Den Gamle By

©
Når vejret tillader det, kan man se hestevogne køre over brostenene i bydelen med huse fra 1550 til 1900. Det oplevelsesbaserede museum med levendegjorte miljøer med butikker, værksteder og stræder har været den bærende idé i Den Gamle By siden 1914.
.
Licens: Begrænset anvendelse
I gågaden i 1974-kvarteret kan man opleve lejligheder beboet af et lærerpar, en enlig ugift mor, et kollektiv og en tyrkisk indvandrerfamilie og se butikker, værksteder og værtshuset Bent J.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Den Gamle By blev oprettet i 1914 som et frilandsmuseum for de danske byers historie. Ambitionen var, at den besøgende skulle føle sig som ét med historien. Museet er i dag som en tidsrejse, hvor man kan gå i dialog med aktører fra forskellige historiske epoker: fra den førindustrielle købstad i 1700‑1800-tallet over de moderne tider i 1920’erne til 1970’ernes velfærdssamfund. Fra 2021 vil der tillige være et afsnit med fokus på året 2014.

Siden 1930’erne har stadig flere klassiske museumssamlinger fundet deres plads i Den Gamle By. Store landsdækkende samlinger og udstillinger af ure, sølvtøj, fajance og porcelæn, smykker, legetøj og plakater samt dragter og tekstiler indgår i dag i museet.

Siden 2011 har Den Gamle By også været lokalt bymuseum for Aarhus, og den interaktive tidsrejse Aarhus Fortæller viser med Aarhus som eksempel historien om en typisk dansk bys udvikling fra vikingetiden til i dag. Den Gamle By har tillige ansvaret for nyere tids kulturhistorie i Aarhus og Favrskov Kommuner. Sammen med Aarhus Universitet har Den Gamle By siden 2001 drevet forskningscenteret Dansk Center for Byhistorie. Museet driver også Besættelsesmuseet, der er indrettet i Aarhus gamle rådhus, der fra efteråret 1944 og frem til Befrielsen var hovedkvarter for det tyske sikkerhedspoliti, Gestapo.

Begyndelsen

Det første tilløb til Den Gamle By opstod i forbindelse med Landsudstillingen i Aarhus i 1909. Manden bag var den historieinteresserede lærer Peter Holm, som havde ansvaret for Landsudstillingens historiske indslag, hvor en aarhusiansk købmandsgård dannede ramme om en historisk kavalkade af perioderum. Her vistes, hvordan byens borgere havde boet og levet siden renæssancen. Hermed slog Holm to fluer med ét smæk. Han reddede en enestående renæssancegård fra Lille Torv i det centrale Aarhus og skabte en spektakulær ramme for den historiske udstilling.

Den Gamle Borgmestergaard, som udstillingen kaldtes, blev både en publikumssucces og en økonomisk succes. Det gav næring til Holms ambition om at finde en blivende plads for borgmestergården. Bestræbelserne bar frugt, og i 1914 åbnede museet med i alt fire bygninger på den nuværende placering i Botanisk Have umiddelbart uden for Vesterport. I dag har museets samlinger rod i Aarhus Museum fra 1861, ligesom de to andre store museer i byen, ARoS og Moesgaard Museum.

Verdens første frilandsmuseum

Allerede 20 år efter åbningen var Den Gamle By vokset til 37 historiske huse, der bygningsdel for bygningsdel var blevet flyttet til museet fra forskellige danske byer. Her var de udstyret med originale hjem, værksteder og butikker, så Den Gamle By fremstod som en næsten poetisk rekonstruktion af en købstad fra før industrialiseringen. Det museum, Holm havde skabt, blev verdens første frilandsmuseum for byernes kultur og historie. Den Gamle By var i 1930’erne og 1940’erne således den primære inspirationskilde til det stadshistoriske afsnit på Skansen i Stockholm samt de byhistoriske frilandsmuseer Klosterbacken i Åbo i Finland og Gamle Bergen i Norge.

Museets grundlægger, Peter Holm, trak sig tilbage i 1945, og senere direktører har fortsat udbygningen i hans ånd. Den Gamle Bys matrikel er nu fuldt bebygget med 88 bygninger fra i alt 27 danske byer.

Folkeoplysning

Den Gamle By er i sin grundidé et folkeoplysende museum og har altid lagt vægt på at nå ud til et stort og bredt publikum. De første år havde den læreruddannede Holm flere sammenstød med den strikt akademiske og fagligt indadvendte Sophus Müller, der var direktør for Nationalmuseet frem til 1921. Arkæologen Müller mente, at det var irrelevant at beskæftige sig med de seneste 300 års historie, sådan som Den Gamle By gjorde det, og han anså det for useriøst at genopføre historiske bygninger, idet en genopførelse nødvendigvis indebærer elementer af rekonstruktion. Derfor mente Müller ikke, at det var en museumsopgave at bevare Borgmestergården, selv om gården ifølge Nationalmuseets egen bindingsværksekspert var det bedst bevarede danske eksempel på en bygård fra renæssancen.

Diskussionerne fra dengang har betydet, at Den Gamle By lige siden har gjort en dyd ud af det folkeoplysende aspekt. Det sker ved at kombinere museernes traditionelle brug af objekter med den immaterielle kulturhistorie samlet i hele miljøer, som gæsterne kan se og bevæge sig rundt i.

Museet har altid hørt til blandt Danmarks største seværdigheder, og Den Gamle By har en høj profil både nationalt og internationalt. Som topseværdighed besøges Den Gamle By af mange udenlandske turister, men den primære gæstegruppe er danskere. Den Gamle Bys gæsteprofil er tæt på at afspejle den danske befolknings sammensætning. Besøgstallet er stigende og på ti år øget fra omkring 350.000 til over en halv million. Væksten tilskrives især tilføjelsen af et helt kvarter, der med udgangspunkt i året 1974 viser 1960’ernes og 1970’erns Danmarkshistorie, samt den interaktive udstilling Aarhus Fortæller.

Videre læsning

Læs mere om Kulturhistoriske museer og kulturarv i Aarhus Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kulturhistoriske museer og kulturarv