Dannelsen af Skagen Odde. Da Littorinahavet nåede sin maksimale udbredelse for 7.000 år siden, lå kysten mellem Hirtshals og Frederikshavn. På det tidspunkt var Skagen Odde endnu ikke dannet. Efterhånden som landet hævede sig, og strømmen langs vestkysten transporterede sand mod nord, begyndte dannelsen af Skagen Odde.
.

Skagen Odde udgør Danmarks nordligste spids og strækker sig ud i havet mellem Skagerrak og Kattegat. Dannelsen af den karakteristiske odde er foregået ved en kombination af både aflejring, landhævning og havstigning. For 7.200 år siden var området nord for den linje, som kan trækkes mellem Frederikshavn og Hirtshals, dækket af Littorinahavet (Stenalderhavet). På dette tidspunkt begyndte der dog at dannes en barriereø og lagune langs kystklinten ved Yderhede. Samtidig blev en række småøer, som var dannet af istidsaflejringer, udgangspunkt for dannelsen af endnu en barriereø længere mod vest ved Uggerby og Tversted. Derudover skabte erosionen af den nu forsvundne Råbjerg Ø oddesystemet Troldkær. Ved dannelsen af disse barriereøer opstod der laguner mellem Uggerby og Tversted. Lagunerne blev gradvis fyldt med sand og mudder, så der for 5.500 år siden blev dannet en sammenhængende kystslette.

Herefter begyndte Skagen Odde at dannes mod nordøst. Odden voksede, ved at sand, grus og sten blev transporteret langs kysten fra området syd for Hirtshals og aflejredes ved spidsen.

Fra en moræneø ved Jennet Klit i øst voksede odder og strandvolde mod syd og skabte for 4.500 år siden endnu en lagune. Aflejring af materiale fra havet og den stadige landhævning betød, at strandvoldene fortsatte deres vækst mod øst. Derved blev Jerup strandplan dannet, mens lagunen svandt ind og siden blev til Gårdbo Sø. I samme periode fortsatte Skagen Odde med at vokse mod nordøst, og siden da er odden vokset ca. 20 km mod nord.

Nogle steder er Skagen Odde dækket af klitter, som primært er dannet af flyvesand. Den største af disse klitter er Råbjerg Mile. Ved spidsen af Skagen Odde optræder desuden et karakteristisk rimme-doppe-landskab med strandvolde og mellemliggende lavninger. Strandvoldene løber parallelt med oddens nordkyst og viser, hvordan den stadige tilførsel af sand og grus fra havet får Skagen Odde til at vokse.

Marinarkæologi omkring Skagen Odde

Strandinger og forlis markeret med blå punkter. De røde punkter markerer Ellingåskibets fundsted, Voersåroret samt vragene af Spes, Øland, Cronborg og Perlen.
.

Skagen Oddes kyst og kysten syd herfor i den nuværende Frederikshavn Kommune, har været besejlet siden oldtiden. Farvandene omkring Skagen Odde er dog ikke altid lette at besejle, og oddens fremskudte position har medført, at et stort antal skibe er forlist på denne kyst. Præcist hvor mange er vanskeligt at opgøre, men der er formentlig sket mellem 2.200 og 2.400 strandinger, hvoraf en stor del førte til egentligt forlis. Alene omkring Skagen er der registreret ca. 1.400 strandinger.

Den meget store transport af sand, grus og sten op langs kysten får Grenen til at vandre mod nordøst, hvilket giver helt særlige forhold for marinarkæologien. Skibe er oprindelig strandet på Grenens nordlige side og sunket ned i sandet. Her har de ligget begravede, indtil Grenens vandring bevirkede, at de siden er dukket op på dennes sydlige side. Det kan man eksempelvis opleve ved parkeringspladsen på Grenen, hvor der ligger et næsten intakt skibsskrog, som ikke er ødelagt af pæleorm, strøm og materialetransport. Ud fra en datering af Grenens vandringsmønster må det ukendte skibsvrag være strandet enten i slutningen af 1700-tallet eller ved 1800-tallets begyndelse. At forliste skibe så forholdsvis hurtigt kan synke ned i sandet og siden forsvinde under Grenen, gør det umuligt at vurdere, hvor mange skibsvrag der reelt ligger langs Frederikshavn Kommunes kyst.

Videre læsning

Læs mere om Kyster i Frederikshavn Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster