Designmuseum Danmark (indtil 2011: Det Danske Kunstindustrimuseum) blev grundlagt i 1890 af Industriforeningen (i dag: DI), Håndværkerforeningen og Ny Carlsberg Museumslegat som et initiativ, der skulle højne forståelsen for kunsthåndværk og brugsgenstande i en industrialiseret tidsalder. Formålet var kort sagt at udbrede godt design og ikke mindst tjene som en institution, der understøttede uddannelserne: fra teknisk skole og håndværkene til kunstuddannelserne.
Med årene blev der opbygget en enestående samling, som på nogle områder er i verdensklasse. Genstandssamlingen blev suppleret af papirsamlingen, hvor en fin bogsamling hurtigt dannede omdrejningspunkt for det bibliotek, der i dag fungerer som nationalt hovedbibliotek inden for området.
Samlingerne omfatter kunsthåndværk, kunstindustri og industrielt design fra den vestlige verden fra den sene middelalder frem til i dag, suppleret af samlinger fra Østasien, navnlig Kina og Japan, fra forhistorisk tid til nutiden. Her er møbler, sølv, keramik, mode, tekstiler og plakatkunst samt industrielt og digitalt design. Samlingen er international, men har i sagens natur en rig repræsentation af dansk design.
Designmuseum Danmark er en fuldt integreret ABM-institution, hvor arkiv, bibliotek og museum befinder sig under samme tag og rammesætter formidling og forskning på et højt niveau.
Siden 1926 har museet ligget midt i Frederiksstaden i det tidligere Det Kongelige Frederiks Hospital, tegnet af Niels Eigtved og Lauritz de Thurah og gennemgribende restaureret af Kaare Klint og Ivar Bentsen i 1920’erne.
Siden 2010’erne har museet ændret fokus og strategi og fået stadig flere besøgende, således at museet er på topfem-listen over københavnske museer med 310.000 besøgende (2019).
