Den tidl. Katedralskole, Haderslev

I 1854 flyttede Latinskolen fra Domkirkepladsen til Gåskærgade, hvor den havde til huse frem til 1967. I den periode var den dansk, tysk og så dansk igen. Den nye bygning, forhus og sidehus, var tegnet af stadsbygmester L. Winstrup. Da bygningerne blev for små, blev skolen i 1904 udvidet med en vestfløj i røde sten. Arkitekten var formentlig Baurat Jablonowski i samarbejde med Regierungsbaumeister Schlochauer. Ligesom nabohuset Gåskærgade nr. 30 blev inddraget som rektorbolig.

Efter første verdenskrig blev skolen atter omdannet til dansk gymnasium. Undervisningen begyndte den 6. september 1920, og da fik skolen sit nuværende navn "Haderslev Katedralskole". I 1922 blev der opført en østfløj med pigegymnastiksal langs Skolegade samt en pedelbolig og en mellembygning med toiletter mod nord. Arkitekten var kgl. bygningsinspektør J. Vilhelm Petersen fra Odense. I 1943 blev Haderslev Katedralskoles bygninger beslaglagt til lazaret og undervisningen foregik i stedet rundt omkring i byen. Først i 1948 kunne de renoverede bygninger i Gåskærgade atter tages i brug. I løbet af 1950'erne og 1960'erne var elevtallet steget meget og bygningerne var efterhånden utidssvarende, hvorfor Haderslev Katedralskole i 1967 flyttede til Christiansfeldvej. Bygningerne blev herefter overtaget af Haderslev Kommune, der anvender den gamle hovedbygning til kontorer, mens skoletandplejen holder til i den røde vestfløj. Den gamle asfalterede skolegård blev omkring 1970 omdannet til et haveanlæg. Den østre sidefløjs pigegymnastiksal blev i begyndelsen af 1990'erne indrettet til kontorlokaler.

Den tidligere Katedralskole består af fem bygninger, der ligger omkring et langstrakt gårdrum. Forhuset, mod syd, ligger tilbagetrukket bag en have, som i gadelinjen afgrænses af en fagdelt havemur med støbejernsgitter, der også er omfattet af fredningen. Forhuset er mod øst sammenbygget med et kort sidehus og mod vest med en lang sidefløj. Gården afgrænses mod nord af en pedelbolig, der er sammenbygget med en sidefløj mod øst. Den tidligere Katedralskole fungerer i dag som administrationsbygning for Haderslev Kommune. Forhus og sidehus er toetages, grundmurede bygninger med teglhængte sorte heltage og kamtakkede gavle. I rygningerne ses brede, murede skorstenspiber med sokkel og krave, og i tagfladerne er der nyere tagvinduer. Forhuset har mod gaden et svagt fremspringende midterparti med heltag og kamtakket gavl, og mod gården er en midtrisalit afsluttet af en lav, kreneleret attika. Alle facader står i blank mur af gule sten over en granitsokkel, og er udsmykket med et pudset kordonbånd mellem etagerne, en omløbende sålbænk og øverst en muret gesims over savskifter. Murhullerne i forhusets kælderetage og gårdside afsluttes af vandrette stik, mens de øvrige murhuller er udført med rundbuede stik. Vinduerne er hvide og traditionelt udført med korspostopdeling og tredelt nedre ramme. I gavltrekanterne sidder øverst et cirkulært, ældre støbejernsvindue. En femtrins granittrappe fører op til den ældre hoveddør, hvis blåmalede fløje hver har to gitterbeskyttede ruder over bossefyldinger samt et radiært opsprosset overvindue. Midterpartiet bærer det kronede rigsvåben, årstallet 1854 i romertal samt indskriften "PATRIÆ ET LITERIS" (for fædreland og videnskab). I gårdsidens midterparti sidder en ældre, tofløjet dør med fyldinger og glasruder og på hver side af denne et smalt, tredelt og rundbuet vindue. I sidehusets overetage sidder vinduerne i dobbeltfalse og de fremhævede vinduesbrystninger prydes af murede feltinddelinger. I gavlen mod nord er der en række liljeformede murankre og foran gavlen står en nyere spindeltrappe.

Forhus og sidehus rummer store dele af en ældre grundplan med et centralt trapperum og lange korridorer med adgang til de tidligere klasseværelser. I sidefløjens korridor forbinder en nyere fyrretræs-ligeløbstrappe stueetagen med førstesalen. Bygningen fremtræder med en blanding af nyere og traditionelle overflader, herunder flisegulve og linoleumsbelagte gulve, pudsede vægge og lofter, der er forsynet med akustikflåder samt nedhængte akustiklofter. I tagetagen er der indrettet et par værelser, men der er også uudnyttede tagrum med ældre gulv- og loftbrædder samt en synlig tagkonstruktion og undertag af banevarer. Vinduerne er forsynet med forsatsvinduer. Der er bevaret ældre bygningsdetaljer som stuk, gerichter, en- og tofløjede fyldingsdøre, hvoraf flere har et rundbuet overvindue samt en oprindelig, monumental, treløbet hovedtrappe med hjørnesøjler. Der er kælder under en del af bygningen. Vestfløjen, der er sammenbygget med forhuset, er en lang, toetages, grundmuret bygning med rødt, teglhængt heltag. I tagfladerne ses enkelte tagvinduer og i tagfladen ind mod gården ses flere brede skorstenspiber med gesims og mønsterudfyldning. Vestfløjens facadehøjde og vinduesudformning skifter med en gennemgående gavlkvist som overgangsled. Facaderne står i blank mur af røde sten, og under taget er en muret gesims med en dobbelt sparrenkopfrise. Murhullerne er rund- eller fladbuede, og i den gennemgående gavlkvist afsluttes de øverste murhuller af konsolbårne buestik. Under vinduernes sålbænke er der savsnit, og i den høje, nordre del af vestfløjen er der under overetagens store vinduer og under gesimsen udført mønstermurværk med pudsudfyldning. Nordgavlen afsluttes af strømskifter og er dekoreret med pudsede felter i murplanet. Vinduerne i gavlkvisten og i den lave, sydlige del er ældre, hvidmalede korspostvinduer af vekslende udformning. I den nordlige del er der ældre, smårudede jernvinduer, i underetagen er de gråmalede, mens de i overetagen er hvidmalede og endvidere forsynet med farvede glasmosaikker. Mod gården er gavlkvisten forsynet med et grundmuret indgangsparti med teglhængt heltag. Indgangspartiets gavl prydes af strømskifter og dekorationer i pudsede felter, og i den spidsbuede muråbning sidder hoveddøren, der udgøres af en ældre, mørkbejdset, tofløjet fyldingsdør med glasruder og opdelt overvindue. I hjørnet ved sammenbygningen af vestfløjen og forhuset er en lille enetages bygning i blank mur af røde sten med teglhængt halvtag. Heri sidder en ældre, blåmalet fyldingsdør med opsprosset glasparti og et smårudet, buet overvindue samt et hvidmalet vindue lig vestfløjens vinduer. I forlængelse af vestfløjen udgår en énetages, grundmuret bygning med helvalmet, teglhængt heltag. Bygningen er ikke omfattet af fredningen, og er derfor ikke nærmere beskrevet. Vestfløjen har en ældre grundplan med et centralt trapperum. Herfra er der mod nord adgang til en gymnastiksal i stueetagen, på første sal en festsal og i tagetagen en balkon, hvorfra der er udsyn over festsalen. Fra gymnastiksalen er der adgang til omklædningsrum i den ikke fredede tilbygning. I den sydlige del af bygningen er der adgang til en tandplejeklinik i stuetagen, tandplejeklinikken har en selvstændig indgang gennem halvtagsbygningen i hjørnet mellem vestfløjen og forhuset, og på første sal er der en korridor med adgang til de tidligere klasseværelser. Tagetagen over den sydlige del er uudnyttet, tagkonstruktionen med kongestolper er synlig og tagstenene er understrøgne. Den nordlige del af bygningen fremtræder med ældre og traditionelle overflader, herunder trapperummet med mønsterlagte klinkegulve, pudsede vægge og lofter samt en ældre toløbstrappe med støbte trin, der på undersiden er udsmykket med blomstermotiver samt et smedet gelænder. Gymnastiksalen har bræddegulv og pudsede vægge forsynet med halvpaneler, synligt bjælkelag og pudsede loftflader.

Festsalen har bræddegulv og pudsede vægge forsynet med halvpaneler samt en synlig, knægtbåren tagkonstruktion, hvor de skrå loftflader er forsynet med brædder. Der er bevaret ældre bygningsdetaljer som stuk, gerichter, en- og tofløjede fyldingsdøre, hvoraf enkelte har et opsprosset overvindue. Den sydlige del af bygningen fremtræder med en blanding af nyere og traditionelle overflader, herunder tæppe- og linoleumsbelagte gulve, pudsede vægge og lofter samt lofter med systemgipsplader. I stueetagen er der nyere plane døre med enkle gerichter og synlige ventilationsrør i loftet, og på første sal er der bevaret ældre fyldingsdøre med profilerede gerichter. Pedelboligen er énetages, grundmuret bygning med opskalket, rødt heltag med helvalmede gavle. Den høje sokkel er pudset og facaderne står i blank mur i gule sten med et omløbende, bredt, muret bånd over vinduerne og en kraftigt udkraget, enkel sandstensgesims øverst. I den sydvendte tagflade ses to kviste og i de øvrige ses nyere tagvinduer. Bygningen har murhuller med vandrette stik, og vinduerne udgøres af ældre, hvidmalede en- og torammede vinduer med smårudede rammer. Under vinduerne er der sålbænke af gule, smalle klinker. Kældervinduerne er nyere, torammede, gråmalede vinduer. På østsiden fører en muret granittrappe med smedet værn op til hoveddøren, der er en ældre blåmalet, enfløjet dør med glatte fyldinger.Pedelboligen har en ældre grundplan med udnyttet tagetage og kælder. Bygningen fremtræder med en blanding af nyere og traditionelle overflader, herunder bræddegulve med gulvtæpper og pudsede vægge og lofter, der er forsynet med akustikflåder. I tagetagen er der synligt bjælkelag. Kælderen har støbte gulve, pudsede vægge og loftet er isoleret med glasuld. Vinduerne er forsynet med nyere aluminiumsforsatsrammer. Den ældre hovedtrappe er bevaret samt ældre fyldingsdøre med gerichter. En énetages mellembygning med fladt tag forbinder pedelboligen med den østre sidefløj. Østre sidefløj er en toetages, grundmuret bygning med opskalket, rødt heltag med afvalmede gavle. I rygningen ses tre brede, murede skorstenspibe med krave, og i tagfladerne ses nyere tagvinduer. Facaderne står i blank mur af gule sten over en granitsokkel og afsluttes af en kraftig sparrenkopgesims. Langsiderne er disponeret med vinduesløse endefag, og murede bånd under vinduerne adskiller etagerne. Bygningen har murhuller med vandrette stik, og vinduerne er ældre, hvidmalede korspostvinduer med smårudede rammer. Under vinduerne er der sålbænke af gule, smalle klinker. I andet fag fra syd sidder husets hoveddør over en tretrins granittrappe. Døren har pudset indfatning med fordakning, og dens blåmalede fløje har hver fire ruder over glatte fyldinger. I det indre fremtræder bygningen med en nyere planløsning og en blanding af nyere og traditionelle overflader, herunder støbte gulve med klinker og gulvtæpper, pudsede vægge og lofter, der er forsynet med akustikflåder. I kælderen er der støbte gulve, pudsede vægge, synligt støbt bjælkelag med træbetonplader. Vinduerne er forsynet med nyere aluminiumsforsatsrammer. Der er bevaret de ældre hovedtrapper samt ældre fyldingsdøre med gerichter, flere steder er disse suppleret med nye døre og gerichter udført i kopi af de oprindelige.

Den miljømæssige værdi ved Den tidligere Katedralskole knytter sig til den centrale beliggenhed i Haderslev, hvor Den tidligere Katedralskole udgør en markant del af et bymiljø, der præges af Gåskærgades forløb af købstadshuse samt af kommunens nye administrationsbygning mod øst. Hovedbygningen ligger tilbagetrukket fra den ellers veldefinerede gadelinje, men denne opretholdes ved hegnsmuren, der indrammer det grønne haveareal foran hovedbygningen. Hertil kommer den miljømæssige værdi, som knytter sig til det samlede firefløjede bygningsanlæg, hvor bygningerne afgrænser Gåskærgade og de øvrige siders små stræder samtidig med, at de lukker sig om det langstrakte gårdrum.

Den tidligere Katedralskoles kulturhistoriske værdi knytter sig til, at den repræsenterer et forbilledligt højt niveau for det offentlige skolebyggeri i midten af 1800-tallet. Hertil kommer de enkelte fløjes varierende arkitekturudtryk, hvor forhuset og sidehuset, der er den ældste del, er opført i historicistisk stil, hvor elementer fra de forskellige tidsaldres arkitekturidealer blandes, herunder de middelalderinspirerede kamtakker og de rundbuede vinduer. Hertil kommer Den tidligere Katedralskoles seneste udvidelse: pedelboligen og østfløjen, hvis arkitektur har inspiration fra barokken med de enkle og symmetriske facader med opskalket heltag. Historicismen og barokken var stilarter, som ideelt kunne understøtte tilliden til og respekten for oplysning og visdom med association til den europæiske kulturs højdepunkter. Forhusets våbenskjold og romertal vidner om bygningens opførelsesår, og indskriften For fædreland og videnskab giver en mindelse om bygningens oprindelige funktion som latinskole og tegner skolens opbyggende samfundsfunktion. Endelig kommer vestfløjen i nationalromantisk stil, hvor arkitekturen er præget af den hanseatiske nygotiks brug af rødt murværk med pudsede detaljer, formsten, blændinger og buestik. Vestfløjen står derfor som en repræsentant for Jablonowski-tidens nationalromantiske bygninger og arkitekturen manifesterer hermed, at tilbygningen blev opført i den periode, hvor Haderslev Katedralskole var en tysk skole og hed: "Königliches Preussisches Gymnasium Johanneum". I det ydre kan sidefløjenes oprindelige funktioner stadig aflæses.

Østfløjen rummede en gymnastiksal, hvilket ses i stueetagens højtsiddende vinduer samt fraværet af kældervinduer, som indikerer at der bagved lå et rum med stor etagehøjde. Dette er ligeledes gældende for stueetagen i vestfløjens nordlige del, hvor begge etagers høje og store vinduer angiver, at der her ligger to store sale med stor etagehøjde. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forhusets i store træk bevarede grundplan med midterkorridorer, stor rumhøjde og stort lysindfald, der lægger sig op af tidens idealer om skolebyggeri, hvor skolebygningen skulle udgøre rammen om en sund skolehverdag og samtidig virke moralsk forbedrende og opdragende på børnene. Forhusets monumentale indgangsparti med den treløbede, søjlebårne trappe fremstår respektindgydende og understreger tanken om, at børnene skulle have respekt for både skolesystemet og lærerne. Hertil kommer de bevarede bygningsdetaljer, herunder stuk, gerichter, en- og tofløjede fyldingsdøre samt hovedtrappen med alle detaljer, der er med til at indikere bygningens tidstypiske interiør.

Endvidere kommer vestfløjens oprindelige planløsning med klasseværelser mod gaden og korridorgang mod gården i den søndre del, der ligesom forhuset har stor rumhøjde og stort lysindfald, som ligeledes underbygger tidens idealer om et sundt skolebyggeri. Hertil kommer den centrale hovedindgang med et vindfang af næsten kirkelig karakter, idet dørene er udformet med spidsbuede overvinduer, samt den statelige trappeopgang, som i sit udtryk fremstår respektindgydende og monumental, i tråd med tidens idealer. Endelig kommer norddelens oprindelige gymnastiksal og festsal, hvor festsalens oprindelige interiør, herunder bænke, lysekroner, halvpaneler, glasmosaikvinduer og den synlige tagkonstruktion med svungne knægte, bemalede bjælker og dragere og de skrå bræddelofter understøtter bygningens nationalromantiske ydre. Gymnastiksalens bevarede halvpaneler, trapperummets mønsterlagte klinkegulve, trappens støbte trin med udsmykninger på undersiden og det smedede gelænder samt stuk, profilerede gerichter og de en- og tofløjede fyldingsdøre med overvinduer er med til at understrege bygningens overvejende tidstypiske interiør.

I pedelboligen knytter den kulturhistoriske værdi sig til den oprindelige planløsning, og i både pedelboligen og den østre sidefløj er de ældre bygningsdele, herunder hovedtrapper og fyldingsdøre med gerichter med til at vidne om bygningernes alder.

Den arkitektoniske værdi ved Den tidligere Katedralskole knytter sig til de enkelte bygningsvolumeners symmetriske opbygning og deres imposante og traditionsmættede formsprog, der på trods af bygningernes forskellige udtryk alligevel opleves som et samlet hele, grundet deres traditionelle placering om et langstrakt gårdrum og deres fremtræden i gul eller rød, blank mur. Hertil kommer bygningernes heltage med skorstenspiber, de fremhævede midterpartier samt facaderne med alle detaljer, herunder kamtakker, gesimser, kordonbånd, mønstermurværk, pudsudfyldninger og murankre samt den taktfaste vinduessætning og de ældre vinduer og døre, som i samspil giver nogle velproportionerede detaljerige bygninger inden for hver deres stilart, henholdsvis historicisme, nationalromantik og nyklassicisme. Hegnsmurens arkitektoniske værdi knytter sig til dens enkle og homogene fremtræden i gul, blank mur og smedejernsgitre. Den taktfaste søjleinddeling giver hegnsmuren en monumental fremtræden, der fint står i tråd med ankomstsituationen og hovedbygningen som muren favner. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til vestfløjens oprindelige interiører, der viser nationalromantikkens forkærlighed for håndværksmæssig finesse. Festsalens imponerende volumen, hvor der er åbent til kip samt balkonen, hvorfra der er et svimlende overblik over festsalen og den betagende tagkonstruktion har ligeledes arkitektonisk værdi. Hertil kommer vestfløjens og forhusets monumentale trapperum samt de højloftede rum og korridorer, der understøtter bygningernes monumentale ydre.

Læs videre om

• Brummersgård, Øsby
• Gåskærgade 30, Haderslev
• Præstegade 9, Haderslev

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen