Danmarks forskelligartede vejr

Nordjyllands geografiske beliggenhed sydøst for de norske fjelde påvirker i mange henseender vejret i den del af landet. Mest udtalt ses det i vejrsituationer med vind fra nordvest, hvor føneffekten skaber et skyfrit område over Skagerrak, Vendsyssel og Djursland. Skyerne ligger på vestsiden af fjeldene, og det er her, det regner. Når luften stiger op over fjeldkammen, er den tørret ud, og der opstår en lang, skyfri kile ned over Kattegat. Det har den konsekvens, at Læsø statistisk er indehaver af danmarksrekorden i solskinstimer. Den store mængde sand i overfladen betyder ydermere, at dagtemperaturen om sommeren i Nordjylland bliver lidt højere, end man ville forvente, den nordlige beliggenhed taget i betragtning.

Vestjylland har mere nedbør end de øvrige landsdele, hvilket skyldes, at det er det første landområde, vejret møder efter passagen af Nordsøen. Da havvandet holder på varmen, medfører landsdelens beliggenhed ud mod Nordsøen, at Blåvand og Hvide Sande har de højeste temperaturer i landet i november. Den varme sandjord i Vestjylland giver desuden anledning til bygedannelse, som intensiveres, så snart terrænet begynder at stige, hvorfor bakkerne og vestsiden af Den Jyske Højderyg hen over året får mest nedbør.

Landskabet påvirker også vinden på en mere direkte måde. Den luft, som skulle have passeret det volumen, som er udfyldt af en bakke, må nødvendigvis passere på en eller anden måde. En del vil glide op over bakken, men en anden del vil passere rundt om den nær overfladen. Her vil den møde den luft, som ligger der i forvejen, og konsekvensen er dels, at vindhastigheden øges, dels at luften derved konvergerer – støder sammen – og kan skabe en opdrift.

Også dette forhold er kendt fra området i Nordsøen syd for de norske fjelde. Den luft, som ikke når over fjeldene, bevæger sig syd om, hvor den konvergerer med Nordsøluften og på den måde kan danne en skygade eller en bygelinje, som rammer den danske vestkyst.

Landets højeste og laveste temperaturer ses normalt over den sandede overflade et stykke inde i landet, hvor kysteffekten er aftaget. Landets største nedbørsmængder forekommer her i den østlige del af området ind mod Den Jyske Højderyg. De mange skyer betyder også ret få solskinstimer.

Langs den østjyske kyst falder der omkring 700 mm nedbør om året, mens der vest for Den Jyske Højderyg falder mere end 950 mm. Den øgede mængde her er en rest af den forstærkede nedbør på vestsiden af højderyggen. Vestenvinden løfter luften op ved højderyggen, og det fremmer skydannelsen med nedbør til følge, og denne virkning kan også mærkes inde på østsiden af højderyggen. Men luften bliver hurtigt udtørret, så der bliver ikke så meget vand til landet længere mod øst. Til gengæld er der mere sol, hvor der er tørt, men den fugtige jordoverflade betyder sammen med kystens nærhed alligevel, at Østjylland hører til de lidt køligere landsdele i sommerperioden.

Med det flade sletteland ud mod Vadehavet er der intet værn mod den barske vestenvind fra Nordsøen. Sammen med centrale dele af Vestjylland optræder Danmarks største nedbørsmængder i det flade sletteland, hvor der i gennemsnit falder omkring 900 mm på årsbasis. Årsagen til den store nedbørsmængde skal dels findes i sandjorden, som i sommerhalvåret giver høje temperaturer, dels i det let skrånende landskab op mod Den Jyske Højderyg i den østlige del af Sønderjylland.

Sønderjylland har generelt færre solskinstimer end den øvrige del af landet. Det er vestenvinden, som driver skyer og fugt fra Nordsøen ind over land, hvor skyerne dannes.

Fyn har, som en relativt stor ø, vejrforhold, der er skabt af både kysten og det større landområde inde i landet. Det betyder ganske store forskelle med hensyn til nedbørsmængde og i lokale vindforhold. Det er fx muligt i det sene forår at opleve søbrise, dvs. pålandsvind, som dannes, fordi land og vand opvarmes forskelligt, hele vejen rundt om Fyn på samme dag.

Der vil typisk være mest sol i kystområderne og på øerne, mens Fyns større landområde får mindst sol, men til gengæld lidt højere temperatur.

Sjælland har til dels samme forhold som Fyn med et stort landområde og en lang kystlinje, så de kystnære områder får typisk knap så høje temperaturer som længere inde på land. Kystområderne får til gengæld mere sol end indlandet. Luften er efterhånden tørret en del ud hen over landet, og Storebæltsregionen er landets tørreste område.

Sjælland ligger ret tæt på kontinenterne mod øst og mod syd, så herfra kan varm luft om sommeren og kold luft om vinteren let nå frem og give ret høje sommertemperaturer og lave vintertemperaturer. Det gælder især i den sydlige og østlige del af øen.

Den sydlige del af Sjælland kan om vinteren i tilfælde af østenvind få ganske store mængder sne pga. den lune Østersø.

Hele det sydlige ø-område fra Langeland i vest til Møn i øst har et nogenlunde ensartet klima. På grund af øernes beliggenhed i Østersøen forekommer der ikke voldsomme udsving i de daglige og årlige temperaturer. Det skyldes, at det omkransende vand kun langsomt opvarmes om foråret og holder på varmen om efteråret. Det burde medføre et køligt forår og et lunt efterår sammenlignet med det øvrige land, men da både Lolland og Falster også er påvirket af kontinentet, kan der opleves varme forårsdage, når vinden er i syd.

Øerne befinder sig i et generelt nedbørsfattigt område; de fleste steder falder der mellem 600 og 700 mm nedbør om året. Øerne er desuden et af landets mere solrige områder.

Bornholm kaldes ofte for Solskinsøen, hvilket ikke er helt forkert, da øen er et af landets solrigeste områder. Det er månederne maj til august, der er meget solrige, idet Østersøen er forholdsvis kold, så der ikke dannes skyer over havet. Nedbøren er fordelt efter orografien, idet Bornholm er en ø med et højdedrag på midten, så uanset hvilken retning vinden kommer fra, vil der være en opglidning, som danner skyer og muligvis nedbør. Derfor falder der mest nedbør midt på øen, tæt på det højeste sted. Med Bornholms placering i Østersøen burde øen i øvrigt have et ret maritimt klima uden voldsomme temperaturvariationer mellem sommer og vinter eller dag og nat. Men da Bornholm ligger så langt mod øst og tæt på fastlandet, ses alligevel flere kontinentale indslag end i resten af landet. Bornholm oplever et ret sent forår, fordi Østersøen kun opvarmes langsomt efter vinteren, og tilsvarende en lang sensommer, hvor temperaturen holdes oppe af det nu varme havvand.

Det varme vand betyder, at der i det meste af efteråret kan dannes byger over Bornholm. Hver gang kold luft strømmer ned over landet, vil det varme vand i Østersøen kunne danne byger. Disse kan efter meget varme somre udvikle spektakulære skypumper over havet.

Når vinden er i det kolde østlige hjørne om vinteren, kan Bornholm få særdeles meget sne. Den kolde luft danner snebyger over den lune Østersø, og hvis det samtidig blæser, fyger sneen sammen i driver med risiko for, at dele af øen bliver isoleret.

Læs mere om Danmarks natur og landskab

Læs videre om

• Vejr og klima i Danmark
• Naturgeografien i Danmark
• Østersøen
• Nordsøen

Læs også om

• Danmarks landskaber
• Kystlandskaberne i Danmark
• Danmarks vejr og landskab
• Råstofferne i Danmark
• Det åbne land i Danmark
• Skovene i Danmark
• Havene i Danmark

Se alle artikler om klima