Den Wintherfeldtske Stiftelse ligger på Klerkegade 25 A-F i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

De tretten østligste fag Af Den Wintherfeldtske Stiftelse blev opført i 1838 for Stiftelsen Trøstens Bolig, og de seks vestlige fag blev opført i 1846-1847, ligeledes for Trøstens Bolig. Trøstens Bolig var en stiftelse, der opstod som følge af en kommission nedsat den 24. marts 1812. Formålet var at yde støtte til de bygherrer, der måtte ønske at bygge boliger til småkårsfolk og borgere af middelstanden, dels for at udnytte de mange grunde, der stod tomme efter både branden i 1795 og bombardementet i 1807, og dels for at afhjælpe den deraf opståede bolignød, der var opstået i hovedstaden. Stiftelsesbygningen blev opført på foranledning af Admiral Jørgen Balthasar Wintherfeldt 1732-1821, Murermester Johann Heinrich Lütthans (1783-1852) stod for opførelsen af bygningen. Wintherfeldt var allerede i begyndelsen af 1800-tallet opmærksom på, at rimelige boligforhold dannede grobund for en god arbejdsindsats og udgav i 1804 en Plan til Huses opbyggelse for ganske uformuende familier, som "ei høre under Fattigvæsenet samt forklaring om Anvendelse af det, der i Husleie skulle indkomme". Idéen var at opføre små lejligheder med forbillede i 1600-tallet: En tofags stue mod gaden, og mod gården et etfags køkken/forstue og et etfags kammer. Med opførelsen af Den Witherfeldtske Stiftelse holdt murermester sig ved opførelsen i 1838 ganske tæt til den oprindelige plan fra 1804.

Beskrivelse

Den Wintherfeldtske Stiftelse består af et forhus til gaden, der er nitten fag bredt og fem etager højt. I syvende fag er en portåbning og i femtende fag er en indgangsdør. Alle etager er indrettet til boliger, dog er der også indrettet fælles faciliteter i en del af stueetagen.Facaden er muret, og over en granitsokkel er underetagen glatpudset op til en cordongesims af sandsten. Herover står muren i blank, gul mur af flensborgsten. Over portåbningen og indgangsdør er konsolbårne trekantfrontoner. Over porten er en sandstensplade med inskriptionen: Admiral J. B. WINTHERFELDTS STIFTELSE, og over indgangsdøren er en lignende plade med Christian VIIs monogram og årstallet 1846. Gesimsen under taget er en sparrenkopgesims. Farveholdningen er sandfarvet puds på underetagen og på hovedgesimsen. Mod gården er muren berappet og kalket med jernvitriol over en sokkel af granitsokkelsten. Gesimsen er hvidkalket og består af tre enkle, retkantede led. Der er seks døre ud til gårdrummet, og foran disse er lagt granitsten. Vinduerne mod gaden har to rammer med otte ruder i hver ramme. Mod gården har vinduerne samme antal rammer og ruder som mod gaden. Alle vinduer er hvidmalede og har sålbænke af skifer. Indgangsdøren mod gaden er en tofløjet fyldingsdør hver fløj har fem fyldinger, hvoraf de øverste er erstattet med ruder, og de øvrige er bosserede. Dørene mod gården er nyere, mørkegrønmalede døre med fast sidestykke og ny beslåning. Porten er en trefløjet revleport med pålagte bosserede fyldinger og ruder øverst i de yderste fløje. Der er en gangdør i midterste fløj. Porten har håndsmedede hængsler og delvist nyere lukketøj. Portrummet har et gulv med nyere fliser, og væggene er forneden indklædt med paneler med dekorative fyldinger. Loftet er glat og pudset. Portrummet lukkes mod gården af en trefløjet port med dekorative fyldinger og ovalt opsprosset vindue samt dekorativt udførte overvinduer. Der er indgang til bygningen i portrummet i begge sider gennem nyere fyldingsdøre med ældre indfatninger og to trin foran. Taget er et heltag hængt med røde vingetegl. Lige bag rygningen mod gården sidder tolv ældre skorstenspiber. Der er fra gårdsiden indgang til gennemgående forstuegange, der giver adgang til trapper, som alle ligger i husets forreste del. Herfra er der adgang til lejlighederne, hvoraf der for hver opgang er to på hver etage. Lejlighederne har alle bevarede ildstedskapper og et lille, i nyere tid indrettet, badeværelse samt et gårdvendt køkken og et til tre værelser. Værelserne vender fortrinsvis mod gaden. Alle etager har en ensartet planløsning. Der er adgang til hanebåndsloftet via en ældre ligeløbstrappe af ubehandlet træ. Hanebåndsloftet anvendes til opbevaring med ældre, bræddeafdelte rum. På dørene er der ældre, håndmalede skilte med tal, der har refereret til den tidligere nummerering af de enkelte lejligheder. Taget har et nyere undertag af banevarer. Enkelte af stueetagens lejligheder er i nyere tid blevet inddraget til fælles faciliteter for beboerne, herunder vaskeri. Trapperne er ligeløbstrapper med indstemte trin i glatte vanger og simple kantede balustre samt en malet håndliste. Der er pudset under løbene. Alle trapper stammer fra opførelsen. Hoveddørene mod trappen er enten nyfremstillede efter ældre forbillede eller stammer fra opførelsen. I trappeopgangene er der nye flisegulve i stueetagen og linoleum på reposer og trapper. Væggene og lofter er glatpudsede. I stueetagen er trapperummenes vinduer mod gaden forsynet med indfældede skodder i lysningerne. Samtlige vinduer i lejlighederne har forsatsrammer. I alle lejligheder er der vinylbeklædte gulve eller bræddegulve, hvoraf flere er ældre med synlig sømning. Vægge og lofter er glatpudsede, og der er fodpaneler. Nogle af de gadevendte vinduer har indfatninger med enkle profiler og glatte lysninger. Vinduerne har poste med flad forkant og moderne anverfere og stormkroge. De enfløjede døre har fem vandrette fyldinger, heraf en del med indstukne hængsler med rund knop og nyere krykgreb af messing.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Den Winterfeldtske Stiftelse knytter sig til bygningens usædvanligt lange facade, der med sit for samtiden store antal etager virker som en høj væg i denne del af Klerkegade. Således udgør Den Wintherfeldtske Stiftelse et markant indslag i gadebilledet, men er med sit nedtonede klassicistiske udtryk med til at opretholde områdets historiske karakter. Mod gården indrammer stiftelsesbygningen sammen med den bagvedliggende Trechows Stiftelse et langstrakt gårdrum med plæner, brolægning, bede og beplantning, hvilket danner et særdeles stemningsfuldt gårdmiljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Den Wintherfeldtske Stiftelse knytter sig til det samlede anlæg som et velbevaret og repræsentativt eksempel på det stiftelsesbyggeri i København, der blev opført som en velgørende foranstaltning for byens mindre formuende befolkning, der var blevet hjemløse efter branden i 1795 og bombardementet i 1807. Den kulturhistoriske værdi ved Den Wintherfeldtske Stiftelse knytter sig i det ydre til det nedtonede senklassicistiske stiludtryk, der er karakteristisk for samtiden, og som kommer til udtryk i den pudsede underfacade og de markante indgangspartier, der sammen med hovedgesimsen udgør facadens eneste dekorative elementer. Den gulkalkede gårdside er helt uden dekorative elementer på nær hovegesimsen og fremstår således som bygningens enkle og funktionsbetingede bagside. Det nøgterne og spartanske udtryk afspejler dens oprindelse som stiftelsesbygning, der skulle udstråle sit alvorsfulde formål som bolig for småkårsfolk. Hertil kommer det for samtiden store antal etager, de tætsiddende og forholdsvis små vinduer samt de mange skorstenspiber, der i det ydre signalerer, at bygningen rummede et stort antal mindre boligenheder. Den kulturhistoriske værdi ved Den Wintherfeldtske Stiftelse knytter sig i det indre til de bevarede dele af den ældre planløsning i alle bygningens hovedetager. Denne er denne kendetegnet ved de gennemgående trapperum med ligeløbstrapper, der på hver etage giver adgang til to lejligheder, der hver vender både mod gård og gade. Størstedelen af lejlighederne består af stue, kammer, køkken og bad. Enkelte lejligheder er i dag slået sammen til større boligenheder, men den oprindelige struktur er stadig aflæselig i kraft af den bevarede, midterskillevæg, rumstrukturen og de bevarede ildstedskapper. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter, køkkenernes ildstedskapper, fyldings- og revledøre med gerichter samt panelering. Bygningens interiør med det nøgterne og knappe senklassicistiske stiludtryk, hvor særligt femfyldingsdørene er tidstypiske, vidner om den herskende smag på opførelsestidspunktet og om bygningens oprindelse som en rationel og gedigen bolig for småkårsfolk. Endelig knytter den kulturhistoriske værdi sig til loftrummet, der som oprindeligt er indrettet med små aflukker til opbevaring.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Den Wintherfeldtske Stiftelse knytter sig i det ydre til den høje og lange facade, hvis imponerende dimensioner fremhæves af den jævne og tætte takt af de mange vinduer. Bygningen fremstår med et stramt og knapt udtryk og udstråler i kraft af de store former, den enkle materialeholdning og den sparsomme detaljering med en stringent og alvorsfuld elegance. Hertil kommer de store, ubrudte tagflader, der samler den store bygningskrop til en helstøbt helhed. Den arkitektoniske værdi knytter sig også til gårdsiden, der ligesom facaden fremstår med et taktfast og nedtonet udtryk, dog får den enkle gårdside lys og liv af den varme jernvitriolgule farve. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til lejlighederne, hvis relativt små rum sammen med de bevarede ildstedskapper og de få, men fint udførte snedkerdetaljer gør, at interiøret fremstår stemningsfuldt, og endnu formidler sin oprindelse som enkle og gedigne boliger for småkårsfolk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links