Den gamle Rytterkaserne, Næstved

Den Gamle Rytterkaserne blev grundlagt i 1798 og fungerede som militærkaserne for forskellige rytter- og dragonregimenter indtil Næstved Kommune overtog bygningerne i 1978. Fra 2002 har kaserneområdet fungeret som kulturcenter. Kaserneområdets ældste bygning er Det Gamle Ridehus, som er fra 1799, opført af hofarkitekt Andreas Kirkerup (1749-1810) til Sjællandske Rytterregiment. I forlængelse af ridehuset opførtes samtidig, og af samme arkitekt, et mindre eksercerhus, ligeledes i bindingsværk. Det blev i 1855 afløst af Den Gamle Fægtesalsbygning. Det Gamle Ridehus udvendige afstivning er til for at undgå indre støttepiller i det brede rum. Bygningen anvendes til udstillinger og møder. Den Gamle Fægtesalsbygning, også kaldet Nye Kaserne, er opført i1855 af arkitekt og oberstløjtnant F.F. Ramlau til 2. Dragonregiment. Bygningen fungerer som kontor- og administrationsbygning. Den Ældste Kasernebygning, også kaldet Kommandantboligen, blev opført i 1806. Den nordlige sidefløj er opført i 1855 af arkitekt og oberstløjtnant F.F. Ramlau til 2. Dragonregiment. Bygningen rummer administrations-, kontor- og foreningslokaler. Staldbygningen er opført i1804 til Sjællandske Rytterregiment. I 1855, samtidig med opførelsen af Fægtesalsbygningen, blev stalden udvidet med rekvisitrum og foderlo. I 1886 tilbyggedes Sygestalden. Bygningen rummer en ældre stalddel, en større sal med tilhørende foyer og bar, foreningslokaler samt et grafisk værksted. Det Nye Ridehus er opført i 1888 til 4. Dragonregiment. Bygningen blev restaureret af Næstved Kommune i 2001, samtidig med at foyerbygningen, som rummer garderobe, toiletter og indgang, blev opført. Det Nye Ridehus fungerer som multisal.

Den Gamle Rytterkaserne, der aktuelt fungerer som kulturcenter, ligger umiddelbart øst for den ældste del af Næstved by, på kanten af Sandbjerget, der er den nordligste del af Mogenstrup ås. Den Gamle Rytterkaserne er Næstveds største kaserneanlæg. Bygningerne er aldersmæssigt og arkitektonisk forskellige, men danner et samlet anlæg grupperet omkring de pladser, der tidligere blev brugt som ridebane og til eksercits. Det Gamle Ridehus er en bred, rektangulær bindingsværksbygning i én etage med udvendig afstivning og heltag af tagpap. Mod nord er bygningen sammenbygget med Den Gamle Fægtesalsbygning. Bindingsværket er sortopstolpet og tavlene er kalket gule. Vinduerne, som er placeret umiddelbart under tagremmen, er traditionelle, småsprossede vinduer. I gavlen mod syd har bygningen en revledør og en tofløjet port. Indvendigt består bygningen, på nær enkelte mindre rum mod gavlen i syd, af ét stort åbent rum uden bærende søjler. Gulvene er nyere, mens de delvist bræddebeklædte bindingsværksvægge og tagkonstruktionen er ældre. Den Gamle Fægtesalsbygning mod Grønnegade er en grundmuret og gulkalket, toetages vinkelbygning med kælder og valmet, rødt saddeltag. Bygningen er mod syd bygget sammen med Det Gamle Ridehus. Vinduerne er traditionelle korspostvinduer og i tagryggen sidder tre skorstenspiber. I det indre er bygningen præget af nyere overflader på gulve, vægge og lofter. Dog er flere ældre trappeløb, døre og højpaneler bevaret. Den Ældste Kasernebygning er en grundmuret og gulkalket bygning der består af en hovedfløj samt en tilbygget, nordlig sidefløj. Bygningen følger det skrånende terræn og er mod nordøst i én etage, mod sydvest i to etager. Bygningen har traditionelle korspost- og opsprossede vinduer, en hvid trukket gesims samt valmede røde saddeltage. I tagfladerne sidder flere tagvinduer, skorstenspiber og en række heltagskviste med nyere termoforsatsvinduer. I det indre er bygningen præget af et nyere rumforløb med flere større murgennembrud samt nyere overflader på gulve, vægge og lofter. Dog er flere ældre, synlige trækonstruktioner bevaret. Staldbygningen er en grundmuret og gulkalket, én etage høj bygning med en hvid trukket gesims og valmet tegltag. Bygningen har en række halvbueformede staldvinduer i støbejern, porte, læssekviste, ældre tagvinduer og tagryttere. Mod syd ligger sygestalden, som er en toetages grundmuret og gulkalket bygning med muret kordon- og hovedgesims samt heltag af skifer hvori der sidder flere nyere og større tagvinduer. Vinduerne i stueplanet er opsprossede og rundbuede, mens de på førstesalen er cirkulære. Det Nye Ridehus er en grundmuret, rektangulær bygning i blank mur af røde sten med heltag af tagpap, som står på en støbt sokkel. Langsiderne har centralt placerede, fremskudte midterpartier, mens vinduerne er rundbuede og stjerneopsprossede. Bygningen er kendetegnet ved at der sidder lanterner ved alle bygningshjørner samt et meget detaljeret murværk. I tagryggen sidder en lang tagrytter og en nyere udluftning. I det indre rummer bygningen en stor multisal og flere mindre rum, som alle er kendetegnet ved nyere overflader på gulve, vægge og lofter.

Den Gamle Rytterkasernes miljømæssige værdi relaterer sig til det samlede anlægs placering på kanten og toppen af åsens skrånende terræn, hvilket giver et imponerende udsyn over byen fra Det Nye Ridehus og Den Ældste Kasernebygning, og samtidig er med til visuelt at understrege områdets særlige karakter.

Den Gamle Rytterkasernes kulturhistoriske værdi knytter sig til samlede anlægs bibeholdte karakter af militær kaserne, som dette viser sig i bygningernes tilstræbte, symmetriske placering omkring de centrale pladser, i det stadig aflæselige hierarki bygningerne imellem og i den tydelige og bevidste afgrænsning af området fra den omkringliggende by. Hertil kommer de enkelte bygningers individuelle, kulturhistoriske værdier: I Det Gamle Ridehus knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede, oprindelige bindingsværkskonstruktion med udvendig afstivning, der vidner om behovet for et stort åbent rum uden generende søjler. Dertil kommer de højtsiddende vinduer der giver lys uden at hestene kan kigge ud, de bevarede bræddevægge og den synlige tagkonstruktion med det meget brede spænd. I Den Gamle Fægtesalsbygning og i Den Ældste Kasernebygning knytter den kulturhistoriske værdi sig i det indre til de få bevarede, ældre bygningsdele i form af bærende stolper, trappeløb og højpaneler. I Staldbygningen knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede spor efter staldfunktionen som denne viser sig i revledørene, de højtsiddende staldvinduer, læssekvistene og ringene til at tøjre hestene ved. I det indre kan staldfunktionen aflæses i de afsnit, hvor pigstensbelægningen, båse, kassetteinddelte skydeporte i træ, bræddeskillevægge, tavler og individuelle opbevaringsskuffer er bevaret. Hertil kommer, at stolperne fra båsene findes bevaret i hele den lave bygnings længde. I Det Nye Ridehus knytter den kulturhistoriske værdi sig til den velbevarede, historicistiske teglstensarkitektur med den righoldige detaljering, samt til de synlige spor efter funktionen som ridehus, der viser sig i de højtsiddende vinduer og det store, åbne rum uden støttepiller.

Arkitektonisk fremtræder Den Gamle Rytterkaserne som et stringent, velplanlagt og hierarkisk opbygget kompleks af bygninger, der alle er præget af de perioder de er blevet opført i. Det samlede indtryk er et tilstræbt symmetrisk og udpræget funktionsbetonet anlæg af afmålt og samtidig meget karakterfuld arkitektur, hvor den enkelte bygning tilpasser sig den allerede eksisterende grundstruktur. På nær Det Nye Ridehus binder den gule kalkning endvidere bygningerne visuelt sammen. Hertil kommer de enkelte bygningers individuelle, arkitektoniske værdier: Det Gamle Ridehus fremtræder som en lang, lav og bred bindingsværkskonstruktion med en ubrudt tagflade og en meget markant, ydre afstivning. Den i hvert tredje fag gentagede, ydre afstivning skaber, sammen med det regelmæssige tømmer, den taktfaste vinduessætning og de mange, næsten kvadratiske tavl et ensartet, solidt og serielt udtryk. I det indre er det store rum med det imponerende bjælkespænd bevaret, hvilket sikrer forståelsen af bygningens tidligere funktion. Den Gamle Fægtesalsbygning og Den Ældste Kasernebygning fremtræder begge med deres klare, kubiske volumener, trukne gesimser og afvalmede tage som enkle og karakterfulde, klassicistiske bygninger. De klassicistiske træk ses endvidere i den præcist afgrænsede detaljering og farvesætning i form af grå sokler, gulkalkede murflader og røde tegltage, storsprossede vinduer, hvide, kraftigt profilerede gesimser og mørkegrønne, kassetteopdelte døre med dobbelte slaglister. Den klassicistiske stræben efter symmetri ses i både gavle og facader, og hovedfløjen på Den Ældste Kasernebygning udnytter elegant terrænfaldet til en ekstra etage mod vest, uden at dette forstyrrer indtrykket af en arkitektonisk kraftfuld, samlet og velproportioneret bygning. Staldbygningen har en karakterfuld fremtræden der er udpræget horisontal og særdeles velproportioneret, hvilket skyldes anvendelsen af få materialer og enkle, funktionsbestemte bygningselementer i form af sokkel, grundmur, porte, vinduer, læssekviste og tag. Hertil kommer den ligeså markante og enkle farvesætning i gul, hvid og rød, foruden den præcist afgrænsede detaljering i form af en profileret, trukket gesims og halvcirkulære, opsprossede vinduer. Sygestalden har samme gule farve som selve staldbygningen, men adskiller sig ved sin større højde og afdæmpede, historicistiske fremtræden, der ses i den mere righoldige detaljering i form af brede pilastre, bred kordongesims, kraftig savsnitsfrise og mørkt skifertag. Det Nye Ridehus adskiller sig fra de andre fredede bygninger ved at være opført i blank mur af røde sten og ved sin historicistiske fremtræden. Historicismen ønskede, gennem anvendelsen af historiske motiver, at skabe en udpræget detaljerig og stemningsmættet arkitektur. I Det Nye Ridehus kan dette ses i hjørnernes ottekantede lanterner med rundbuede blændingspartier, i vinduernes opsprosning, i mursidernes inddeling i pilastre samt i de mange, meget markante gesimser. Dertil kommer materialeholdningen, som i tråd med datidens idealer er enkel og nationalt funderet, idet den i det ydre næsten udelukkende begrænser sig til brugen af røde teglsten. Arkitektonisk signalerer Det Nye Ridehus med sit kraftfulde og rigt udsmykket murværk, der får bygningen til at virke både grandios og magtfuld, meget mere end blot et ridehus, og kontrasten til det 89 år ældre, klassicistiske Gamle Ridehus, er markant.

Læs videre om

• Herlufsholm
• Næstved gamle Rådhus
• Tybjerggård

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen