Den gamle skole og Degneboligen, Greve

Den Gamle Skole er opført i 1834. Skolen blev udvidet i 1867 og 1926. Degneboligen er opført i 1842.

Den Gamle Skole og Degneboligen ligger umiddelbart øst for Greve Kirke. Den Gamle Skole består af to sammenbyggede længer. En sydlig længe som vender gavlene nord-syd, samt en på den nordvendte gavl tilbygget nordlig længe, som vender gavlene mod øst og vest. Begge længer er grundmurede bygninger i én etage med sorte sokler, gulkalkede murflader og røde heltage. Den nordlige længes tagflader er ubrudte, mens der i den sydlige længe findes flere traditionelle tagvinduer, to mindre heltagskviste samt en muret skorstenspibe. Bygningernes vinduer er storsprossede kors- og tværpostvinduer med forsatsrammer som dels er med enkeltlagsglas, dels med termoglas. I den nordlige længes østre gavl sidder to nyere vinduer. Begge længer har en muret og hvidkalket hovedgesims med savsnitsfrise. På den nordlige længe står Greve Skole 1867-1926 udført i smedejern. I det indre er den sydlige længe kendetegnet ved en nyere rumfordeling og nyere overflader på gulve, vægge og lofter, herunder linoleumsgulve, glasvæv på væggene og systemplader i lofterne. Stueetagen er indrettet som et moderne kontormiljø, overetagen anvendes til beboelse. På overetagen findes flere ældre døre og gerichter, ligesom trappen er af ældre dato. Den nordlige længe rummer entré, trappeopgang til overetagen samt et tidligere klasselokale. Overfladerne er som i sydlængen generelt nyere, dog findes i entréen en ældre knagerække og hylde samt en lodretstående bræddebeklædning. Degneboligen ligger ud til Degnestræde og er en lang énetages grundmuret længe med sortmalet kampestenssokkel, gule murflader, hvidmalede trerudede og torammede vinduer samt stråtag med en enkelt tagskægskvist og to murede skorstene. Mønningen er uden kragetræer. Mod gården har bygningen tre døre, hvoraf den ene er nyere. I gavlen mod nord findes en dør, og der er endvidere tilbygget en mindre garagebygning med fladt tag. I gavlen mod syd findes en nyere havedør. Dertil kommer en tavle på facaden med indskriften "Denne Degnebolig blev opført Aar 1842 ved Iustitsraad M. W. Giøes Godgiørenhed". I det indre er bygningen kendetegnet ved en nyere rumfordeling og nyere overflader på gulve, vægge og lofter, herunder pergo- og linoelumsgulve, efterisolerede vægge, skydedøre og lofter af systemplader og indpakkede bjælker. De to køkkener ligger begge ud til gården. Vinduerne har termoforsatsrammer. Der er bevaret flere ældre, afsyrede døre med dørgreb. Det oprindelige, profilerede bjælkelag og bræddeloft ligger over de nyere, sænkede lofter. Fra et mindre rum i den nordvendte gavl er der adgang til den uudnyttede tagetage.

Den Gamle Skole og Degneboligens miljømæssige værdi relaterer sig til bygningernes centrale beliggenhed umiddelbart øst for Greve Kirke, idet de tre bygninger indgår som en særdeles væsentlig del af det formfuldendte kulturmiljø, som kirke med kirkegård, præstebolig, skole og degnebolig udgør. Hertil kommer kirkegårdsmuren, den sydvendte have og det markante egetræ, som ligeledes alle bidrager til opretholdelsen af det historiske kulturmiljø omkring Greve Kirke.

Den Gamle Skoles kulturhistoriske værdi knytter sig til nordlængens bevarede klasselokale med højt- og tætsiddende, traditionelle korspostvinduer med delvist tophængte øvre rammer, trappeopgang til sydlængen, entréens knagerække, hylde og lodretstående brædder samt teksten på den nordlige murflade, der alle vidner om den tidligere funktion som skole. Hertil kommer placeringen tæt på kirken og præstegården, samt lågen i kirkemuren og den med Degneboligen fælles have, der alle fortæller om de historisk tætte bånd mellem kirken og uddannelsesinstitutionerne. Degneboligens kulturhistoriske værdi knytter sig til den i det ydre velbevarede, traditionelle længe med næsten ubrudt stråtag og ældre torammede, trerudede vinduer. Hertil kommer facadens tavle, de bevarede, ældre døre og dørgreb samt det oprindelige bjælke- og bræddelag.

Arkitektonisk fremtræder Den Gamle Skole som to sammenbyggede, men samtidig selvstændige længer, der begge er kendetegnet ved en kraftig hovedgesims med en særdeles markant savsnitsfrise. Udtrykket er stilfærdigt og traditionelt, med sortmalet sokkel, gulkalkede murflader og hvidmalede vinduer. Særlig markant er den nordlige længes lukkede murflade med den enkle smedejernsinskription, der står i skarp kontrast til den østvendte gavls åbne udtryk med store, tætsiddende vinduer. Kontrasten bevidner klart og tydeligt længens oprindelige funktion som klasselokale med behov for et kraftigt sidelys.Degneboligen fremtræden er i det ydre et velbevaret eksempel på en grundmuret og stråtækt længe fra 1800-tallet. De næsten ubrudte tagflader bidrager til det traditionelle, homogene udtryk.

Læs videre om

• Den gamle skole og Degneboligen, Greve
• Greve Præstegård
• Revsmosegård, Greve Strand

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen