David Hansens Gård, Helsingør

Samtidig med indførelsen af Øresundstolden i 1425 opførte Erik af Pommern borgen Krogen på den yderste del af næsset for bedre at kunne håndhæve sin kongelige myndighed og sikre gode betingelser for opkrævningen af tolden. I 1577 lod Kong Frederik d. 2 Krogen nedrive og opførte i stedet det nuværende Kronborg. Erik af Pommern udlagde også byplanen, hvis hovedstruktur er bevaret til i dag, og som er kendetegnet ved en regulær inddeling i nogenlunde regelmæssige firkantede karreer. Karreerne har været lette at opdele i gode byggegrunde; med smalle grunde, der kunne anvendes til gavlhuse med side- og baghuse, samt brede grunde til huse med langsiden mod gaden. Stengade var byens brolagte hovedgade, på hvis sydside smalle stræder strakte sig cirka 50 meter ned mod stranden. På de snævre, langstrakte grunde mellem stræderne opførtes eksklusive forhuse uden port mod Stengade og langstrakte sidehusbebyggelser ned til fortovet på strandbredden, der lå omtrent, hvor det nuværende Strandgade ligger. Som et af de ældste bevarede af renæssancens stenhuse er Stengade 76 ifølge murankrene opført 1579.

Gavlhuset er bygget på kældrene fra et gotisk gavlhus opført ca. 1500, resterne af disse findes i den sydlige smalle del. I forhusets hvælvede kælder findes en romansk granitkapitæl. Bygherren, David Hansen, boede ikke selv i huset, men lejede det en tid ud til Christian den Fjerdes økonomiske rådgiver Johan Charisius. I 1704 var det vintapper Ejlert Tschierning, der tillige skænkede The og Kaffe, der boede i huset. Da Kjøbenhavns Telefonvæsen overtog ejendommen i 1883, blev en platform indrettet oven på tagets rygning til at bære luftledningerne. Bygningen restaureredes i 1911-13.

Forhuset er grundmuret gavlhus på seks fag, tre etager højt afsluttet med en trappegavl, hvor den midterste tak er udformet som en lav trekantfronton. Der er en kælder under forhuset med adgang fra gaden. Bag den stående gavl er der et stort teglhængt heltag med en træbalkon opbygget over rygningen samt en berappet skorsten uden sokkel og krave i den nordre tagflade. Husets murede facade er i forbandt med naboen, Stengade 72-74. Huset anvendes til beboelse og erhverv. Facaden er opmuret af røde munkesten i blandet forbandt og for gavltrekantens vedkommende med sten i nyt normalformat. Der er anvendt sandsten dels til bæltemuring, dels i de store kurvehankbuede stik over kældervinduerne og de rundbuede stik omkring hovedindgangsdøren. Der er ligeledes anvendt sandsten i to profilerede gesimsbånd: den ene under førstesalens vinduer og det andet ved overgangen til trappegavlen, dels som afdækningssten på takkerne og den lave frontispice øverst. Endelig er der over de to etagers vinduer kunstfærdigt huggede trekantfrontoner med små skulpturhoveder, ligesom lod- og tværpost samt sidekarme i disse vinduer er udført i sandsten. En lille stentrappe fører op til den grønmalede hoveddør, som er nyere, men udført i historisk stil. Det samme gælder revlelågerne for kælderhalsen. Murankrene på facaden er udformet som årstallet, 1579. Der er opsat et messingskilt ved døren, som fortæller at huset er opført af tolder David Hansen i 1579. Sidehuset er sammenbygget med forhuset og er tre etager over en kælder, er opført i grundmur, pudset og kalket med jernvitriol. Der, hvor pudsen skaller af, ses røde munkesten i såkaldt munkeforbandt med to løbere og en binder. Huset er prunkløst, men har dog et udstikkende savskifte og en gesims med et par led under taget. Taget er et asymmetrisk heltag med røde vingetegl og uden tagudhæng. Vinduerne er vekslende med seks, fire eller to rammer, men alle har seks ruder i rammerne. Vinduerne er nyere og de er hvidmalede. På gavlen ind mod haven er murankrene formet som en fork, mens de på langsiden er lige. På bagsiden af forhuset i hjørnet mod sidehuset ligger et muret trappehus, som er overfladebehandlet ligesom sidehuset og med samme vinduestyper.

I det indre har kælderen, som stammer fra et ældre hus, murede, flade hvælv. Ved overgangen til sidehuset er bagvæggen understøttet på midten af en stor stensøjle med en granitkapitæl, som bærer to langsgående, flade buer. I sidehuset er der kraftige fladstafkantede loftsbjælker, som understøttes af en langsgående drager. Over bjælkerne ses meget gamle og brede gulvbrædder. I de murede vægge er der et væld af dybe gemmenicher med fladbuede stik. Gulvet er overalt lagt med nye, røde klinker. En stentrappe fører fra sidehuset op til gården, mens trappen fra Stengade er udført i egetræ. Trapperummet er pudset og trappen er en toløbstrappe med udskårne, flade balustre og håndliste af mørkt træ og blåt linoleum på trinene og reposer. Trappen må være fra restaureringen omkring 1911-13, hvor også alle yderdørene med kraftige karme må være kommet til. Vinduesrammerne mod gaden kan også være fra denne restaurering, mens vinduerne mod gården er ganske nye og med koblede rammer. Lejlighederne har langs vinduesvæggene lave paneler fra lidt forskellige perioder; en datering kan ligge fra 1740 op til 1840. Dørene er også forskellige traditionelle fyldingsdørtyper med nye indfatninger, gulvene er nye bræddegulve, lofterne glatte. I stueetagen er en enkelt, festlig barokdør med tre fyldinger, men den er måske kommet til fra et andet hus. I stuelejligheden er et åbent ildsted med kappe bevaret. Tagværket over forhuset er fornyet, men sidehuset har bevaret dele af en langstolskonstruktion, men er meget reduceret, blandt andet er der lagt I-jern op i konstruktionen måske i forbindelse med opstillingen af en platform til luftledninger i rygningen. I dag fungerer denne platform som en udsigtsbalkon, der hører til den øverste lejlighed.

Huset ligger med sin brede gavlfacade ud mod Stengade i den ældste del af byen. Sammen med naboen, den samtidige, Leyllernes Gård i Stengade 72-74, illustrerer de, hvorledes de fineste huse i det ældste Helsingør har set ud. Som sådan er deres plads i gadeforløbet af stor miljømæssig værdi.

Den kulturhistoriske værdi ligger i facadens sammensatte udtryk: gavlspidsen, der er bygget af mindre sten end murens nedre del, er en trappegavl efter middelalderlig skik, men resten af facaden er anderledes og rigere dekoreret end den middelalderlige. Vinduerne er udsmykket med sandstensposte med trekantfrontoner over, hvori er anbragt små buster efter nederlandske renæssanceforbilleder. Med sit spil mellem røde mursten og sandstensdekorationer afspejler huset Frederik IIs Kronborg i dets første skikkelse. David Hansen, som opførte huset, var sønnesøn af den fra Skotland indvandrede, David Thomesen. David Hansen var toldskriver i 1560, rådmand samt hospitalsforvalter og nåede også at blive tolder, så han var en velhavende mand, hvilket hans imponerende epitaf i Sankt Olai kirke bekræfter. Stengade 76 er et for sin tid yderst moderne hus og er det grundmurede borgerhus i renæssancestil, som er ældst i landet. Det er også af kulturhistorisk værdi, at den meget dybtliggende kælder er ældre end det gavlhus, som David Hansen opfører i 1579 og som, ifølge H.H. Engqvists teori, måske stammer helt fra 1400-årene. Dermed bliver huset et af de ældste vidnesbyrd om bebyggelsen i Stengade. Endelig har det kulturhistorisk værdi, at bygningen fra 1883 har huset Helsingør Telefoncentral, hvilket resterne af den store opbygning på rygningen af taget bevidner. Den var nødvendig for at bære de mange luftledninger til centralen og medførte en stålforstærkning af tagkonstruktionen.

De arkitektoniske værdier ligger i facadens spil mellem de hvide kridstensbånd og lyse sandstensdekorationer, sat op mod de mørkerøde mursten. Huset har en ikonisk udformning med sin brede trappegavl og tætte vinduesrække med sandstensposte, som lader vinduerne blive til mørke felter, kantet af den lyse sandsten. Huset får tillige en markant horisontal betoning af de lange vinduesbånd, som er prydet med trekantfrontoner. Det er en fornem gavlfront, der ikke blot er et af de smukkeste, men samtidig et af de tidligste eksempler på borgerlig renæssancearkitektur her i landet.Med sine rødstensmure og sandstensdekorationer afspejler huset Frederik den Andens Kronborg i dets første skikkelse. Blandt de mange små og fint forarbejdede detaljer på gavlfacaden skal de sandstenshuggede idealhoveder med antikke klæder eller ornamenterede rustninger fremhæves. Blandt andet forekommer der to portrætagtige hoveder i dragter fra Frederik den Andens tid; en mand med tætklippet hår og kort fuldskæg, med snæver, høj pibekrave, som slutter til lige under hagen og en kvinde i en lignende dragt, blot med små puffer på skuldrene.I det indre ligger den arkitektoniske værdi i kælderens murede hvælvinger, fyldt med gemmenicher og særligt i den romanske stensøjle med den store granitkapitæl. Der er også arkitektonisk værdi i husets enkle planløsning, som formodentlig går tilbage til den tidligste tid, med en gennemgående forstuegang mellem gade og gård, hvorfra der er adgang til en stue mod gaden, mens køkkenet ligger i sidehuset, samt i de bevarede rester af langstolstagværket fra i 1579.

Læs videre om

• Det Svenske Konsulat, Helsingør
• Hellebækgård
• L.F. Tegners Gård, Helsingør

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen