Tre år efter Kulturministeriets oprettelse i 1961 blev Filmfonden grundlagt i 1964 med ønske om at støtte dansk film af en vis kunstnerisk kvalitet. I 1972 blev Filmfonden afløst af Det Danske Filminstitut (DFI), og her samlede man alle de instanser, som tilsammen understøttede filmindustrien, og som siden er blevet udvidet til også at omfatte bl.a. Det Danske Filmmuseum.

I 1996 rykkede DFI ind i Filmhuset i Gothersgade, og i dag fremstår det som et kraftcenter inden for dansk film med administration af støtteordninger, kontorfaciliteter, biografer, bibliotek, videotek, arkiv, restaurant m.m. Derudover har instituttet en lang række forpligtelser i form af formidling og undervisning, bevaring af historisk materiale, varetagelse af dialog mellem kunstnere og forbrugere og ikke mindst facilitering af dansk film i udlandet.

Videre læsning

Læs mere om Teater og film i Københavns Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Teater og film