DR Byen

Fra metrostationen DR Byen er der få minutters gang til DR Koncerthuset med den karakteristiske blå facade. Det var en del af arkitekt Jean Nouvels vision med huset, at de blå flader skulle afspejle, hvad der foregik indenfor. De store projektører viste sig at være meget dyre i drift, så hyppig brug er blevet sparet væk.
.

Artikelstart

DR’s hovedsæde ved Emil Holms Kanal var et af de første byggerier i det nye kvarter Ørestad i København. Det erstattede RadiohusetFrederiksberg og TV-Byen i Mørkhøj (2860 Søborg) samt Københavns Radios lokaler på Østerbro. De første medarbejdere flyttede ind i 2006.

DR Byen på ca. 130.000 m2 er opdelt i fire segmenter. Byggeriet var budgetteret til 3 mia. kr. i 1999-priser, men løb op i 4,7 mia. kr. Det kostede en række chefer jobbet, og allerede to år inden Koncerthuset stod færdigt i 2009, måtte DR nedlægge over 500 stillinger for at redde økonomien. Siden er medarbejdertallet i DR Byen faldet yderligere, dels pga. udflytning af bl.a. sporten, vejret og videnskab til DR i Aarhus og Aalborg, dels pga. en nedskæring af DR’s budget på 20 % i medieforliget 2019‑23. Cirka 9.300 m2 blev derfor i 2020 lejet ud til IT-Universitetet, der er nabo til DR Byen. I 2018 havde DR 2.657 medarbejdere (omregnet til årsværk), hvoraf omkring 2.000 arbejdede i DR Byen. Af de op mod 400 stillinger, DR nedlagde i 2019, lå de fleste i DR Byen.

Koncerthuset er hjemsted for DR SymfoniOrkestret, og i den store Koncertsalen er der plads til 1.800 gæster.

Fra Statsradiofonien til DR

Statsradiofonien blev oprettet d. 1. april 1925 med kammersanger Emil Holm som første chef. I begyndelsen sendte radioen fra et lokale i posthuset i Købmagergade, men flyttede i 1928 til Axelborg og i 1932 til Stærekassen ved Det Kongelige Teater. Radiohuset på Rosenørns Allé i Frederiksberg Kommune var radioens hovedsæde 1941‑2006 (officielt indviet i 1945).

DR SymfoniOrkestret grundlagde i 1925 dét, som Holm kaldte »et Fostbroderskab mellem Radiofonien og Kunsten«. Senere fulgte en række andre orkestre og kor.

Radioen var finansieret af licensbetaling. De første 26 år var der kun en enkelt kanal. Hovedvægten lå på klassisk musik, foredrag og gudstjenester. Radiorådet sikrede, at udsendelserne var af »alsidig, kulturel og oplysende art.«

I 1951 åbnede radiokanalen Program 2 (P2) og i 1963 Musikradioen, senere P3, som en indrømmelse af det behov, »piratradioen« Radio Mercur havde dokumenteret ved at sende fra et skib i internationalt farvand i Øresund. Radio Mercur blev lukket af myndighederne i 1962.

Danmarks Radio, som var navnet fra 1959, havde dermed igen dansk radiomonopol og udviklede en programflade med nyheder, musik og mange magasinprogrammer.

Monopolet varede i 24 år, hvorefter en række forsøg med lokalradio gik i gang. Det 78 år lange landsdækkende radiomonopol blev først brudt i 2003, da Sky Radio gik i luften. Monopolet på landsdækkende taleradio blev først for alvor udfordret af den ligeledes licensfinansierede Radio24syv (2011‑19).

Kanalen P4 kom til i 2001 som bred musik- og nyhedskanal med de dengang ni distrikter som leverandører af væsentlige dele af programfladen. P4 blev stort set fra første år DR’s mest lyttede kanal, ofte med omkring tre mio. ugentlige lyttere. Senere er DAB-kanalerne P5 til distrikterne, P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz kommet til. P7 lukkede i begyndelsen af 2020 som et led i DR’s besparelser.

I 1996 åbnede websiden DR Online på adressen dr.dk, som med årene har fået en helt central betydning for spredningen af nyheder og programmer.

DR TV

Danmarks Radio begyndte at sende tv regelmæssigt fra oktober 1951, og tre år efter var der udsendelser hver aften, men først i 1960 dækkede senderne hele landet. Fra 1969 begyndte indførelsen af farve-tv.

Med børne-tv og et stort udbud af oplysning, drama, musik og underholdning blev Danmarks Radio (som navnet var 1959‑96) en helt central og samtidig omdiskuteret medie- og kulturinstitution.

DR’s ene tv-kanal havde monopol på at sende landsdækkende, indtil TV 2 Danmark åbnede i 1988. DR2 med fokus på samfundsdebat og satire til smallere seergrupper åbnede i 1996. Ramasjang blev navnet på DR’s første børnekanal i 2009, hvor også kulturkanalen DR K og DR HD med udenlandske dokumentar- og naturprogrammer kom til. Ramasjang blev i 2013 lavet om til to kanaler: Ramasjang til børn under syv år og DR Ultra til børn op til 12 år. Samtidig blev DR HD erstattet af DR3, og DR2 blev til en 24-timers-kanal. De seks DR-kanaler blev reduceret til tre, da DR K, DR3 og DR Ultra lukkede d. 2. januar 2020 pga. de besparelser, der blev pålagt DR i medieforliget 2019‑23. DR3 og DR Ultra kunne fortsat delvis streames på DRTV.

DR Nyheder

Den 1. august 1926 begyndte radioen at sende Pressens Radioavis. Det var ikke Danmarks Radios egne medarbejdere, der redigerede eller læste op, men dagbladene gennem deres fælles nyhedstjeneste Ritzaus Bureau. I de første år var der op til to korte udsendelser hver aften.

I 1964 fik Danmarks Radio det redaktionelle ansvar for nyhedsdækningen. Pressens Radioavis blev til Radioavisen. Den 15. oktober 1965 sendtes TV-Avisen første gang.

Timenyhederne på radioens kanaler blev indført i 1975.

Konkurrencen efter 1988

DR’s lytter- og seertal er blevet konstant udfordret siden 1988. Først af TV 2 Danmark, dernæst af det kommercielle TV3, siden af en lang række udenlandske koncerner som Discovery Networks og NENT Group. Fra 2010’erne har også internettjenester som YouTube og Netflix taget voksende seerandele. På radio opstod konkurrencen fra samsendinger mellem lokale radioer samt fra den licensfinansierede »taleradio« Radio24syv (2011‑19) og derpå fra Radio4.

DR’s andel af den samlede tv-sening var i 2019 på 35,5 %. Det daglige minutforbrug på tv var 137 minutter i gennemsnit for hver dansker over tre år.

På radioen var P4 i 2019 størst med 39,3 % af lytningen, mens P3 havde 12,4 %, P5 7,3 % og P1 7,2 %. Det daglige minutforbrug på radio var 104 minutter.

DR satser også på de brugere, der foretrækker streaming eller podcast via internettet. dr.dk er en af de mest anvendte danske hjemmesider med godt 734.000 daglige brugere i gennemsnit i december 2019.

Videre læsning

Læs mere om Medier i Københavns Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Medier