Det Mahlerske Hus, Ringsted

Acciseboden er opført i 1700-tallet. I 1798 solgte Peder Johansen Neergaard til Ringsted Kloster bygningen til Kong Christian VII, og herefter fungerede den som bomhus og accisebod indtil 1851, hvor loven blev ophævet. Der var oprindeligt tre acciseboder i Ringsted, der lå ved byens indfaldsveje. Acciseboden i Sct. Bendtsgade blev også kaldet Vestre Bom. Ud over de behørige toldbetjente var der ansat port-, bom- og patruljebetjente, en konsumptionsinspektør og en konsumptionskasserer. Acciseboden undgik brandskade da klosteret i 1806 gik op i luer. I brandtaksationen fra 1815 beskrives bygningen som et 7 fags hus med stråtag, hvoraf de fem fag er opført af egebindingsværk og murede vægge. Indvendigt var der indrettet stue, køkken, spisekammer, forstue og brændehus samt lokum i gården. Denne størrelse havde bygningen indtil 1851, hvor skomagermester L.L. Mahler opførte en tilbygning på syv fag ved accisebodens østvendte gavl. Begge huse går i dag under betegnelsen Det Mahlerske Hus efter den sidste private ejer murermester Lars Høegh Neergaard Mahler, der i 1922 solgte husene til Sct. Bendts Kirke på betingelse af, at han og hans kone skulle have vederlagsfri bopæl i lejligheden til deres død. I 1963 stod Det Mahlerske Hus i en ret dårlig stand, og Sundheds-kommissionen havde erklæret Acciseboden med de to lejligheder uegnet til menneskebolig. Efter endt restaurering i 1967 kunne bygningerne atter tages i brug som embedsbolig for kirkens organist. Indtil slutningen af 1980'erne var der et-lags glas i samtlige vinduer. I 1995 blev der på begge bygninger lagt nyt tegltag af håndstrøgne tegl med fast undertag. I kirkegårdsmurens portal, der er sammenbygget med det østlige forhus og dettes udhus, er bevaret en "griserist", som skulle forhindre grise og andre husdyr i at gå ind og rode på kirkegården.

Det Mahlerske Hus, som består af to grundmurede bygninger, ligger op ad Sct. Bendts Kirkes kirkegårdsmur kun adskilt af et smalt brolagt gårdrum, centralt i Ringsted by. Acciseboden er en énetages, pudset bygning med rødt heltag og hvid sugfjæl samt to rødkalkede skorstene med sokkel og krave i rygningen. Gadesiden og gavlen er kalket rød, mens gårdsiden er hvid. Hoveddøren er en tofløjet fyldingsdør og vinduerne er torammede og opsprossede. Mod gaden er træværket malet lysegråt og mørkegråt, mens det mod gården er mørkegråt og rødt. Der er kun tagrende mod gården. Indvendigt har Acciseboden bevaret en delvist ældre planløsning med en lille entré og en gennemgående midterskillevæg i den vestlige ende. Der er en traditionel materialeholdning med bræddegulve, pudsede vægge, bræddelofter og fritliggende bjælkelag, samt ældre fyldingsdøre. Der er forsatsrammer med optoglasløsning foran samtlige vinduer. Det østlige forhus er en énetages, grundmuret og pudset bygning med højt mansardtag i røde tegl og en bred frontkvist over de to midterste fag. Mod gården sidder en asymmetrisk placeret taskekvist. I rygningen sidder en traditionel, gulkalket skorstenspibe. Facaden er gulkalket og den kraftige hovedgesims er hvid., ligesom gårdsidens sugfjæl. Hoveddøren er en tofløjet fyldingsdør med krydsopsprosset overvindue, mens bagdøren er en nyere fyldingsdør med termorude. Vinduer i stueetagen er korspostvinduer med opdelt underramme, mens de i gavltrekant og kviste er torammede og opsprossede. Vinduer og døre er malet grønne med hvide detaljer. Der er kun tagrende mod gården. Indvendigt har forhuset bevaret en delvis oprindelig planløsning med forstue og stue mod gaden, og mod gården køkken og baggang med en svungen trappe til første sal. Første sal rummer tre enkle værelser samt et badeværelse. Der er en traditionel materialeholdning med bræddegulve, pudsede vægge og lofter samt fyldingsdøre.

Den miljømæssige værdi ved Det Mahlerske Hus knytter sig til de to sammenbyggede borgerhuses beliggenhed nord for Sct. Bendts Kirke og dennes kirkegårdsmur, som afgrænser det brolagte gårdrum mod syd og indgår i udhusets ydermur mod øst tillige med at portalen er sammenbygget med forhusets østgavl. Tilsammen danner disse elementer en stærk fortælling om det historiske kulturmiljø omkring den middelalderlige kirke.

Den kulturhistoriske værdi ved Det Mahlerske Hus knytter sig fortællingen om det vestre sidehus funktion som accisebod, der kan aflæses i forstuens fyldingsdør med ovalt glasfelt, som vidner om en offentlig henvendelse i bygningen. Endvidere kommer at disse to bygninger er de eneste, der har overlevet de mange bybrande i Ringsted.

Det Mahlerske Hus har arkitektonisk værdi, idet bygningerne fremtræder som enkle og gedigne bygningsvolumener med klart afgrænsede former. Bygningernes forskellige opførelsesår afspejles i deres detaljeringsgrad, hvor Acciseboden står som en traditionel, smal længe med skorstene og sugfjæl, fremstår det brede østre forhus med mansardtag, skorsten, frontkvist og kraftig hovedgesims. Vinduerne har sammen med fyldingsdøren klassicistiske træk og vidner om, at det er opført som et enkelt og gedigent borgerhus. Accisebodens tofløjede indgangsdør er udført i empirestil og er med til at ophøje bygningens udtryk. Endvidere ligger den arkitektoniske værdi i, at bygningerne mod gaden ikke har tagrende, således at bygningernes originale udtryk understreges og overgangen mellem tag, gesims og sugfjæl fremstår tydelig. I det indre er der arkitektonisk værdi i den bevarede del af den oprindelige planløsning med forstuer og midterskillevæg samt den traditionelle materialeholdning. Hertil kommer de ældre bygningsdetaljer, herunder fyldingsdøre med bukkehornsbeslag, hvoraf en enkelt tillige har glughul, gerichter og messinggreb. Hertil kommer den svungne trappe til første sal.

Læs videre om

• Den tidl. Klokkerbolig, Valsølille
• Det Mahlerske Hus, Ringsted
• Vigersted Kirkelade (Vigersted Tiendelade)

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen