Ligestilling var én af de ti værdier, der blev valgt, da mere end 300.000 danskere i 2016 stemte om de vigtigste danske værdier. Øverst kom velfærdssamfundet, efterfulgt af frihed, tillid, lighed for loven og så ligestilling. Hygge kom også med på listen (se tabel); det er et ord og et begreb, der siden har fået international udbredelse og endda er kommet med i Oxford English Dictionary.
Afstemningen om de danske værdier kan diskuteres, men der er ingen tvivl om, at danskerne værdsætter klassiske værdier som frihed, lighed og solidaritet. Man kan også diskutere, om det er særligt danske værdier; de blev lanceret i 1789 under Den Franske Revolution som frihed, lighed og broderskab, men det er principper og værdier, som Danmark har taget til sig og bygger på. De dannede baggrund for Junigrundloven fra 1849, og det er værdier, som danskere kæmper for, både i Danmark og i verden.
Danmark var under forhandlingerne om Verdenserklæringen om Menneskerettighederne i 1948 meget progressivt i netop spørgsmålet om ligestilling mellem kønnene. Danmark var med til at stifte Europarådet og var blandt de ti første lande, der tiltrådte Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950.
Danmark har dog ikke altid bakket helt op om de grundlæggende menneskerettigheder. Det gjaldt fx spørgsmålet om retten til at skifte religion, hvor Danmark tilbage i 1948 støttede et forslag fra Saudi-Arabien om at fjerne denne rettighed fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Det blev faktisk Pakistan, der sikrede, at religionsfriheden alligevel kom med. Under forhandlingerne om en menneskerettighedskonvention i FN-regi i 1949 søgte Danmark at sikre muligheden for at tvangssterilisere dem, man dengang betegnede som »åndssvage«, hvilket på det tidspunkt var en etableret praksis i såvel Danmark som i de øvrige nordiske lande. Konventionen blev først vedtaget i 1966 – og Danmark havde på det tidspunkt opgivet forbeholdet.
Også demokratiet er noget, danskerne er stolte af og bakker op om. Mens demokratiet i store dele af verden er i krise og har faldende opbakning, går Danmark sammen med lande som Schweiz, Norge, Holland og Luxembourg i den modsatte retning. I Danmark er det kun omkring 10 %, der er utilfredse med demokratiet, mens det i resten af verden er hele 58 % i gennemsnit, som er utilfredse med det demokrati, de er en del af. Det går ikke mindst den forkerte vej i to af de lande, Danmark ofte sammenligner sig med. I Storbritannien og i USA er andelen, der er utilfredse med demokratiet, steget fra omkring en fjerdedel til over halvdelen i løbet af de sidste 15 år. Folkestyret i Danmark har det faktisk relativt godt, og vi har generelt stor tillid til politiet, uddannelsessystemet, sundhedsvæsenet og retsvæsenet.
Foreningslivet i Danmark har det også godt. Danskerne er i gennemsnit medlem af to-tre forskellige folkelige foreninger, og fire ud af ti danskere er involverede i frivilligt arbejde. Det er på niveau med de andre nordiske lande, men betydelig højere end i resten af Europa. Kun 10‑20 % er slet ikke engagerede i foreningslivet, et tal, der er betydelig lavere end i de fleste andre lande. En stor del af engagementet er i idrætsforeninger, mange er frivillige i forbindelse med skoler, sygdom eller handicap, og især unge engagerer sig mere og mere i politik og interessevaretagelse.
Danskerne er godt organiserede, hvilket bl.a. stammer tilbage fra de mange højskoler, andelsbevægelser og fra arbejderbevægelsen. Disse bevægelser er noget, mange danskere kender til og er stolte af.
