Den Borchske Gård, Kolding

Gavlhuset blev opført i 1595, få år efter den store brand i 1583. Bygherren var apoteker Hermann Reiminch. I 1829 overtog I. S. Borch ejendommen. I det indre har bygningen løbende gennemgået ombygninger og istandsættelser.

Den Borchske Gård er et gavlhus i bindingsværk fra 1595, der ligger på Akseltorv midt i Kolding, over for Rådhuset. Bygningen er til begge sider mod gaden bygget sammen med naboejendommene, mens gårdsidens gavl ligger ud til en større parkeringsplads. Gavlhuset er mod gaden to stokværk højt og otte fag bredt, hvoraf de to yderste fag tidligere rummede en port. Taget er lagt med røde vingetegl og i tagryggen sidder en vindfløj fra 1582, som stammer fra byens ældste rådhus. Der er ingen skorstenspiber i rygningen. Gavlen, der vender ud til Akseltorv, er blandt de bedst bevarede og mest imponerende renæssancegavle, der findes i Danmark. Gavlen har mønstermurede, rødkalkede tavl samt et meget kraftigt og rigt detaljeret, grønmalet bindingsværk, herunder tre udkragede stokværk med svungne knægte, skråbånd og dækplader med udskårne akantusblade, rosetter og liljer samt fyldholter med engle. Vinduerne, der er malet i en rødbrun nuance, er dels traditionelle korspostvinduer i ældre karme, dels ældre, torammede vinduer med seks ruder i hver ramme. Hoveddøren, der sidder i et af den tidligere vognports fag, er en ældre, tofløjet fyldingsdøre med kronglas i det trerudede overvindue. Over hoveddøren findes et detaljerigt dørstykke med inskriptionen: "WERP DIN ANLIGGENT VP DEN HEREN DE WERT DI VORSORGE. PSAL: 55.", initialerne "HR" og "MR" samt årstallet "1595".

Langsiderne og gårdsidens gavl er opført med højstolper og er hvidkalket over stok og sten. Langsiden, der vender ud mod den tidligere vognport, er udkraget og har affasede knægte samt dækplader over stolpeenderne. Vinduerne er her traditionelle kitfalsede vinduer af varierende format i en grå nuance. Gårdsidens gavltrekant er i lodretstillede brædder én på to. I det indre er bygningen i stueplan kendetegnet ved en nyere planløsning, sandsynligvis fra begyndelsen af 1900-tallet, med større åbninger, traditionelle bræddegulve, fyldingsdøre og gerichter. Hovedskillevæggen og flere tværskillevægge er bevaret. Førstesalen har en ældre planløsning med flere klassicistiske detaljer, herunder døre med indstukne hængsler, brystningspaneler og loftsstukkatur. I det indre er der af synlige, ældre bygningsdele bevaret flere stolper og kopbånd. Både fortrappen og bagtrappen er traditionelle ligeløbstrapper. På tagetagen er der spor efter pigeværelser. Tagværket er delvist fornyet og der er undertag af banevarer. Fra gårdsidens gavl er der adgang til kælderen, der oprindeligt fungerede som hestestald. I kælderen er bevaret et gulv af pigsten, vægge og en midterskillevæg af munkesten og kampesten, en stor del af den oprindelige egetræskonstruktion samt loftsplanker.

Den miljømæssige værdi knytter sig til den centrale beliggenhed midt i Kolding by, hvor gavlhuset er med til at opretholde den historiske bystruktur. Sammen med de to andre bevarede renæssancegårde i Kolding centrum, Helligkorsgade 18 og 20, udgør Den Borchske Gård tillige et vigtigt vidnesbyrd om, hvordan Koldings bymiljø så ud i begyndelsen af 1600-tallet, da byen blomstrede som følge af gode konjunkturer og en omfattende handelsvirksomhed.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til bygningen som et enestående eksempel på de ganske få bevarede bindingsværksbygninger, der findes i Danmark fra renæssancen, samt til bygningen som et af meget få bevarede gavlhuse opført i Kolding efter branden i 1583. Gavlhuset var en bygningstype, der gav flere grundejere direkte adgang til gaden, og som i løbet af middelalderen bredte sig fra de nordtyske til de danske handelsbyer. Den Borchske Gård er derfor et særdeles vigtigt vidnesbyrd til forståelse af den arkitektoniske og kulturelle blomstringstid Kolding oplevede i første halvdel af 1600-tallet.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig derfor også til den tidstypiske forskel på den repræsentative gadegavl og de mere enkle langsider og gavl mod gården. Hertil kommer den enestående facade med alle bygnings- og bindingsværksdetaljerne, herunder udkragningerne, de kraftige skråbånd, knægte og dækplader udsmykket med akantusløv, rosetter og liljer, de mønstermurede tavl og engleudsmykkede fyldholter samt den detaljerige døroverligger med inskription. Det knytter sig ligeledes kulturhistorisk værdi til de ældre vinduer og den ældre hoveddør med kronglas i overvinduerne, til langsidernes og gårdgavlens mere enkle bindingsværk med højstolper samt til tegltaget med den tidstypiske, meget høje rejsning. I bygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den oprindelige konstruktion, herunder stolper og affasede kopbånd, den traditionelle planløsning med hovedskillevæg og tværskillevægge samt ligeløbstrapperne. Der er i stueplan bevaret flere ældre bræddegulve, døre med indstukne hængsler og gerichter samt på førstesalen et klassicistisk interiør med brystningspaneler, pilastre og stukkatur, der vidner om den udviklingshistorie, som bygningen har gennemlevet. Kælderen, der tidligere fungerede som stald, har stor kulturhistorisk værdi, idet der er bevaret pigstensgulv, oprindelige vægge af munkesten og kampesten samt en stor del af den oprindelige, bærende egetræskonstruktion, herunder loftsplanker.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig til gavlhusets markante volumen, der sammen med det kraftige bindingsværks klare konstruktive princip og den mættede farvesætning samt den karakteristiske, meget høje tagrejsning giver bygningen et særdeles solidt og meget karakterfuldt udtryk. Særlig arkitektonisk værdi har gavlen mod Akseltorv, der med sine mønstermurede tavl, svungne knægte, udkragninger og detaljerede træskærerarbejder, har en sjældent set og meget helstøbt fremtræden. Facaden udviser ydermere en gedigen balance mellem de taktfast placerede vinduer, de horisontale linjer i remme og løsholter, og så de vertikale linjer i stolper, skråbånd og sternbrædder. Den arkitektoniske værdi knytter sig ligeledes til langsidernes og gårdgavlens mere enkle bindingsværk og stilfærdige farvesætning, der står i stor kontrast til gadesidens detaljemæssige kompleksitet og kraftige farver.

Læs videre om

• Lindegade 18, Christiansfeld, Vamdrup
• Lindegade 22, Christiansfeld
• Vonsild Præstegård, Kolding

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen