Folkets Klimamarch på Christiansborg Slotsplads i København, maj 2019. Cirka 40.000 danskere samlede sig for at markere et ønske om at få opprioriteret klimapolitikken forud for folketingsvalget måneden efter.
.

Det danske landområde er blevet skabt gennem mange tusind år, og der har været meget store skift i klimaet igennem årtusinderne. De helt overordnede klimatiske forandringer har været skiftet mellem istider og mellemistider. Sådanne skift har fundet sted gennem den seneste million år, og de er primært forårsaget af, at Jordens bane omkring Solen forandres, fordi de øvrige planeters tyngdekraft trækker i Jorden.

Under den forrige istid, Saale, var hele det nuværende danske område dækket af kilometertykke isformationer. Perioden sluttede for 130.000 år siden og afløstes af en mellemistid, Eem. Iskerneboringer fra Grønland viser, at Eem Mellemistid var op til 5 grader varmere end i dag, men også at Grønlands iskappe ikke helt smeltede bort. Afsmeltningen af isen betød stigende vandstand, således at det nuværende Vendsyssel lå under vand. Den varmeste periode under Eem Mellemistid var de første 3.000‑5.000 år, hvorefter det gradvis blev koldere indtil den næste og seneste istid, Weichsel, begyndte for ca. 115.000 år siden. Eem Mellemistid varede således kun ca. 15.000 år.

Meget af det danske landskab blev formet under Weichsel. Klimaet var naturligvis koldt, men med mildere perioder, hvor isen smeltede tilbage og efterlod et slettelandskab.

Den sidste og koldeste periode af istiden, Senglacial, begyndte for ca. 25.000 år siden. Isen nåede frem til Hovedstilstandslinjen og smeltede herefter langsomt tilbage.

Efter den milde Bøllingtid for 14.700-14.050 år siden blev det igen koldere i et par hundrede år.

Allerødtid (13.900‑12.600 år før nu) var varmere end Bøllingtid. Den gav mulighed for bosættelser indtil Weichsel-istidens sidste krampetrækning, en kold periode kaldet Yngre Dryas, der varede frem til for ca. 11.700 år siden, hvor istiden sluttede. Nu smeltede gletsjerne tilbage og sendte smeltevand ud i havet, hvor vandstanden begyndte at stige.

Hver gang der kom en mild periode, som Bølling og Allerød, blev der sendt smeltevand ud i havet, som med stor sandsynlighed påvirkede havstrømmene. Ændringer af disse spiller en helt central rolle, for strømmene er vigtige for klimaet, idet de sørger for udveksling af varme fra syd og kulde fra nord. Hvis ikke den udveksling fandt sted, ville temperaturforskellen mellem ækvator og polerne være markant større.

De formodede ændrede havstrømme kan have været årsag til, at en mild periode ikke kunne holde ved, og at kulden vendte tilbage. En anden teori er, at der kom flere arealer med skov, der trak CO2 ud af atmosfæren og derved mindskede drivhuseffekten med en faldende temperatur som resultat.

Klimaet efter istiden

Danmarks årsmiddeltemperatur 1873-2020. Der er en tydelig tendens til stigende temperaturer.
.

Med afslutningen på istiden begyndte den nuværende periode, Holocæn. Det er her, det Danmark, som vi kender i dag, blev skabt. I de første få årtier skete der en kraftig temperaturstigning på 12‑15 grader, hvorefter temperaturen stagnerede. Smeltevandet fik havet til at stige, men samtidig hævede landet sig, fordi den tunge is var væk, så Danmark var fortsat landfast med England. Klimaet var mere kontinentalt, med varme somre og ikke alt for kolde vintre. Det var også en meget tør periode.

Den tid, som kaldes Atlantisk tid, fra 9.000 til 6.000 før nu, var den varmeste periode i Holocæn. Det var et par grader varmere end nutidens klima. En pludselig afkøling i Nordatlanten for ca. 8.200 år siden har givetvis også haft betydning i Danmark. Hændelsen opstod muligvis pga. udstrømning af ferskvand i Atlanterhavet fra Det CanadiskeIsskjold. Det kan have forårsaget en ændring af havstrømmene og en afkøling i Skandinavien. Efter et par hundrede år var varmen dog tilbage, og de sidste isskjolde i Skandinavien smeltede, så havet steg. Landhævningen kunne ikke følge med, store landområder blev oversvømmet, og Nordsøen skilte Danmark fra England. Klimaet blev mere fugtigt og kan sammenlignes med nutidens klima i Mellemeuropa.

Den meget varme periode sluttede omkring 3950 f. Kr., hvor bondestenalderen også begyndte. Klimaet blev generelt noget køligere derefter, men med både varme og kolde perioder. Eksempler på varmere tider er den romerske varmeperiode for omkring 2.000 år siden og varmeperioden ca. 900‑1300. Vintrene var meget hårde i Nordeuropa under den såkaldte lille istid, som begyndte ved middelaldervarmeperiodens afslutning i begyndelsen af 1300-tallet, sluttede midt i 1800-tallet og kulminerede sidst i 1600-tallet.

Siden da er temperaturen steget – ikke kontinuerligt, men i nogle perioder mere og i andre mindre. I takt med at den globale temperatur stiger, har vi også set stigende temperaturer i Danmark og en øget mængde nedbør. Vi har fået en del nye varmerekorder i årene 2010‑20, mens de seneste kulderekorder ligger tilbage i vinteren 1981‑82.

De store klimahændelser

Når klimaet viser sig fra sin ekstreme side, kan det føre til klimakatastrofer. I Danmark er det især stormfloder, der har haft konsekvenser. Der er enkelte hændelser, som har sat sig spor, både med hensyn til selve hændelsen og ved efterfølgende tiltag, der skulle forhindre gentagelser.

1362 og 1634: Manddrukningerne

Stormflodssøjlen på Ballum Enge. Øverst er pælen udsmykket med en figur, der skal vise oversvømmelsen af det nærliggende Markmandshus. Den øverste af de fem ringe viser vandstanden under stormfloden i 1634. De øvrige ringe viser nedefra vandstanden ved Ballum Sluse i årene 1923, 1976, 1981 og 1999. I de år var selve området ved søjlen dog ikke oversvømmet pga. digerne. Søjlen er gennemskåret af en »klu’ssta’g«, eller springstav, man anvendte, når man skulle over marskens grøfter. Den nuværende søjle er opsat i 1997.
.

Den tidligste registrerede stormflod af betydning fandt sted d. 16. januar 1362. Den ramte Vadehavet, hvor det gik hårdest ud over De Frisiske Øer i den sydlige del af Nordsøen. Hændelsen er blevet kaldt den første store manddrukning. Flere tusinde mennesker omkom, og sammen med dem enkelte bysamfund, bl.a. byen Rungholdt vest for Husum. Digerne havde indtil da mest været et værn mod indtrængende saltvand, men blev nu udbygget som værn mod stormflod.

Den anden manddrukning skete i 1634. Det var en af de værste storme i dansk vejrhistorie, og den medførte en stor forandring af geografien i Vadehavet og langs den jyske vestkyst. Flere øer forsvandt, og andre kom til. Halvøen Skallingen vest for Esbjerg forandrede form. Strømforholdene og dermed aflejringerne ændrede sig også.

Vadehavets placering betyder, at storme med vestenvind presser vandet ind i Vadehavet, hvorfra det ikke kan komme væk. Vandet stiger derfor op ad digerne. Hvis digerne ikke er bygget til at modstå denne kraft, vil digerne gennembrydes, hvilket skete natten mellem d. 11. og d. 12. oktober i 1634. Vandet brød igennem digerne ved Ribe, og vandet strømmede ind over land til Ribe. Vandstanden steg så meget, at det løb ind i domkirken, hvor der er et mærke, der indikerer, hvor højt vandet stod. Afmærkningen viser ca. 6,30 m over normal vandstand – hvilket sandsynligvis var højere end under orkanen d. 3. december 1999, hvor den højeste vandstand forekom ved ebbetid, og hvor måleren brød sammen, da vandet nåede 5,12 m.

1872: Kystsikring efter en tusindårshændelse

En ganske usædvanlig storm fandt sted over tre dage, 12.-14. november 1872. Der var flere dybe lavtryk, der lå over Mellemeuropa, og nord herfor blæste en stærk østenvind, som sendte vand fra Den Botniske Bugt og Østersøen vestpå, hvor havniveauet derfor steg. Det berørte område strakte sig fra Falster og Lolland til Sønderjyllands østkyst.

Vindstyrken nåede i løbet af de tre døgn både storm- og orkanstyrke, så katastrofen var ikke til at undgå, og havniveauet nåede op på mere end 3 m over normal vandstand. Digerne, som ikke var dimensionerede til at modstå så voldsomme kræfter, brød sammen, og det bagvedliggende land blev oversvømmet. De sydlige dele af både Falster og Lolland stod nærmest under vand, og det samme gjorde dele af Sønderjylland og Slesvig. Op mod 50 skibe forliste i stormen, og oversvømmelserne kostede ca. 250 mennesker livet.

Efter katastrofen besluttede man at forsøge at forhindre, at en lignende situation skulle opstå igen. I maj 1873 blev der fremsat lovforslag om et omfattende kystsikringsarbejde, som medførte byggeri af diger på Lollands sydkyst og op langs Falsters og Sjællands østkyst. Digebyggeriet blev afsluttet i 1878.

En lignende vejrsituation er ikke opstået siden 1872, og den opfattes som en hændelse, der kun vil optræde én gang i løbet af 1.000 år. Digerne er dog blevet testet flere gange, når vand fra Den Botniske Bugt presses sydover og gennem Østersøen.

1967 og 1981: De store skovfald

Luftfoto af ødelagte træer i Rold Skov efter stormen i 1981.
.
De største skovfald i Danmarks nyere historie. De to hændelser i 2013 fandt sted med kort tids mellemrum og regnes for et enkelt skovfald. Stormen d. 17. oktober 1967 skiller sig ud ved, at 60 % af skovfaldet var løvtræ, især bøg, da træerne stadig havde blade.
.

Den 17.-18. oktober 1967 ramte en orkan Danmark. Det er meget sjældent, at vi får storm i oktober, så denne var bemærkelsesværdig pga. styrken. Selve lavtrykket fulgte en bane fra Thorsminde til Anholt. Som det ofte er tilfældet, forekom de kraftigste vinde sydvest for lavtrykket, hvor lufttrykket begyndte at stige; de største skader forekom syd for denne linje, hvor vinden drejede mod vest og nordvest.

Stormen huskes ikke mindst for det store skovfald. I oktober var der endnu blade på træerne, så vinden kunne få godt fat. Samtidig havde det været en regnfuld måned, og denne oktober er fortsat indehaver af nedbørsrekorden på 177 mm. Det våde vejr havde gjort jordbunden blød, hvorfor mange træer væltede. I Almindingen på Bornholm væltede en del bøgetræer, som man valgte at lade ligge i landskabet.

Den 24. november 1981 blev Danmark ramt af en langvarig storm, der også i perioder havde vind af orkanstyrke. Stormlavtrykket lå denne gang langt mod nord, da kursen var fra Skotland til Sydnorge. Derfor blev hele Danmark denne gang ramt af de voldsomme vinde, og stormfloden hærgede både langs Vestkysten og i Limfjorden. Vindene medførte store skader på bygninger og endnu en gang et stort skovfald, især i Rold Skov. Det tog tre år at rydde op, og der var store tab inden for skovdriften.

De mange væltede træer landet over gav strøm- og telefonafbrydelser i tusinder af boliger.

Stormfloden gav ny rekord for vandstand i Esbjerg Havn på 4,2 m. Den tidligere rekord på 4,0 m stammede fra en storm i 1928, der også faldt d. 24. november.

På Mandø brød digerne sammen, det meste af øen blev oversvømmet, og mange dyr druknede. Vandstanden ved Ribe nåede op på 5 m, da stormfloden kulminerede ved 14-tiden.

1999: Orkanen

Den 3. december 1999 blev Danmark ramt af en storm af en voldsomhed, man yderst sjældent har set her i landet. Stormen dækkede store dele af landet, men det var den sydligste del, hvor vindhastigheden nåede orkanstyrke, det gik hårdest ud over.

Stormlavtrykket dannedes langt vest for Skotland og bevægede sig østpå. Under passagen af Nordsøen opstod nogle meget store trykfald, så lavtrykket blev intensiveret. Beregningerne viste allerede d. 2. december, at det ville blive et voldsomt lavtryk, og der blev udsendt orkanvarsel. For første gang havde tv-meteorologen samme aften lejlighed til at skrive »orkan« på vejrkortene.

Den 3. december forløb overvejende som forventet. Lavtrykket forårsagede først storm fra syd foran den varmfront, der skulle passere tidligt på dagen. Da lavtrykket kl. 18 passerede Vestkysten nær Thyborøn, drejede vinden efterhånden til sydvest og vest og tiltog til stærk storm og orkan over den sydlige del af landet. På Rømø blev der målt en middelvind på 38,1 m/s, som dermed blev den nye vindrekord.

Den kølige luft, der nu blæste ind over landet, bragte mange byger med sig, hvoraf en del var med hagl. I forbindelse med bygerne kom også særdeles kraftige vindstød, som på Rømø gav en ny rekord på 51,4 m/s. Vindmåleren gik dog i stykker, så der har sandsynligvis været endnu kraftigere vindstød.

Vinden pressede vandet ind mod Vestkysten, og vandstanden nåede helt op til digekronen ved Ribe; vandet løb dog ikke over, og diget holdt stand. Til alt held kulminerede stormen på et tidspunkt, hvor det var astronomisk lavvande. Var det sket seks timer tidligere eller senere, ville vandet have stået omkring en meter højere, og så havde katastrofen været endnu større. Enkelte diger brød dog sammen, bl.a. Juvrediget på Rømø.

Lavtrykket bevægede sig mod Göteborg, og i nattens løb passerede stormen hele landet med mange væltede træer og trafikale problemer til følge. Stormen blev den hidtil dyreste vejrhændelse i Danmark med omkostninger på omkring 13 mia. kr.

Der opstod efterfølgende en kritik af beredskabet, hvilket medførte en gennemgang af procedurerne ved sådanne hændelser. De justerede procedurer blev afprøvet med succes 14 dage senere, da en mindre storm passerede landet.

De nye vindrekorder fik lov til at stå indtil orkanen Allan d. 28. oktober 2013, hvor Kegnæs målte en middelvind på 39,5 m/s, og Røsnæs fik et vindstød på 53,5 m/s.

2011: Danmarks dyreste skybrud

Et skybrud over hovedstadsområdet d. 2. juli 2011 var det kraftigste i 30 år. De store vandmængder forårsagede omfattende vandskader, oversvømmelser og trafikale problemer, som her på motorvejen på Amager.
.

Noget af det, vi oplever her i landet i forbindelse med klimaforandringerne, er flere kraftigere skybrud. Midt på eftermiddagen d. 2. juli 2011 voksede der tordenbyger op over Skåne, som bevægede sig vestover. De passerede Malmø med ganske kraftig torden og regn. Da bygerne passerede Øresund, ramte de København og den varmepude, som storbyen genererer. Bygerne blev løftet en smule, hvilket intensiverede skydannelsen, og i løbet af ganske kort tid udviklede tordenbygerne sig over København. Regnen væltede ned, og lynene flængede himlen i næsten to timer. Der faldt mellem 100 og 150 mm regn på kort tid, og kloaksystemet kunne slet ikke følge med. Uheldigvis var Københavns centrum det værst ramte område, og der var særdeles udbredte oversvømmelser. Det blev historiens dyreste skybrud, med forsikringsudbetalinger på omkring 8 mia. kr.

2013: Decemberstormen Bodil

Denne storm vil især blive husket for de store skader og oversvømmelser, den medførte. Den 4. december 2013 udviklede et lavtryk sig vest for Skotland, som blev dybere og stærkere, mens det passerede lige nord om Danmark d. 5. december. Ved middagstid var der storm fra sydvest ved vestkysten af Jylland. Stormen bredte sig om eftermiddagen og aftenen til resten af landet, mens vinden drejede mod nordvest.

Stormen skubbede vand fra Nordsøen ind gennem Skagerrak til Kattegat. Da vinden gik i nordvest og fortsatte i mange timer fra den retning, blev vandet presset ned mod de nordvendte fjorde på Fyn og Sjælland. Det gav rekordhøj vandstand mange steder. Især Roskilde Fjord blev ramt med store oversvømmelser i Jyllinge Nordmark og ved Vikingeskibsmuseet sydligst i fjorden. Vandet kunne ikke sive væk igen, før vandstanden i Kattegat var faldet. Forholdene blev først normale i løbet af weekenden d. 7.‑8. december.

Stormen Bodil i december 2013 forårsagede store oversvømmelser ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
.

Videre læsning

Læs mere om Danmarks natur og landskab

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om klima