Det Berlingske Hus

Strejkevagter blokerer udkørslen fra trykkeriet i Det Berlingske Hus under den 141 dage lange typografstrejke i 1977. Det var en forbitret arbejdskonflikt, der handlede om protester mod rationaliseringer og ny teknik. Den endelige forligsaftale løste ikke striden, men de følgende årtier blev den nye teknik indført, og de fleste typografer mistede deres job.
.

Artikelstart

Pilestræde 34 i Københavns centrum har siden 1765 været kendt som hovedsædet for Berlingske, der er en af verdens ældste aviser. Første udgave udkom d. 3. januar 1749 på initiativ af bogtrykker Ernst Henrich Berling. Titlen var Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender, og to aviser om ugen var det normale. Først fra 1827 udkom bladet fire gange ugentligt.

Et kongeligt privilegium sikrede statens kontrol med mediet og gav samtidig solide indtægter gennem eneretten til at bringe officielle meddelelser. I perioden 1808‑32 skiftede bladet navn til Danske Statstidende og blev helt undergivet regeringens kontrol. I 1833 købte familien Berling udgiverprivilegiet tilbage, gav avisen navnet Berlingske Politiske og Avertissementstidende og gjorde den til et egentligt dagblad. Titlen var 1936‑2011 Berlingske Tidende og fra 2011 det endnu kortere Berlingske.

I 1901 var den borgerlige avis på det tabende hold i det politiske systemskifte og blev en lille avis med kun omkring 10 % af det samlede oplag i København. Da den var tilbage som en af landets største aviser i 1960’erne med over 3.000 ansatte, ramte oliekrisen i 1973 og reducerede annoncerne med 30 %. Det tvang ledelsen til at rationalisere og indføre ny teknik, men det udløste en 141 dage lang typografstrejke, som lammede hele bladhuset. Det var begyndelsen på enden for typograffaget, men arbejdskonflikterne fortsatte med store omkostninger, og i 1982 var egenkapitalen tabt, men en række store private virksomheder reddede bladhuset og overtog ejerskabet fra Ernst Henrich Berlings efterkommere ved at indskyde ny kapital.

Op gennem 1990’erne var Berlingske Tidende landets bedste dagbladsforretning med ca. 500.000 læsere og en søndagsavis på langt over 100 sider, spækket med journalistik og – ikke mindst – annoncer. Ambitioner om at være landsdækkende, både redaktionelt og gennem opkøb af regionale dagblade, kostede dog dyrt. Det Berlingske Officins ejerskab af Århus Stiftstidende medførte en aviskrig i Aarhus, og at Jyllands-Posten gik ind på Berlingskes hjemmebane med to tillæg, JP Hovedstaden og JP Liebhaverboliger, som tvang Berlingske til at sænke annoncepriserne dramatisk med store tab til følge. Oven i dette kom, at en historie i avisen i november 1999 stødte ledelsen hos en af de nye ejere, A.P. Møller-koncernen. En artikelserie om dansk erhvervsliv under Besættelsen rettede bl.a. kritik mod Riffelsyndikatet, hvor A.P. Møller var storaktionær. Rederiet og andre aktionærer solgte herefter deres aktieposter i Det Berlingske Officin. Ny ejer blev den norske koncern Orkla, som i 2006 solgte bladgruppen videre til det britiske selskab Mecom, der dog løb tør for penge i 2014, hvor den belgiske mediekoncern De Persgroep blev ny ejer. I 2008 skiftede Det Berlingske Officin navn til Berlingske Media.

Det solgte sin del af JydskeVestkysten i 2013 til Den Sydvestjyske Venstrepresse, der året efter fusionerede med Fynske Medier og blev til Jysk Fynske Medier.

Med virkning fra d. 1. januar 2016 solgte Berlingske Media også sine øvrige jyske aviser (i selskabet Midtjyske Medier) til Jysk Fynske Medier.

Hermed havde den gamle bladkoncern kun tre aviser tilbage og alle med København som udgivelsessted. Berlingskes ugentlige læsertal er 333.000 (1. halvår 2019). Aftenudgaven af Berlingske Tidende blev i 1971 til Weekendavisen. Det ugentlige læsertal er 209.000 (1. halvår 2019).

Bladhuset udgav dagbladet B.T. i perioden 1916‑2019, hvorefter titlen kun udkommer som betalingsavis i weekenden. Gratisavisen B.T.metro har siden 2017 været trafikavis i landets større byer. Det afgørende for B.T. fra 2020 er trafikken på bt.dk, som i december 2019 havde godt 750.000 daglige brugere i gennemsnit.

Gratisavisen Urban udkom 2001‑12. ErhvervsBladet fra 1964 blev overtaget helt af Berlingske Media i 2004 og lukkede i 2011.

Videre læsning

Læs mere om Medier i Københavns Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Medier