Det Blinde Æsel, Aabenraa

Det Blinde Æsel blev opført mellem 1744 og 1754 som lejebolig med tørverum i det nordligste fag. Grunden blev udstykket fra det større langhus på Vægterpladsen 1, og tørverummet var til husholdningen i dette. Karnappen menes at stamme fra midten af 1700-tallet. Vestsidens bindingsværk blev grundmuret i midten af 1800-tallet. Under en restaurering i 1972 viste det sig, at en stor del af det anvendte tømmer stammer fra et nedrevet renæssancebindingsværkshus.

Det Blinde Æsel ligger på det nordvestlige hjørne af Vægterpladsen, ud til Jomfrugangen i det ældre Aabenraa. Bygningen er et gavlhus i én etage med teglhængt heltag. Bygningen er grundmuret med undtagelse af østsiden, som står i bindingsværk. I tagfladen mod øst sider en bræddebeklædt læssekvist med luger og i rygningen en muret skorsten med sokkel og krave. I gavlen findes en tofløjet fyldingsdør med trerudet overvindue, en karnap med profileret trægesims og blydækket tag samt liljeformede murankre. På østsiden findes, i det nordligste fag, en todelt revledør, bag hvilken der sidder en nyere dør med termoglas. Bygningens vinduer er traditionelt udførte, nyere torammede vinduer med seks ruder i hver ramme. I det indre har bygningen i store træk bevaret en ældre, delvist oprindelig planløsning med diele mod vest, stue med ildsted (åben pejs) mod øst og i forlængelse heraf et køkken. Hertil kommer et badeværelse og en nyere trappe til tagetagen længst mod nord. I stueplan er bevaret dele af det oprindelige ildsted, ældre døre, heraf flere fyldingsdøre med håndsmedet beslagværk samt mod øst en svungen og affaset knægt. I stuen findes nyere bræddegulve samt et bræddeloft med synlige bjælker. Overetagen er kendetegnet ved nyere overflader på gulv, vægge og loft.

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til den fritliggende placering ved Vægterpladsens nordvestlige hjørne, hvor den med sin skala og arkitektur, er med til at fastholde Vægterpladsens karakterfulde fremtræden. Hertil kommer, at Det Blinde Æsel indgår i det ikoniske billede af Aabenraa, og er at finde på en række publikationer, platter og postkort.

I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningen som et for Aabenraa karakteristisk, stedstilpasset gavlhus med karnap, traditionelle liljeformede murankre og høj tagrejsning. Hertil kommer den bevarede østside i bindingsværk, kronglasset i overvinduet, læssekvisten og revledøren, der vidner om den oprindelige fremtræden samt funktionerne med loft til opbevaring og tørverum til husholdningen i det større langhus på Vægterpladsen 1. I bygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den i væsentlige træk bevarede, oprindelige planløsning med diele mod vest, stue med ildsted (pejs) mod øst og køkken i forlængelse heraf. Hertil kommer de ældre bygningsdele i form af loftsbjælker og døre med håndsmedet beslagværk samt den svungne, affasede knægt, som muligvis er genbrugstømmer fra et ældre renæssancehus.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det traditionelle gavlhus fritliggende placering og typiske karnap, der på elegant vis optager den spidse hjørnegrund og resulterer i en markant og egenartet fremtræden. Gavlen har en udpræget vertikal orientering, der i samspil med karnappen og læssekvisten giver den ellers volumenmæssigt lille bygning en stærk karakter og et arkitektonisk særkende.

Læs videre om

• Det Blinde Æsel, Aabenraa
• Slotsgade 14, Aabenraa
• Søgård, Kliplev

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen