Den Sorte Ravn, København

Nyhavn blev grundlagt i årene 1671-1673 som en naturlig konsekvens af byens udvidelse, og i kraft af samtidens økonomiske teori – merkantilismen –- hvor handel og afsætning af varer tæt på bykernen var en del af det nye ideal for effektiv udvikling af handel og industri. Det var oprindeligt Frederik III, der havde planlagt at udgrave en kanal for at forbinde havneløbet med det nye Kongens Nytorv. Planen blev imidlertid lagt på hylden, da kongen døde i 1670, og det blev hans søn og efterfølger, Christian V, som overtog og færdiggjorde projektet. Den 28. december 1670 befalede han projektet genoptaget. Soldater og svenske krigsfanger blev sat til at udgrave kanalen, og grundejere med jordlodder ud til det kommende bassin skulle forsyne deres kajpladser med solidt bolværk. Den 19. oktober 1673 blev dæmningen ud til havnen sløjfet og kanalen blev fyldt med vand. Oprindeligt hed Nyhavn, Gyldenløves Kanal, sikkert hentydende til den uægte søn af Frederik III (1609-1670), statholderen Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), der residerede på det nærliggende Charlottenborg. Bygningerne i Nyhavn dannede ramme omkring handel og håndværk. Henimod år 1700 var de fleste grunde bebygget, men i tidens løb blev flere af bygningerne ombygget. I 1800-tallet blev Nyhavn i stigende grad kendt som et sted med bordeller, beværtninger osv. og da den skibstekniske udvikling med tiden løb fra Nyhavns størrelse, havde Nyhavn i 1950erne helt mistet sin betydning som handelshavn. Forhuset Nr. 14 blev opført i 1773-75 for styrmand Christian Wendelboe. Oprindelig var de midterste fag på facaden fremspringende og afsluttet af en frontispice. Facadens nuværende udseende kom til ved en ombygning i 1880'erne. Forhuset Nr. 16 blev opført af to omgange. De tre fag, tættest og med fælles gavl som nr. 14 blev opført i 1770'erne, formentlig for grosserer Andreas Bodenhof, mens de tre østre fag blev opført i 1807 af kaptajn M. Krøyer. Dette forklarer sandsynligvis den brede murpille i det midterste fag. Bindingsværkspakhusets vestre del blev opført for Wendelboe i 1773-75, mens den østre del blev opført et par år senere i fire fag, to etager og med kvist over to fag. Hele pakhuset blev i 1816 forhøjet til tre etager.

Nyhavn 14-16 ligger i husrækken på den sydlige side af Nyhavn i det indre København. Ejendommen udgøres af to forhuse med facaden ud til Nyhavn samt et vinkelformet baghus, der ligger parallelt med forhuset mod syd. Mellem forhusene og baghuset er et brostensbelagt gårdrum, ligesom et gennemgående portrum i hvert af forhusene og et i baghuset er belagt med brosten. Bagved baghuset er et mindre gårdrum med støbt overflade. Forhuset, Nyhavn 14 er syv fag bredt og opført i grundmur i fire etager over en høj kælder. Bygningen har et heltag belagt med røde teglsten og i rygningen sidder en skorstenspibe. Facaden fremstår glatpudset og kalket. Den nederste del, ved kælderetagen er en tone mørkere end resten af facaden og nederst er en sorttjæret sokkel. Mellem stueetagen og første sal ses en kordongesims og hele facaden afsluttes af en profileret, pudset hovedgesims. De tre midterste fag er trukket frem i en midtrisalit. I de to vestligste fag ses et bredt gennemgående portrum, der aflukkes af en ældre, sortmalet, trefløjet fyldingsport med diamantfyldinger, en kraftig porthammer samt et rundbuet vifteopsprosset overvindue. Porten er udformet under et rundbuet stik, der markeres af vederlag- og slutsten. Over kordongesimsen ses en indmuret tavle med en sort ravn samt navnetræk og årstal for bygningens opførelse. Vinduerne i facaden varierer i størrelse og udførelse, dog er de fleste ældre og alle er hvidmalede. Stueetagen, første og anden salen har korspostvinduer, med tværsprosse i den nederste ramme. På tredje sal er torammede vinduer. Mange af vinduer har bevarede hjørnebånd og hængsler. Vinduerne til kælderen er nye, kvadratiske vinduer med fire termoruder i hver. I tagfladen findes otte rundbuede kviste i to rækker, med torammede vinduer og flunker samt tag beklædt med zink. Gårdsiden er berappet og hvidkalket og har i store træk samme type ældre vinduer som facaden. Midt for er en række vinduer placeret forskudt i forhold til de øvrige og afslører trappeopgangens placering. I den rundbuede portåbning findes et rundbuet diagonalt opsprosset vindue øverst. Desuden er der to kviste som de i facaden samt en i tagfladen indbygget altan og herover et stort tagvindue. Hele partiet med altan og ovenlys er zinkindfattet. Selve portrummet er opdelt af et trefags dørparti midt for, og portrummet længst mod gaden har tøndehvælvet loft, der ligesom væggene er pudset og malet. I portrummet findes to nyere døre en til et depotrum og en til opgangen. Forhuset, Nyhavn 16 er seks fag bredt og opført i grundmur i tre etager over en høj kælder. Bygningen har et heltag belagt med røde teglsten. Facaden fremstår glatpudset og kalket med en sorttjæret sokkel og en hvidkalket kordongesims mellem første og anden sal. Mellem anden og tredje sal er to glatpudsede felter. Facaden afsluttes af en profileret, pudset hovedgesims. I de to østligste fag er et bredt gennemgående portrum, der aflukkes mod gaden af en ældre, sortmalet, tofløjet fyldingsport udformet under et rundbuet stik, et rundbuet parti med et torammet opsprosset vindue, kannelerede sidestykker samt en kraftig porthammer. Facadens vinduer varierer i størrelse, men alle er hvidmalede og udført som korspostvinduer med tværsprosse i den nederste ramme. Mange af vinduerne har bevarede hjørnebånd og hængsler. Vinduerne til kælderen er dog nye kvadratiske vinduer med fire termoruder i hver. Et fag optages af en nyere kælderdør i glas med en kort granittrappe foran. I tagfladen findes otte rundbuede kviste i to rækker, med torammede vinduer samt flunker og tag beklædt med zink. Gårdsiden er berappet og hvidmalket og har i store træk samme type ældre vinduer som facaden. I gårdsiden er tillige to nyere hvidmalet døre, en fyldingsdør til stueetagen og en bræddebeklædt dør til kælderen. Foran hver dør er en nyere trappe. De to midterste fag er rejst i en høj frontgavl med frontispice. I frontgavlen findes to nyere glasdøre med franske altaner foran. På hver side af frontgavlen er kviste i to rækker udført som dem til gadesiden. Selve portrummet har vægge beklædt med bløde, malede plader og et glat, pudset loft. I portrummet findes en nyere fyldingsdør indtil stueetagen. Nyhavn 14 og 16 er begge indrettet med én lejlighed på hver etage, og en hovedtrappe mod gården i hvert forhus. Tagetagens lejligheder er i to etager med en indvendig trappe og åbent til kip. Lejlighederne i stueetagen anvendes til erhverv og, der er gennemgang mellem nr. 14 og 16. I kælderen findes en restaurant, der tillige er sammenhængende mellem de to bygninger. I lejlighederne er i store træk en ældre grundplan, idet stuerne ligger mod gaden, mens kamre, køkken og badeværelser enten ligger mod gården eller i en nyere kerne midt i bygningen. Badeværelserne og flere køkkener er placeret i nyere vådrumskerner midt i bygningen. I nr. 14 har der oprindeligt været flere lejligheder på hver etage men i dag er der kun en lejlighed på hver etage ligesom i nr. 16. Generelt gælder for de to bygninger er der en traditionel materialeholdning, om end mange overflader er nyere og stammer fra ombygningen i 1970erne, herunder bræddegulve, parketgulve, nyere gipsvægge og nyere døre. Alle badeværelser og køkkener fremstår med nyere overflader. Hovedtrapperne er nyere og fremtræder med et nyere, men traditionelt værn med afrundet håndliste, og ind til lejlighed er mestendels nyere fyldingsdøre. De bedst bevarede bygningsdele og -detaljer findes i stueetagen af begge bygninger og i førstesalens lejlighed i nr. 16. De består af helpaneler på ydervæggene, mens mange af de øvrige vægge har brystningspaneler og feltinddelte vægge, hvoraf enkelte er med ældre tapet eller lærred. Der er tillige brede fyldingsdøre fra 1700-tallet og tofløjede fyldingsdøre fra 1800-tallet. Dørene har bevarede indstukne hængsler og gerichter. Øvrige vægge og lofter er pudsede og i stuer og enkelte værelser er stukgesims og rosetter. Der er tillige lysningspaneler, der mod gaden i stueetagen er udført med indbyggede skodder. Motivet med helpaneler og lysningspaneler findes i stor stil på samtlige etager. Baghuset er et vinkelbygget pakhus opført i bindingsværk i tre etager med tre hejsekviste på facaden, der vender mod forhusene og en hejsekvist på bagsiden, der vender ud til den bagerste gård. Bindingsværket er malet mørkebrunt, næsten sort og tavlene er pudsede og kalket med jernvitriol. Bindingsværket har løsholter og enkelte skråbånd og afsluttes mod taget af en sugfjæl. Døre og vinduer er hovedsageligt nyere og udført med småtopsprossede ruder med brede sprosser. Samtlige vinduer og døre er malet i samme tone som bindingsværket. Ved flere vinduesåbninger er bevaret ældre stabler fra de tidligere revleluger. Øverst afsluttes bygningen af et mansardtag og alle tagflader er hængt med røde vingetegl. Tagfladerne er brudt af nyere kviste og nyere, store tagvinduer og udluftningshætter samt en stor indbygget tagterrasse. I det indre er pakhuset indrettet til erhverv med en nyere grundplan, der i store træk består af en gennemgående kerne i midten af bygningen, der rummer to nyere ståltrapper, en elevator samt toiletter og tekøkkener. På hver side er åbne rum med enkelte glasskillevægge mellem en velbevaret tømmerkonstruktion af stolper, drager, bjælker og skråstivere. I de åbne rum findes tillige flere steder nyere ståltrapper mellem to etagedæk. I stueetagen er en fælles reception og kantine med et industrikøkken.

Den miljømæssige værdi for Nyhavn 14-16, knytter sig til forhusenes beliggenhed i Nyhavns husrække på Charlottenborgsiden. I kraft af den traditionelle materialeholdning og facadernes proportionering og fremtoning indgår bygningerne som en integreret del af det velbevarede kulturmiljø med de pittoreske og iøjnefaldende gade- og havneforløb i Nyhavns ældre bebyggelse, der primært består borgerhuse med pakhuse i gården fra 1700-tallets midte. Hertil kommer det brostensbelagte gårdrum og forhusenes sammenhæng med det store pakhus samt nabobygningerne og deres side- og baghuse. Denne tætte struktur gør det muligt at aflæse, hvordan man udnyttede byens arealer bedst muligt. Bygningernes hierarki og oprindelige funktioner er aflæselige i anvendelsen af materialer og -detaljer, der aftager fra den repræsentative facade til de enkle bygninger i baggårdene.

Den kulturhistoriske værdi for Nyhavn 14-16 knytter sig til facadernes fremtoning med bygningsdele og detaljer, som i store træk knytter sig til klassicismen. Forhusene overlevede, ligesom resten af Nyhavn, Københavns store brand i 1795. Den store brand betød imidlertid, at der kom gang i byggeriet og klassicismens idealer kom til at præge mange af byens nye facader. Dette kan have betydet, at man også i Nyhavn, særligt på de store ejendomme som netop Nyhavn 14-16 ønskede at modernisere facaden, hvilket ses af de for perioden karakteristiske træk. Datidens klassicistiske borgerhuse havde blandt andet som det ses her en facade med taktfast komposition, pudset murflade med få og enkle dekorationer som let midtrisalit, kordongesims mellem første og anden sal samt klassicistiske korspostvinduer med den karakteristiske enkle sprosse i de nederste rammer. Hertil kommer forskellen mellem facaden og gårdsiden, hvor man tydeligt fornemmer, hvordan man ved anvendelsen af de relativ få detaljer stadig var optaget af at skabe facader, der tog sig godt ud i bybilledet, mens gårdsiderne var knap så vigtig. De bevarede gennemgående, brede portrum er med til at opretholde fortællingen om hvor vigtigt det var, at man kunne køre vogne til og fra baggården og det store pakhus. I det indre afspejles det klassicistiske stilideal, og hermed også de kulturhistoriske værdier, delvist i planløsnings traditionelle opdeling med stuer mod gaden og de funktionsbetingede rum mod gården. Der er en tydelig hierarkisk orden mellem etagerne, hvilket både kommer til udtryk i loftshøjderne og antallet af dekorative bygningselementer som paneler, fyldingsdøre og stuk, og førstesalen i nr. 16 fremtræder tydeligt som bygningens beletage. De oprindelige bygningselementer fra 1700-tallet ses af de brede døre med to fyldinger, indstukne hængsler og kraftigt profilerede gerichter samt hel- og lysningspaneler på ydervæggene, mens de bevarede, tofløjede døre med små kvadratiske fyldinger stammer fra en senere ombygning antageligt i midten af 1800-tallet. Ydermere er der flere steder bevaret de oprindelige ildstedspilastre, hvilket indikerer placeringen af de oprindelige brændeovne. At forhusene, trods deres brede på syv og seks vinduesfag ikke har en bagtrappe afspejler, at de er opført før branden hvor dette ikke var et krav, som det senere blev. Der er tillige stor kulturhistorisk værdi ved de ældre vinduer med bevarede lodposter, herunder flere rundposter samt anverfere og stormkroge, der tillige påviser bygningernes og vinduernes alder. Den kulturhistoriske værdi for pakhuset knytter sig til at funktionen som pakhus stadig er let aflæselig i den relativt enkle materialeholdning med kraftig bindingsværkskonstruktion, de mange hejsekviste og herunder større åbninger hvorigennem man tidligere har lastet varer ind og ud. Hertil kommer de bevarede stabler, der påviser at der har været revleluger foran pakhusets åbninger. I det indre er funktionen som pakhus tillige stadig synlig i den beskedne og enkle materialeholdning samt i den kraftige tømmerkonstruktion, der viser, at bygningen har kunnet bære store mængder af varer.

Nyhavn 14-16's arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den stringente facadekomposition, hvor de pudsede mure og de enkle symmetrisk arrangerede detaljer resulterer i to velproportionerede og afstemte facader. De forskellige detaljer i facaden er med til at skabe en let reliefvirkning, og samtidig er soklerne, kordon- og hovedgesimserne med til at give begge facader en horisontal lagdeling. Symmetrien skyldes i høj grad også vinduernes ensartede udformning og taktfaste placering. Symmetri brydes kun af portene i hvert forhus, der til gengæld har stor arkitektonisk værdi ved deres markante fremtræden grundet størrelse og mørke farve samt deres elegante fyldinger, opsprossede overvinduer og rundbuede stik. Den arkitektoniske værdi ved forhusenes gårdsider knytter sig til de enkle mure og ensartede, ældre vinduer samt nr. 16s tofags frontgavl. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de højloftede, repræsentative rum, og den klare betoning af ydervæggene samt de øvrige bevarede bygningsdetaljer. Særligt i stueetagen og på beletagen er de bevarede paneler og fyldingsdøre med til at skabe sammenhængende og helstøbte rum. I stueetagen har det tillige stor arkitektonisk værdi, at der ved alle vinduer mod Nyhavn er bevaret indfældede skodder. De arkitektoniske værdier for pakhuset findes først og fremmest i det stærke konstruktive udtryk, der kommer til udtryk ved det fremhævede bindingsværk, hvor kontrasten til de okkergule tavl skaber en yderst ekspressiv, visuel effekt. Den arkitektoniske værdi knytter sig særligt til den strenge pragmatisme, der både ses på facadens placering af åbninger og hejsekviste samt af de store åbne rum indvendigt, hvor man opfatter konstruktionerne og opnår gennemlyste rum.

Læs videre om

• Kronprinsessegade 20, København
• Skindergade 6, København
• Waagepetersens Gård, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen