Den tidl. Ballonhangar
.
Den tidl. Ballonhangar
.

Den tidl. Ballonhangar ligger på Artillerivej 73 B i Københavns Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Ballonhangaren er opført i 1917 af Hærens ballonvæsen efter udkast af kaptajn Gottschalk. Formålet var opbevaring af observationsballoner. Hangaren ligger i tilknytning til baraklejren Ballonparken, der er opført i 1880'erne til indkvartering af soldater, som gjorde tjeneste ved artilleriet på Amager Fælled. Den 29. august 1943 blev lejren besat af tyskerne i lighed med alle andre danske militæranlæg. Ballonparkens barakker og ballonhallen blev ved 2. verdenskrigs afslutning og et par år frem brugt til indkvartering af tyske flygtninge. Hæren afgav området i 1947, og året efter åbnede Ballonparken som kollegium for unge mænd fra provinsen. Senere udviklede det sig til en mere alternativ Christiania-lignende bebyggelse, som i dag ejes af Fonden Ballonparken og bebos af ca. 160 personer. Ballonparken indgår ikke i fredningsforslaget. Ballonhangaren blev i 1961 indrettet til ridehal for politiet og overgik i 1970 til rideskole for foreningen Socialt Boligbyggeris Ungdomsklubber (SBBU). Den oprindelige ballonhal fra 1917 er i hovedtrækkene bevaret intakt, men der er løbende bygget stalde og andre småbygninger til.

Luftballoner var i sidste del af 1800-tallet og frem til 2. verdenskrig en veletableret del af den militære teknologi. Navnlig under 1. verdenskrig spillede ballonerne en vigtig rolle, idet de kunne observere bag fjendens linjer og rapportere om batteriernes stilling og evt. troppebevægelser. Den danske hær fik sin første ballon i 1889. Formålet var at observere kanonkuglernes nedslag under artilleriets skydeøvelser på Amager Fælled. Den aflange drageballon, der blev opfundet i Tyskland i 1890'erne, fortrængte den traditionelle kugleballon til militære formål. Drageballonen er en såkaldt standballon, dvs. at den i modsætning til en friballon er fastgjort til et køretøj på jorden med en stålwire. Betjeningen af observationsballoner var mandskabskrævende. Et ballonkompagni bestod således af 8 officerer, 12 underofficerer, 130 menige samt et antal teknikere. Dertil kom en betydelig mængde materiel i form af reserveballonhylstre, køretøjer, spil (til wiren) og kommunikationsudstyr. Ballonmandskabet var indkvarteret i en del af baraklejren på Artillerivej, det nuværende Ballonparken. Med indførelsen af en ny hærlov i 1932 blev ballonvæsenet overflyttet fra artilleriet til det nyoprettede Hærens Flyvertropper. Også lejrene i Oksbøl og Jægerspris havde ballonenheder, men dog ingen hangar. Da tyskerne forlod Ballonparken i 1945, var balloner og andet udstyr gået tabt, og hærens ballonvæsen kom aldrig til at fungere igen. Fremtiden tilhørte flyvemaskinen. Funktionstømte ballon- og luftskibshangarer har selvsagt været en udsat bygningstype, og langt størsteparten er da også for længst forsvundet. I landsbyen Lindenberg sydøst for Berlin findes en fredet og gennemrestaureret ballonhangar, der er sammenlignelig med den københavnske, selv om den er både yngre (1936) og af en lidt anden konstruktion.

Beskrivelse

Ballonhangaren er en usædvanlig stor og høj træbygning, ca. 32 x 10 meter og med en loftshøjde på henved 10 meter uden indvendige bærende konstruktioner. Hovedkonstruktionen består af ni tagbærende vægstolper i hver langside. De støttes af et tilsvarende antal skråstolper, som er fastgjort udvendigt i en fod af kraftigt tømmer. Den nordlige gavl støttes af en lignende udvendig skråstolpe. Både den midterste vægstolpe i hver langside og gavlene forstærkes yderligere af skråbånd. Vægkonstruktionen består derudover af et system af lodrette og vandrette bjælker, hvorpå den indvendige og udvendige bræddebeklædning er fastgjort. Hele hangarens sydgavl udgøres af en mægtig tofløjet skydeport, således at ballonen kunne transporteres ud og ind. Portfløjene er beklædt med lodretstillede brædder og forstærket vandret og på skrå af brædder i et dekorativt rudemønster. For at give den størst mulige åbning kunne portfløjene oprindelig glide helt til ud til siderne i en rammeformet tømmerkonstruktion, der i begge sider var støttet af parvise skråstolper. Forneden kørte portfløjene på små hjul i en tipvognsskinne. Rammekonstruktionen er senere taget ned, og porten er fikseret i sin midterposition. I stedet er der skåret et hul til en mere ordinær garageport, der kan hejses lodret op og ned. Endvidere er der i portfløjene isat to vinduer, som er synlige indefra, når garageporten er lukket. På hver side af åbningen støttes porten af en skråstolpe, som formentlig er genbrugt fra den sløjfede rammekonstruktion. Hallen er udvendigt beklædt med vandretsiddende tjærede brædder, i gavltrekanten mod nord er brædderne dog lodrette. Over en trægesims sidder i hver langside fire originale småsprossede vinduer. Sekundært er der isat yderligere et vindue i hver langside neden for gesimsen samt to vinduer i nordgavlen. Disse vinduer optræder på et foto fra 1945-47 og er formentlig sat i af hensyn til de indkvarterede tyske flygtninge i lighed med de ovenfor omtalte vinduer i porten. Taget er et saddeltag, som er dækket af bølgeplader af forskellig type og farve. Taget har oprindelig været beklædt med tagpap sømmet på lister. Indvendigt er ballonhangaren beklædt med lyse fyrretræsbrædder fra gulv til loft. Loftskonstruktionen er dannet af fem langsgående sektioner, der giver rummet en hvælvet og mangekantet profil. De nederste ca. to meter af vægbeklædningen er beskyttet af masonitplader e.l. på grund af anvendelsen til ridehal. En dør i hver langside, hvoraf den ene sidder på oprindelig plads, fører ud til de tilbyggede stalde. Både i gavlen og på den ene langside er der påmalet Tobaksrygning forbudt (en formaning, der formentlig stammer fra hangarens opførelse). På begge side af porten er der opført nogle lidt interimistiske installationer: en tribunelignende trappe og et højt skabslignende foderrum i masonitplade. Indgangspartiet har støbt betongulv med en platform og en rampe op til det savsmuldsdækkede rideareal. Otte lysstofarmaturer er ophængt parvis i et system af wirer og ledninger.

Ballonhangaren er i dag præget af en række små tilbygninger. Kun de to oprindelige sidebygninger er omfattet af fredningen: For at kunne producere varm luft til ballonerne blev der opført en lille muret varmekammerbygning i hhv. sydøst- og nordvesthjørnet. Den sydøstlige bygning rummer ud over varmefunktionen også en kontorafdeling i en træbygget forlængelse. Varmekammerbygningerne bestod af tre små rum, et fyrrum lige inden for indgangsdøren, et kulrum med en luge i facaden og et varmekammer, hvor der stod en cylinderformet ovn. Varmekammeret er omgivet af kraftige mure af hensyn til brandfaren og har sit eget tag i en særlig todelt tagkonstruktion. Ad to luger kunne den varme luft via en stofpose ledes ind i hallen og fylde ballonen op. De små rum anvendes i dag til andre formål, primært opbevaring. I den sydøstlige sidebygning er der indrettet badeværelse i kulrummet, og den oprindelige luge er udskiftet med et termovindue. Skorstenene er bevaret, men ikke i fuld højde. Den sydøstlige skorsten er ganske vist genopmuret, men ikke i samme form som oprindelig. På murværket i den nordvestlige varmekammerbygning har soldater i tidens løb indridset deres navnetræk, dato mv. Kontorafdelingen i forlængelse af den sydøstlige varmekammerbygning rummede oprindelig et større kontorlokale på to fag, der havde egen indgang med forstue og et lille vaskerum. Der var endvidere adgang til ballonhallen fra kontoret. Der er her ændret på rumstrukturen, formentlig i forbindelse med en udbygning omkring 1980. Den fine kontorindgang er således sløjfet til fordel for et vindue, og der er indrettet et smalt kontor i den tidligere forstue og en del af det tidligere vaskerum. Samtidig er der etableret en lille gang til tilbygningen. Væggen mellem det oprindelige kontor og fyrrummet er revet ned, og der er etableret et lille køkken med nogle få elementer. I det oprindelige kontor, der nu fungerer som opholdsrum og frokoststue, er der lagt et moderne klodsegulv. Vinduerne i de to bygninger synes at være originale, mens både ud- og indvendige døre er nyere. Taget på hele den sydøstlige tilbygning er beklædt med tagpap, mens der er bølgeplader på den nordvestlige bygning.

Miljømæssig værdi

Ballonhangaren udgør et markant element i miljøet omkring Islands Brygge. Sammen med boligbebyggelsen Ballonparken ligger bygningen, genanvendt som rideskole, som en grøn oase midt i storbyen med den naturfredede Amager Fælled som nærmeste nabo. Hangaren indgår i en militærhistorisk helhed sammen med Ballonparken, der blev opført i 1880'erne til indkvartering af artillerisoldater, og hvor også ballonmandskabet lå, Faste Batteri fra 1700-tallet, Artillerivejens Kaserne (nu Statens Serum Institut) og Kløvermarken, hvor Flyvevåbnet havde sin allerførste tid.

Kulturhistorisk værdi

Ballonhangaren på Amager er Danmarks eneste af sin art. Den står som et særpræget og autentisk vidnesbyrd om et kapitel af militærhistorien, der ikke har stor bevågenhed. Observationsballoner var i sidste del af 1800-tallet og frem til 2. verdenskrig en veletableret del af den militære teknologi, og navnlig under 1. verdenskrig spillede ballonerne en vigtig rolle. Umiddelbart efter 2. verdenskrig husede Ballonparken og -hangaren tyske flygtninge og indskriver sig dermed også i denne del af historien.

Arkitektonisk værdi

Ballonhangaren er en usædvanlig stor og høj træbygning. Det er et dristigt byggeri, der bærer præg af omhyggelige beregninger, streng symmetri og militærisk præcision.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links