Med undtagelse af midtskillevæggen og en kurvehanksbuet portal midt i det sydvestlige lokale mod gaden er alle væggene nyere. Mod gade og gård er boisering, som de nyere skillevægge bryder. Lokalerne har sænkede pladelofter og nyere parketgulve. Døren mod hovedtrappen er på trods af nyere pladebeklædning, lås og greb ældre med dertil hørende hængsler og gerichter. Kælderetagen er kun opdelt af midtskillevæggen. Mod gaden er depot til butikken, mens der mod gården er depot og opholdsrum. Under de tre første fag af sidehuset er værksted. Under forhuset mod gården er flere metalsøjler, mens der i sidehuset er to ældre træstolper i lokalets midte. Gulvet er af beton, og loft og vægge er pudsede og hvidmalede. Døre med tilhørende detaljer er nyere, og vinduerne er tildækkede. Sidehusets sydvestlige ydervæg har ældre murværk med sparrenicher. I sidehuset, mellem hoved- og bagtrappen, er en selvstændig lejlighed i stueetagen, mens første og anden sal er en integreret del af lejlighederne i forhuset og der på tredje sal under spidsloftet er mindre depotrum, herover ubenyttet loft med understrøgne tegl og ældre, men ikke oprindelig, konstruktion. Sydøst for bagtrappen er selvstændige lejligheder med indgang fra det ikke fredede tværhus. Lejligheden i stueetagen har indgang fra hovedtrappen. Herfra er adgang til en entre, hvor der er skab under trappen med ældre revledør. Fra entreen kommer man ind i en kombineret stue og soveværelse, og herfra til køkken mod gården og badeværelse mod den sydvestlige ydervæg. I stuens vægge mod entre og køkken er blotlagt, sortmalet bindingsværk med hvidmalede tavl, mens bagvæggen er pudset. Lejligheden har ældre plankegulv i entre og stue, men nyere bræddegulv i køkken. I stuen er ældre ovnpilastre samt hel-, lysnings- og brystningspaneler. Vinduerne er oprindelige med adskillige ruder i kroneglas og forsatsruder, og mange vinduesdetaljer er ældre, dog ind imellem nyere. Dørene er ældre dobbeltfløjede fyldingsdøre med ældre hængsler og nyere, men traditionelt udførte, krykgreb. Bagtrappen er en ældre, simpel toløbstrappe med indstemte trætrin. Vægge og lofter er malet i lys grøn, ligesom de ældre lysningspaneler. Vinduer med alle detaljer er ældre. Lejlighederne sydvest for bagtrappen har fra trappen i baghuset en entre, hvorfra er adgang til badeværelse og stue mod sidehusets gavl. Herfra er adgang til køkken og videre frem til et soveværelse mod bagtrappen. På anden sal er køkken og soveværelse lavet om til køkken, hvorfor værelset mod gavlen bliver brugt som soveværelse. Der er i lejlighederne ældre bræddegulve, undtagen på første sal, hvor der flere steder er oprindelige plankegulve. I stueetagen er der lysnings- og brystningspaneler i soveværelset, på første sal er der lysningspaneler ved alle vinduer og ligeledes hel- og brystningspaneler på gavlen, mens der på anden sal er hel-, lysnings- og brystningspaneler på både gavl og mod gård. I stuen og på anden sal er flere oprindelige fyldingsdøre, enkelte dobbeltfløjede, med tilhørende detaljer, ligesom alle vinduerne med tilhørende detaljer er ældre.

Den miljømæssige værdi ved Cort Adelers Gård knytter sig til beliggenheden i den historiske og stemningsfulde Strandgade, hvor forhuset indgår som et integreret led i gadens sydøstlige husrække. Dermed er forhuset med sit klassiske udtryk og traditionel materialeholdning med til at opretholde den ældre bebyggelseslinje og fastholde den helstøbte oplevelse af en ældre og værdifuld husrække over for den nordvestlige gadesides nyere, monumentale byggerier. Til gårdsiden danner for-, side- og baghuset med deres konsekvente udtryk og materialer ligeledes et stemningsfuldt og ensartet gårdmiljø. Den tidligere storgrund kan endnu delvis fornemmes, da gården til Strandgade 24 er udformet på samme måde og kun er adskilt ved muren fra 1743.

I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi til det grundmurede forhus og sidehuset i grundmur og bindingsværk. Med sin mere beskedne etagehøjde og enklere udformning end mange af de øvrige ejendomme i nabolaget udgør forhuset et eksempel på den variation, der knytter sig til det historiske område omkring Strandgade. Forhusets mange ombygninger kan spores i facaden, som med portfagets sandstensudsmykning og irregulære vinduessætning tydeligt indikerer bygningens alder og varierede historie. Det samlede bygningsvolumen og det hermed dannede gårdmiljø er ligeledes karakteristisk for områdets historie og bebyggelsesstruktur. Til forhuset knytter der sig kulturhistorisk værdi til den pudsede facade, gesimser, det blanke, fremtrædende murfelt, vinduer og tagflader. Hertil kommer den særlige kulturhistoriske værdi ved den tofløjede fyldingsport og sandstensportalen med alle dele og detaljer, da disse er et sjældent velbevaret eksempel på et finere, ældre indgangspartis udsmykning. Dertil komme alle de ældre og traditionelt udførte vinduer med butiksvinduer i stue- og kælderetagen samt vinduer i aftagende størrelse fra den finere førstesal over anden sal til mansarden. Tilsammen giver denne vinduessætning et harmonisk udtryk, der til trods for bygningens ældre oprindelse lægger sig op ad det klassicistiske formsprog. Den hierarkiske disposition gælder også forhusets heltag, der i tagfladen mod gaden er hængt med glaserede, sorte tegl, mens der er røde tegl på gårdsiden af ejendommen. Denne differentiering tjener yderligere til at fremhæve den repræsentative karakter af facaden i forhold til gårdsidens mere prunkløse og funktionsbetingede udformning, hvor der er en etage mindre og dermed større tagfald. Den højere facade giver et roligere og mere herskabeligt udtryk. Til gårdsiden knytter der sig således primært kulturhistorisk værdi til de ensartet pudset og hvidmalede mure, hejsekvisten, kældernedgange og stentrappe med smedejernsgelænder. Dertil kommer alle gårdsidens ældre, hvidmalede og traditionelt udførte to- og firerammede vinduer i forhuset med en enkelt sprosse midt for nederste ramme og i sidehuset med småtopsprossede vinduer. Hermed afspejler vinduerne facadens hierarkiske system, hvor forhusets større vinduer er blevet udskiftet i klassicistisk tid, mens sidehuset har de ældre og mindre ruder. Der er ligeledes kulturhistorisk værdi ved de ældre skorstenspiber af forskellig størrelse, og i særdeleshed ved sidehusets store bindingsværksflade og hegnsmuren med alle dele og detaljer. Disse bygningsdele viser vigtige dele af bygningernes, grundens og områdets historie og udvikling. I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til ejendommens grundlæggende velbevarede etage- og planløsning, der afspejler sig i den klassiske disposition på hovedetagerne med gadevendte stuer, gårdvendte værelser samt spisestue ved overgangen mellem for- og sidehus og køkken i sidehuset. Der er ligeledes kulturhistorisk værdi ved de mindre lejligheder i sidehusets bagerste del, som stammer fra sidehusets udbygning. Herudover knytter der sig kulturhistorisk værdi til alle ældre døre og vinduer med tilhørende dele og detaljer, ældre plankegulve og stukkatur med lister, gesimser og rosetter. Dertil kommer de bevarede ovnpilastre, en ovnniche, en pejs og en fajanceovn med rosetkakler, der antagelig er tysk og fra slutningen af det 19- århundrede. Hvad der yderlige forstærker det helstøbte indtryk af ejendommen er de bevarede trappeopgange: Hovedtrappen med sin ældre udformning og dekoration, og den simplere bagtrappe bagerst i sidehuset. I tageetagen knytter der sig primært værdi til det delvis ubenyttede hanebåndsloft i forhuset.

Den arkitektoniske værdi ved Strandgade 22 knytter sig i det ydre først og fremmest til den sammensatte facade, hvor man til forskellige tider har sat sit præg på bygningen og samtidig givet facaden en rolig og velafbalanceret komposition. Det kommer til udtryk ved de afdæmpede vertikale elementer, som det irregulære portfag og de fire midterste fag, der samles på tværs af etagerne med det blanke facadebånd mellem første og anden sal. De horisontale elementer er kraftigere og understreger bygningens tyngde og ro gennem vinduesbånd, gesimser, det blanke facadebånd og mansardtaget med kviste. Til gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til den helstøbte udformning med ensartet vinduessætning, den centralt placerede hejsekvist samt og hegnsmuren og sidehusets underordning i vinduesstørrelse og statur, der tilsammen skaber en oplevelse af sammenhæng i anlægget og afspejler, at det er tænkt som en helhed. Der knytter sig ligeledes stor arkitektonisk værdi ved sidehusets bindingsværksmur, hvor form og funktion i særlig grad smelter sammen og giver en helstøbt oplevelse af tidens byggetekniske kunnen i stor skala. I det indre knytter de arkitektoniske kvaliteter sig primært til hovedtrappen, der repræsenterer en helstøbt formidling af passagen mellem etagerne og den afbalancerede disponering af rumstørrelser samt proportioneringen og anvendelsen af udsmykning i forhold til placering af det enkelte rum i ejendommen. De helstøbte etage- og planløsninger, der orienterer sig i et hierarkisk forløb mellem for- og sidehuset, gade- og gårdside. Samlet set giver oplevelsen af lejlighederne, trods den stedvise modernisering, en klart defineret og samlet oplevelse af husets indre, der står mål med ejendommens eksteriør.

Læs videre om

• Dronningens Tværgade 58, København
• Fiolstræde 13, København
• Gammel Mønt 35, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen