Depotfund, mv., Gallehus (#2)

©
stenen set fra øst
.
Licens: Begrænset anvendelse

Faktaboks

Kommune
Tønder Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
42057
Sted- og lokalitetsnummer
210502-62
Anlæg
Depotfund, Jernalder (dateret 375 e.Kr. - 749 e.Kr.); Mindesmærke, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Fundstedet for - og mindesten over - de berømte guldhorn. Det første blev fundet i 1639 og det andet i 1734. Selvom guldhornene blev stjålet fra Kunstkammeret i København og omsmeltet i 1802, så er de to gyldne horn stadig en vigtig del af historien om jernalderen for omkring 1600 år siden. Motiverne på guldhornene, der vejede knapt syv kilo, er dyre- og fabelfigurer samt en runeindskrift, der er blevet oversat til ""Jeg, Lægæst, Holts søn, skabte hornet".

Original fredningstekst

Mindesten, til minde om fundet af det andet guldhorn - det mindste af de to. Natursten, 145 x 45 cm i fladen hvor den er tykkest og 205 cm høj, opstillet på betonsokkel. På forsiden, som vender mod NØ ses indhugget: Øverst et relief af guldhornet, herunder teksten: HER FANDTES DET ANDET GOLDHORN DEN 21. APRIL 1734 AF ERIK LASSEN I GALLEHUS Tilstanden fin og opretholdes.

Undersøgelseshistorie

1734
Ler- /mergelgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAfventer data
1734
Danefæ erklæring ved Nationalmuseet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFundet af det korte guldhorn.
1802
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTyveriet af guldhornene fra kunstkammeret (nu rigsarkivet). Tyveriet blev begået af guldsmed Niels Heidenreich, som straks omsmeltede guldet. Det blev blandet op med andet guld og messing, således at det ikke er muligt entydigt at bestemme om en genstand stammer fra guldhornene.
1860
Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI 1859-60 lader kong Frederik d. VII udfærdige kopier i forgyldt sølv efter Ole Worms og J.R. Paullis optegninger. De har dannet grundlag for senere officielle kopier. Herudover eksisterer en række andre selvstændige kopier. Frederik d. VII's horn er ikke helt korrekte, men afstøbningerne af de originale guldhorn eksisterer ikke længere. Senere har man også diskuteret, om hornene i virkeligheden har været snoede som kohorn, og ikke halvmåneformede.
1907
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidOpsætning af to mindesmærker på de omtrentlige findesteder for de to guldhorn.
1925
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStedet, hvor guldhornene fandtes, der er nu rejst sten på det [de] 2 steder, hvor guldhornene efter beregning skal være fundne.
1948
Byggeri og anlæg - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFlytning af den ene sten pga. vejændring.
1952
Museal udgravning - Moesgård MuseumMindre udgravning på guldhornenes findesteder.
1952
Registrering via historisk dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1961
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidMeddelelse om, at der er blevet testamenteret et par guldberlokørenringe til Ringe Museum. Ørenringene skulle med stor sikkerhed stamme fra guldhornene.
1961
Genstand givet til museum - Ringe Museum
2014
Fortidsminde af national betydning - KulturstyrelsenNy skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Depotfund

Depotfund, arkæologisk betegnelse for genstande, der er nedlagt i jorden til midlertidig opbevaring eller som offer, og som ikke har forbindelse med begravelser. Se også offerfund og skattefund. Læs videre her.

Mindesmærke

Mindesmærker er erindringssteder over eksempelvis en begivenhed eller en person og består som oftest af en sten med en inskription, der forklarer om anledningen til, at mindesmærket er blevet rejst. Mindesmærker findes overalt i landet og er som regel rejst på det sted, begivenheden fandt sted, eller et sted, som den mindede person havde en tilknytning til. Læs videre her.

Mindesmærker i Danmark

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links