Den gamle Borgmestergård
.
Den gamle Borgmestergård
.
Den gamle Borgmestergård
.
Den gamle Borgmestergård
.
Den gamle Borgmestergård
.
Den gamle Borgmestergård
.
Den gamle Borgmestergård
.

Den gamle Borgmestergård ligger på Nørregade 21 og Strandgade 1-3 i Langeland Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Forhuset i Den gamle Borgmestergård er opført i 1802 for Toldinspektør Barthold Hoe. Sidehuset blev ligeledes opført først i 1800-tallet og var oprindeligt stald og udhus. Porthuset kom til omkring 1855, hvor der blev indrettet kontor i sidehuset. Porthuset rummede ved opførelsen brænderum med lemme til gaden. Sidehuset blev istandsat i 1909 og fik tilføjet en kvist mod gaden omkring 1910 og siden en kvist mod gården i 1913. Borgmestergården blev på dette tidspunkt indrettet til pensionat, der med 36 logerende var byens største. På et ældre fotografi fra 1950 ses det, at mørtelen på forhusets rygning og grater har været optrukket med hvid kalk, hvilket enkelte andre huse i Rudkøbing også havde på det tidspunkt. Den gamle Borgmestergård er løbende blevet nænsomt istandsat fra 1972 og frem, hvor blandt andet samtlige vinduer i forhuset er blevet gennemrestaureret.

Beskrivelse

Den gamle Borgmestergård ligger på hjørnet af Nørregade og Strandgade i den ældste del af Rudkøbings bykerne. Forhuset ligger mod Nørregade mens porthus og sidehus ligger langs Strandgade. Bag anlægget er en stor have. Forhuset i Den gamle Borgmestergård er en syv fag lang, enetages, grundmuret bygning. Den hviler på en pudset, brun sokkel og bærer et teglhængt, let opskalket tag af røde vingetegl. Taget er halvvalmet mod hjørnet. I rygningen sidder en hvidtet skorstenspibe med sokkel. Bygningen har over de tre midterste fag en gennemgående gavlkvist med helvalmet tag. I tagfladerne mod gade og have ses nyere ovenlysvinduer og et ældre tagvindue. Det pudsede murværk er gulkalket, og murfladen mod gaden afsluttes øverst af en hvidkalket gesims, der har tandsnit under tagudhænget. trukken, hvidkalket gesims, der ligeledes følger tagudhænget på gavlkvisten og gavlen mod Strandgade. Mod Nørregade har forhuset en ældre, tofløjet fyldingsdør med dekorativt opsprosset overvindue. Døren har dekorative fyldinger i empirestil. Foran døren er en høj granittrappe med ældre, dekorativt svungne smedejernsværn. Alle vinduer i stueetagen er korspostvinduer med to ruder i de øverste rammer og fire ruder i de nederste rammer. Vinduerne har ældre karme men nyere, traditionelt udførte rammer med koblede rammer I tagetagen er vinduerne torammede med fire ruder i hver ramme og udført på samme måde som stueetagens vinduer. Alle ruder er i lavformat. Samtlige vinduer er brunmalede ligesom hoveddøren. Mod haven er forhuset samme udformning, dog har gesimserne en mere enkel udformning uden tandsnit. Mod haven er der udgang til en brunmalet træterrasse gennem en nyere, traditionelt udført tofløjet havedør, der ligeledes er brunmalet. Mod Strandgade er både porthuset og sidehuset opført i brunt opstolpet bindingsværk med gulkalkede tavl på en lav pudset, sorttjæret sokkel. Begge bygninger bærer heltage af røde vingetegl. Der sidder tillige to ældre, hvidtede skorstenspiber med sokkel, bånd og gesimser i rygningen på sidehuset. I tagfladen mod gaden har sidehuset en kvist og mod gården to kviste mod haven. Over sidehusets frigavl er taget halvalmet. Porthuset har en stor, brunmalet revleport med overvindue både mod gade og gård, og der er tillige tre ældre revleluger i væggen mod gaden. Mod gården er et traditionelt, torammet vindue. Mod gaden har sidehuset en nyere, traditionelt udførte indgangsdør, placeret under gavlkvisten mod gaden. Mod haven har sidehuset to nye havedøre med små ruder. Vinduerne er nyere, traditionelt udførte torammede vinduer med tre ruder i hver ramme. Vinduerne er brunmalede ligesom dørene. I det indre er Den Gamle Borgmestergård inddelt i to lejligheder; en placeret i forhusets stueetage, på nær enkelte rum mod haven, der hører sammen med den anden lejlighed, der er placeret i tagetagen og som har indgang gennem porthuset. Forhusets stueetage er præget af en ældre og traditionel grundplan indrettet med forstuegang med en ældre trappe til tagetagen og en gennemgående midterskillevæg, der opdeler stueetagen i store stuer og et kammer mod gaden og mindre rum mod haven. Tagetagens midterste del er indrettet med en stor stue i gavlkvisten mod gaden og et køkken mod haven. På hver side af disse rum er mindre kamre samt bad. Skorstenene er bevaret i det indre. Sidehuset er indrettet til to mindre lejligheder, med fælles entré. Planløsningerne i stueetagen er traditionelle med fælles entré og stuer mod gaden samt køkken og bad mod haven. Materialeholdningen er nyere men traditionel, med brædde- og klinkegulve, isolerede beklædte og pudsede ydervægge og pudsede lofter med synligt ældre bjælkelag. Porthusets indre er et åbent rum med pigstensbelagt gulve, vægge af bindingsværk eller pudset grundmur, et bræddeloft en et ældre, synligt bjælkelag. Murværk og tavl er gulkalket En ældre kvartsvingstrappe giver gennem ældre revledøre adgang til stueetagens bagindgang og til lejligheden i forhusets tagetage. Under trappen er nedgang til kælderen under forhusets østre del, hvor der er opbevaring og vaskekælder. Gulvene er støbte eller har ældre teglstensbelægning, pudsede vægge og ældre bræddelofter med ældre, synligt bjælkelag.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Den gamle Borgmestergård knytter sig til anlæggets beliggenhed på hjørnet af Nørregade og Strandgade, hvor særlig det store og dybe forhus udgør et markant indslag i gadebilledet. Hertil kommer den store have bagved, der sammen med det samlede bygningsanlæg, underbygger fortællingen om Borgmestergården som en af de prominente bygninger i Rudkøbing.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til det samlede anlæg bestående af forhus i grundmur og porthus samt sidehus i bindingsværk. På opførelsestidspunkt har forhuset i grundmur været et særsyn, da de grundmurede huse først blev almindelig i bybilledet ca. 40 år senere. Den kulturhistoriske værdi kan særlig aflæses i anlæggets interne hierarki, hvor det store forhus står tydeligt frem som herskabets beboelse i kraft af sin konstruktion i grundmur og bygningsvolumenets anselige størrelse, hvor især bygningskroppens store dybde er bemærkelsesværdig. Hertil kommer forhusets kraftige og dekorative tandsnitgesimser, den fornemt udførte hoveddør og de særegne vinduer med ruder i lavformat, der understreger bygningens oprindelse som bolig for en af byens magtfulde borgere. Der knytter sig ligeledes kulturhistorisk værdi til bygningens klassicistiske stiludtryk, karakteriseret ved forhusets overordnede symmetri, det, afvalmede tag, de brede gesimser, korspostvinduernes inddeling og ikke mindst fordørens dekorative udformning, der vidner om det herskende stilideal på bygningens opførelsestidspunkt. Således fremstår forhuset i Den gamle Borgmestergård som et fornemt eksempel på særdeles anseligt, fynsk borgerhus. I port- og sidehuset Knytter den kulturshistoriske værdi sig til den mere beskedne konstruktion i bindingsværk, hvilket vidner om disse bygningers oprindelige brug som stald og udhus. Porthusets anvendelse giver sig endvidere til kende gennem de store portåbninger og det bevarede gennemgående portrum, der er et vidnesbyrd om vigtigheden i at kunne køre vogne fra gaden ind på gårdspladsen bag forhuset. Porthuset har tillige givet adgang til forhusets bagindgang og nedgang til kælderen. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre planløsning i forhuset på begge etager, hvor især stueetagens planløsning er karakteristisk i kraft af den bevarede midterskillevæg, der opdeler etagen i de repræsentative stuer mod Nørregade og mindre rum mod haven og mod Strandgade. I sidehuset knytter den kulturhistoriske værdi sig til lejlighedernes traditionelle indretning med entré og stuer mod gaden samt køkken, bad og kamre mod haven. Det ældre og simpelt bearbejdede bjælkelag, vidner om bygningens fortid som stald og udhus. I porthuset knytter den kulturhistoriske værdi sig til det åbne portrum med pigstensbelægning og den enkle trætrappe, der leder til forhusets bagindgang og lejligheden på første etage. Hertil kommer den ældre og traditionelle materialeholdning med pigstensgulve, bindingsværksvægge, tagets synlige tagkonstruktion, trappen og revledørene, der vidner om rummets enkle og funktionsbetingede oprindelse.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Den gamle Borgmestergård knytter sig i det ydre til det samlede anlæg bestående af forhus, porthus og sidehus, hvor de tre bygninger sammenbindes til et hele gennem den ensartede farvesætning i gul og brun samt de stort set udbudte tagflader af røde tegl. Hertil kommer forhuset, hvis regelmæssige takt af store vinduer, de brede gesimser, de store tagflader og ikke mindst og ikke mindst huskroppens store dybde, hvilket giver bygningen pondus og et særdeles stateligt udtryk. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig i særdeleshed til stueetagens stuer, hvor den høje håndværksmæssige kvalitet i udførelsen af fyldingsdøre, gerichter og paneler og de pudsede lofter samt den traditionelle materialeholdning, der sammen med lysindfaldet gennem de store vinduer giver interiøret et herskabeligt udtryk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links