Den Treschowske Stiftelse, København

Den Treschowske Stiftelse blev opført i 1847 og var udført af Murermester J. H. Lütthans (1783-1852) som en del af stiftelsen Trøstens Bolig administreret af Frederik Treschow (1786-1869). Trøstens Bolig var en stiftelse, der opstod som følge af en kommission nedsat den 24. marts 1812. Formålet var at yde støtte til de bygherrer, der måtte ønske at bygge boliger til småkårsfolk og borgere af middelstanden, dels for at udnytte de mange grunde, der stod tomme efter både branden i 1795 og bombardementet i 1807, og dels for at afhjælpe den deraf opståede bolignød, der var opstået i hovedstaden. Frederik Treschow administrerede også Den Wintherfeldtske Stiftelse, hvilket inspirerede ham til at bygge den Treschowske Stiftelse bag Den Wintherfeldtske Stiftelse og siden opføre endnu en, Treschows Stiftelse, på Christianshavn af to omgange i henholdsvis 1853 og 1857.

Den Treschowske Stiftelse er en fritliggende bygning, der ligger i gården bag den Wintherfeldtske Stiftelse, der ligger ud til Klerkegade. Den Treschowske Stiftelse er ti fag bred og fire etager høj. I tredje og syvende fag er indgangspartierne, hævet over gadeniveau med et trin. Hele bygningen anvendes til boliger, dog er der indrettet fælles faciliteter som eks. vaskerum i en del af stueetagen. Bygningen er grundmuret og over en lav pudset sokkel er murværket filtset. Gesimsen under taget er en enkel, aftrappet gesims. Både murflader og gesims er sandfarvede. Vinduerne er torammede vinduer med otte ruder i hver ramme og de har alle skifersålbænke. Samtlige vinduer er hvidmalede. Bygningens bagside og østgavlen har samme murbehandling som facaden. Vestgavlen er derimod gulkalket og nederst på denne gavl er i nyere tid tilbygget et muret cykelskur med teglhængt halvtag. Indgangsdørene er begge fyldingsdøre med fast sidestykke. Dørfløjene har ti fyldinger, heraf er de to øverste erstattet med glas. Dørene er nyere og er malet mørkegrønne. Begge døråbninger har sandstensindfatninger med konsolbårne trekantfrontoner. Taget er et let opskalket heltag hængt med røde vingetegl. I rygningen er fire blokformede skorstenspiber med sokkel. Der er fra gårdsiden indgang til gennemgående forstuegange, der giver adgang til trapper, som begge ligger i husets bageste del. Herfra er der adgang til lejlighederne, hvoraf der for hver opgang er to på hver etage. Lejlighederne har to værelser og et lille, i nyere tid indrettet badeværelse. Der er bevarede, oprindelige ildstedskapper og et lille køkken indrettet i det ene kammer. Værelserne med ildstedskapper vender mod nord ud mod gården til den Wintherfeldtske Stiftelse. Det ældre hanebåndsloft anvendes til opbevaring med ældre, bræddedelte rum og revledøre. Taget er understrøget og den ældre tagkonstruktion er synlig. Trapperne er ligeløbstrapper med indstemte trin i glatte vanger og simple kantede balustre samt en malet håndliste. Der er pudset under løbene. Alle trapper stammer fra opførelsen. Entredørene er enten nyfremstillede efter ældre forbillede eller stammer fra opførelsen. I trappeopgangene er der nye flisegulve i stueetagen og pladebeklædte lofter. Reposer og trin er belagte med linoleum. På etagerne er den forreste del af reposerne mod nord inddraget til mindre badeværelser, et til hver af lejlighederne. I alle lejligheder er der bræddegulve, der primært er nyere. Vægge og lofter er glatpudsede og der er simple fodpaneler eller brystningspaneler. Vinduerne har poste med flad forkant og trekvartstaf på hjørnerne. Vinduerne er forsynet med moderne anverfere og stormkroge. Samtlige vinduer i lejlighederne har forsatsrammer. De enfløjede døre har fyldinger, heraf en del med indstukne hængsler med rund knop og nyere krykgreb af messing. Der ses også nyere standarddøre med fyldinger og moderne beslåning.

Den Treschowske Stiftelse ligger i gårdrummet bag Den Wintherfeldtske Stiftelse, hvor disse to bygninger afgrænser et langstrakt gårdrum med plæner, brolægning, bede og beplantning, hvilket danner et særdeles stemningsfuldt gårdmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Den Treschowske Stiftelse knytter sig til den fritstående bygning som et velbevaret og repræsentativt eksempel på det stiftelsesbyggeri i København, der blev opført som en velgørende foranstaltning for byens mindre formuende befolkning, der var blevet hjemløse efter branden i 1795 og bombardementet i 1807. Den kulturhistoriske værdi ved Den Treschowske Stiftelse knytter sig i det ydre til det nedtonede senklassicistiske stiludtryk, der er karakteristisk for samtiden og som kommer til udtryk i de filtsede murflader, og hvor de markante indgangspartier, der sammen med den meget enkle hovedgesims udgør facadens eneste dekorative elementer. Bygningens beliggenhed i et gårdmiljø kommer til udtryk i at alle bygningens sider har stort set har samme udformning på nær indgangspartierne på facaden mod gården. Bygningen har således næsten ikke det for perioden traditionelle udseende med en repræsentativ facade og en enkel funktionsbetinget gårdside. Det nøgterne og spartanske udtryk afspejler bygningens oprindelse som stiftelsesbygning, der dels skulle udstråle sit formål som bolig for småkårsfolk og derfor ikke skulle gøre det store væsen af sig i det ydre. Hertil kommer de tætsiddende og forholdsvis små vinduer samt de mange skorstenspiber, der i det ydre signalerer, at bygningen rummede et stort antal mindre boligenheder. Den kulturhistoriske værdi ved Den Treschowske Stiftelse knytter sig i det indre til de bevarede dele af den ældre planløsning i alle bygningens hovedetager. Denne er kendetegnet ved trapperummene med ligeløbstrapper, der på hver etage giver adgang til to gennemgående lejligheder. Størstedelen af lejlighederne består af stue, kammer køkken og bad. Enkelte lejligheder i er i dag slået sammen til større boligenheder, men den oprindelige struktur er stadig aflæselig i kraft af den bevarede midterskillevæg, rumstrukturen og de bevarede ildstedskapper. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter, køkkenernes ildstedskapper, fyldings- og revledøre med gerichter og beslåning. Bygningens interiør med det nøgterne og knappe klassicistiske stiludtryk, vidner om den herskende smag på opførelsestidspunktet og om bygningens oprindelse som en rationel og gedigen bolig for småkårsfolk. Endelig knytter den kulturhistoriske værdi sig til loftrummet, der som oprindeligt er indrettet med små aflukker til opbevaring.

Den arkitektoniske værdi ved Den Treschowske Stiftelse knytter sig i det ydre til fritliggende bygning, hvor de enkle filtsede murflader, den jævne vinduestakt og facadens symmetriske komposition, står med et sluttet og helstøbt udtryk. Den enkle gesims og tagformens lette opskalkning giver sammen med indgangspartiernes sandstensindfatninger bygningen en præcis og underspillet elegance. Endelig kommer de ubrudte tagflader, der samler den store bygningskrop til en homogen helhed. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til lejlighederne, hvis relativt små rum sammen de bevarede ildstedskapper og de få, men fint udførte snedkerdetaljer gør, at interiøret fremstår stemningsfuldt og endnu formidler sin oprindelse som enkle og gedigne boliger for småkårsfolk.

Læs videre om

• Klareboderne 16, København
• Nikolaj Tårn, København
• Toldbodgade 7, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen