Den Frie Udstillingsbygning, der er tegnet af billedkunstneren J.F. Willumsen, fik sin nuværende placering på Oslo Plads i 1913. Efter kunstnernes valg har mange internationale navne som Picasso, van Gogh, Gauguin og Matisse udstillet i huset, der har en årlig censureret udstilling af samtidskunst og en udstilling med værker af kunstsammenslutningens medlemmer samt kuraterede udstillinger.
.

Den Frie Udstillingsbygning ved Østerport Station i København ejes af kunstnersammenslutningen Den Frie, der er Danmarks ældste kunstnersammenslutning og indtager en betydelig plads i dansk kunsthistorie og kulturliv. Den frie Udstillingsbygning var nogle kunstneres brud med det etablerede. Blandt stifterne var kunstnerne J.F. Willumsen, Johan Rohde, Vilhelm Hammershøi samt Agnes og Harald Slott-Møller. De første års udstillinger vakte stor opmærksomhed, fx i 1893, da bl.a. Vincent van Gogh og Paul Gauguin udstillede. Den Frie skulle være et alternativ til den censurerede Forårsudstilling på Charlottenborg med forbillede i den franske Salon des Refusés.

Den første udstillingsbygning fra 1891, der var tegnet af Thorvald Bindesbøll, lå på Rådhuspladsen. Den blev i 1897 afløst af J.F. Willumsens træbygning i skønvirkestil, der først stod i Aborreparken (nær Jarmers Plads) og fra 1913 på sin nuværende placering ved Østerport Station.

Videre læsning

Læs mere om Billedkunst i Københavns Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Billedkunst