Fødevarekoncernen Danish Crowns slagteri ved Gedved nord for Horsens er ubestridt Horsens Kommunes største private arbejdsplads med ca. 1.150 medarbejdere i slutningen af 2019. Slagteriet blev indviet i 2005 med den seneste teknologi med bl.a. robotter og automatiserede maskiner. Investeringen løb op i ca. 2 mia. kr., og ambitionen var at etablere verdens største og mest moderne slagteri med slagtning af omkring 100.000 svin pr. uge. I løbet af 2019 blev antallet af slagtninger reduceret til ca. 85.000 svin pr. uge.

Det nye slagteri erstattede dels det hidtidige slagteri i Horsens, der dengang beskæftigede ca. 800 medarbejdere, dels en række andre slagterier i landet. Etableringen af slagteriet var med til at sætte turbo på kommunens erhvervs- og befolkningsudvikling; der var fra begyndelsen ca. 500 nye arbejdspladser på Danish Crown og yderligere mange andre følgearbejdspladser inden for service og transport.

Videre læsning

Læs mere om industri i Horsens Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked