Den gamle Borgmestergård, København

Den gamle borgmestergråd er opført i 1616 for rådmand og senere borgmester Mathias Hansen. Det oprindelige trappetårn blev nedrevet i 1731 og erstattet af et bindingsværkstrappehus, som igen måtte vige for en rekonstruktion af det oprindelige trappehus, der blev opført af arkitekt Hans J. Holm i 1880. Den oprindelige sandstensudsmykning blev for størstedelens vedkommende fornyet ved en restaurering, og udført i Gotlandsk sandsten, i 1898 af Hans J. Holm.

Den gamle Borgmestergård ligger centralt i København på den nordlige side af Amagertorv, med facaden mod Storkespringvandet. Forhuset ligger som en del af husrækken, og facaden er plan med naboejendommene. På forhusets gårdside er tilbygget et ottekantet trappetårn og længst mod vest et sidehus, der er bygget sammen med et baghus. Side- og baghus indgår ikke i fredningen, men er sammen med naboejendommen mod øst med til at indramme et smalt, lukket gårdrum. Forhuset er en grundmuret, seks fag bred bygning i tre etager, der på facaden rejser sig i to brede, svungne frontgavle. Bygningen står i rød, blank mur med brændte fuger og afsluttes af et heltag, der mod gaden er beklædt med irgrønt kobber, mens gårdsiden er beklædt med skifer. Der er svungne gavle mod nabobygningerne og to skorstenspiber i rygningen. Facaden har rige sandstensdetaljer, herunder kordon- og hovedgesimser, portportal, dør- og vinduesindfatninger og fordakninger samt murankre med forskudsjern og nedløbsrør i kobber med mange kunstfærdige detaljer. Stueetagen er høj og domineres af tre store glaspartier, det midterste glasparti udgøres af to glasdøre, og over hvert parti er en række små blysprossede vinduer adskilt af kraftige sandstenspiller. Længst mod øst er en rundbuet portåbning, til et gennemgående portrum, der aflukkes af smedejernsgitre. Vinduerne på de to øvre etager er udført som firerammede korspostvinduer, dog er der seksrammede vinduer over porten. Alle vinduer har småtopsprossede rammer og er placeret dybt i muren med fritstående lod- og tværposte i sandsten foran. I de to frontgavle findes rundbuede vinduesåbninger med nyere et- og torammede vinduer. Alt træværk omkring vinduerne er malet mørkebrunt. I tagfladen findes enkelte nyere tagvinduer og små ældre kobberinddækkede kviste. Gårdsidens eneste murdetaljer er en række enkle murstik over vinduerne og en enkel muret gesims. Gårdsiden er hovedsageligt dækket af sidebygningen og det ottekantede tårn. Gårdsiden har tillige en mindre frontkvist i tagfladen. Vinduerne er udført som facaden, men uden de mange sandstensdetaljer, og i tårnet er høje, torammede vinduer. Over vinduerne og portåbningen er rundbuede blændingsfelter og stik med vederlags- og slutsten. Tårnet har et ottekantet pyramidetag belagt med bæverhaler i skifer og afsluttet af en muret, rund skorstenslignende tinde. Portrummet har et gulv af chaussesten, murene er kalket blå og loftet har hvidkalket krydshvælv. I portrummet findes en sandstenstavle med inskription og en ældre, hvidmalet fyldingsdør med ruder i den øverste del, dyb indfatning og forkrøppede gerichter. I det indre er forhuset sammen med sidehuset indrettet til butik for Royal Copenhagen. I stueetagen er et stort rum i åben forbindelse med sidehuset og samtlige overflader er nyere, herunder parketgulv og et kassetteloft med indbyggede spots. Første sal er helt anderledes end stueetagen, da den ældre grundplan er bevaret, materialeholdningen er traditionel, og der er bevaret bygningsdele og -detaljer så som, brystningspaneler og rig stukkatur i de pudsede lofter. Der er tillige kraftige gerichter omkring nyere dørkarme, hvor selve dørene er fjernet. Der er nyere parketgulve og en større murgennembrydning indtil sidehuset samt nyere døråbninger indtil naboejendommene. Døren i den vestlige gavl indtil naboejendommen er placeret i, hvad der må antages at være den tidligere pejs. På anden sal er igen en nyere murgennembrydning mellem side- og forhus, der her kun er indrettet til et stort rum. Her er et nyere parketgulv, pudsede vægge og loft, med en enkel buet gesimskant. Tagetagen er indrettet til kontorer og personalerum med et køkken mod gården. Overflader og bygningsdetaljer er hovedsageligt nye, og der er en ligeløbstrappe op til spidsloftet. Spidsloftet er delvist uudnyttet og delvist indrettet med et par værelser og et badeværelse. Den ældre tagkonstruktion er synlig, og en dør fører ud til en flad del af taget, hvor der er adgang til tårnets tagetage. Under forhuset findes en kælder, der i store træk har nyere overflader og anvendes til opbevaring og lager for butikken. I den østlige del af kælderen er der dog ældre murværk og et loft med monierhvælv. I trappetårnet er den oprindelige trappe bevaret med marmortrin omkring en muret og pudset kerne, og øverst findes et kubelformet loft. Fra trappetårnet er der adgang til hver af forhusets etager gennem ældre døre.

Den miljømæssige værdi ved Amagertorv 6 relaterer sig til den unikke beliggenhed mod den åbne plads og Storkespringvandet midt i København. Ejendommen indgår tillige i den oprindelige middelalderlige bykerne, der fremstår som en velbevaret helhed selvom de enkelte bygninger stammer fra forskellige perioder. Hertil kommer den miljømæssige værdi af det lukkede gårdrum, der står i stor kontrast til den åbne plads. Selvom side- og baghus er opført senere end forhuset indgår de tre bygninger i en elegant helhed, der især skyldes den ens proportionering, vinduesudførelse og materialeholdningen.

Det oprindelige renæssancehus har stor kulturhistorisk værdi idet bygningen har overlevet Københavns to store bybrande i 1728 og 1795 samt bombardement i 1807. Forhuset står derfor som et unikt eksempel på, hvordan Christian den 4.s København så ud i 1600-tallet. Forhusets placering, hele bygningsanlæggets størrelse og den detaljerede facade vidner tilsammen om, bygherrens magt og rigdom. Dertil er huset et vidnesbyrd om en meget høj grad af håndværksmæssig formåen, med en interessant blanding af stiltræk fra Sydeuropa, dog lettere påvirket af indtryk fra Tyskland og Holland. Dette ses blandt andet ved, at facaden ikke er gennemført symmetrisk, som man ville forvente af en italiensk inspireret renæssance. Opførelsesåret 1616 og den store restaurering i 1898 er tillige dokumenteret ved årstallene i sandsten på hver af de to frontgavle. Hertil kommer den kulturhistoriske værdi af det bevarede portrum, der afspejler den tidligere vigtighed af at kunne fragte forskellige varer til og fra gården. Oprindeligt har der antageligt været de repræsentative rum i forhuset, mens køkken og kamre samt øvrige funktionsbetingede rum har ligget i side- og baghus. Denne opdeling fornemmes stadig i førstesalens velbevarede rige interiør. Interiørets stilmæssige træk knytter dem til barokken, og dermed tyder på, at de stammer fra 1700-tallet og må være tilført efter bygningens opførelse.

Den arkitektoniske værdi er knyttet til forhusets samlede udtryk med den imposante bygningskrop, de røde, blanke mure med talrige sandstensdetaljer, og det stejle irgrønne kobbertag med de markante, svungne gavle. De righoldige og håndværksmæssigt forfinede dekorationer har et kontrastfuldt samspil med de røde murflader og herved træder de endnu mere frem og skaber en elegant og oplevelsesrig bygning. Detaljerne er udført efter renæssancens normer og lavdeler facaden med de gennemgående sandstensbånd under vinduerne. Endvidere har vinduernes dybe placering i muren med de kraftige sandstens lod- og tværposte stor arkitektonisk værdi, idet de skaber relief og dybde i facaden. De mange små tinder på gavlene og murankrenes dekorative forskudsjern er endnu en raffineret detaljeringsgrad, som tildeler et festligt udtryk til bygningen. Det er sjældent, at nedløbsrør har en decideret arkitektonisk værdi, men i dette tilfælde er de en vigtig del af facadeudsmykningen, dels på grund af deres udførelse i kobber med mange snørklede detaljer, og dels på grund af den elegante løsning, hvor tagrenderne er bygget ind i hovedgesimsen. De snørklede jern- og kobberdetaljer spiller yderligere sammen med den tofløjede jerngitterport, der fuldender detaljeringsgraden og hele facadens arkitektoniske værdi. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til den ensartede materialeholdning, der får det noget kompakte udtryk med sidehusets små tilbygninger og karnapper samt forhusets ottekantede trappetårn til at virke helstøbt. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig først og fremmest til førstesalens detaljerige interiører og højloftede stuer. Brystningspanelerne deler rummene horisontalt og sammen med de rige og symmetrisk arrangerede stuklofter fremtræder hvert rum helstøbt. Detaljeringsgraden af stukkaturen er overvældende og ganske enestående. Brystningspanelernes fyldinger og overkanter er trukket op med guld ligesom enkelte dele af de kraftige gerichter omkring døråbningerne. Ydermere er der arkitektonisk værdi i trappetårnets enkle og helstøbte materialeholdning samt i de velbevarede dørpartier til forhusets etager fra tårnet. Dørene er placeret i brede indgangspartier, som prydes af kraftige gerichter og trekantfordakning.

Læs videre om

• Knabrostræde 28, København
• Kompagnistræde 3, København
• Kronprinsessegade 40, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen